Debat

Danske Mediers bestyrelse: Techgiganters enorme indtjening på medier skyldes hul i loven

Techgiganterne bruger mediernes indhold til at skabe trafik på deres platforme. De gør det i et vist omfang uden mediernes samtykke. Det er ikke en konsekvens af digitaliseringen, men af et hul i loven, mener Danske Mediers bestyrelse. 

Kulturminister Joy Mogensen (S) har fremsat et lovforslag, som skitserer stramme rammer for, hvordan medier og techgiganter&nbsp;kan et etablere et forhandlingssamarbejde, skriver Danske Mediers bestyrelse<br>
Kulturminister Joy Mogensen (S) har fremsat et lovforslag, som skitserer stramme rammer for, hvordan medier og techgiganter kan et etablere et forhandlingssamarbejde, skriver Danske Mediers bestyrelse
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Uanset hvilke type virksomhed man driver, så er det et fundament for enhver langtidsholdbar forretningsmodel, at man har rettighederne til det, som man producerer.

Ja, faktisk er det forudsætningen for, at der overhovedet opstår eller bliver investeret i blandt andet nye produkter, produktudvikling og innovation.

Det er eksempelvis derfor, at en række store medicinalvirksomheder i 2020 kunne investere hidtil usete milliardbeløb i at udvikle covid-19-vacciner.

Det siger sig selv, at sådan er det også for nyhedsmedier. Selvom de fleste danske nyhedsmedier først og fremmest er etableret med publicistiske formål for øje, skal de også kunne løbe rundt som forretning.

Det kan de kun, hvis de ligesom andre virksomheder ejer retten til deres eget produkt. Hvis det er dem – og ikke techgiganterne – som tjener på journalistikken.  

Både Google og Facebook er så dominerende, at danske medier er nødt til at kunne stå sammen. Ellers bliver vi løbet over ende

Bestyrelsen, Danske Medier

Udnytter hul i lovgivningen
Men techgiganterne bruger mediernes indhold til at skabe trafik på deres egne platforme. Og de gør det i et vist omfang uden mediernes samtykke.

Det tjener de mange penge på i form af annonceindtægter og ikke mindst data om brugerne, som de så kan bruge til at sælge endnu flere annoncer.

På den måde bruger techgiganterne reelt mediernes eget indhold til at konkurrere imod dem, da et medie som det, som du nu læser, også er afhængigt af at kunne vise annoncer. 

Resultatet er, at Google og Facebook årligt sælger annoncer i Danmark for over fem miliarder kroner svarende til mere end en tredjedel af det samlede danske annoncesalg – på tværs af alle platforme; tv, radio, print og digitalt.  

Nogle vil hævde, at det er en naturlig konsekvens af digitaliseringen. Det er forkert. Techgiganternes enorme indtægter er en konsekvens af et hul i loven.

Problemet er ganske enkelt, at techgiganterne bruger de publicistiske mediers indhold – uden at betale for det. Den udvikling er uholdbar.

Lad os slå fast: Det er godt, at vi har internettet og de sociale platforme. De er en del af vores demokratiske samtale. Vores ønske er, at de også bidrager til den.

Der er brug for at få etableret rammer, der sikrer, at nyhedsmedierne har retten til eget indhold i en stadig mere digital verden.

Afsendere

Jesper Rosener, formand for Danske Mediers bestyrelse og direktør i Jysk Fynske Medier 

Stig Kirk Ørskov, direktør i JP/Politikens Hus

Gitte Hejberg, ansvarshavende chefredaktør på Fagbladet FOA

Alex Nielsen, direktør i Mediehuset Herning Folkeblad

Stine Carsten Kendal, direktør på Information 

Ole Søndergaard, direktør i Radio ABC-gruppen 

Thorkil Christensen, ansvarshavende redaktør på Aars Avis

Christina Blaagaard, direktør i Teknologiens Mediehus 

Jesper Buchvald, direktør i Bonnier Publications 

Anders Krab-Johansen, direktør for Berlingske Media 

Christoph Nørgaard,  direktør for Altinget.

Retten til at råde over eget produkt 
Kulturminister Joy Mogensen (S) har fremsat et lovforslag, der skal gøre netop dette.

Lovforslaget handler blandt andet om at implementere den nye udgiverrettighed, der i EU er blevet vedtaget som del af det såkaldte Copyright-direktiv, i den danske ophavsretslov.

Formålet er, som vi allerede kender det fra eksempelvis musik, film og bøger, at nyhedsmedierne skal have retten til det indhold, som de selv producerer.

Nyhedsmedierne skal selv kunne bestemme, hvem der må bruge det, hvordan det må bruges og også, om der skal betales for at bruge det.

Det er grundlæggende et fornuftigt lovforslag, som kulturministeren har fremlagt. Et af de centrale værktøjer i lovforslaget er at give medierne mulighed for at forhandle helt eller delvist i "samlet flok" med techgiganterne om fair betaling for brug af mediernes indhold.  

Fundamentalt handler det om retten til at bestemme over eget indhold. Men det handler også om noget større

Bestyrelsen, Danske Medier

Både Google og Facebook er så dominerende, at danske medier er nødt til at kunne stå sammen. Ellers bliver vi løbet over ende. Man kan sige, at vi – for at få retten til vores indhold – er nødt til at have retten til at forhandle sammen.

Lovforslaget skitserer nogle stramme rammer for, hvordan sådan et forhandlingssamarbejde kan etableres. Det er helt rimeligt, når der er tale om kollektive forhandlinger.

Det er også godt, at kulturministeren lægger op til, at nyhedsmedier, der ikke ønsker at være en del af forhandlingerne, kan stå udenfor.

Alle skal være frit stillet til at tillade eller forbyde udnyttelse af indhold. Og hvis udgiveren tillader udnyttelsen, kan aftalerne forhandles både individuelt og kollektivt. 

Det er vigtigt at slå fast, at det i den sammenhæng er lige meget, om man er et stort eller et lille nyhedsmedie. Vi har alle en interesse i at bevare retten til vores indhold og i at kunne forhandle sammen, hvis det er det, som vi vil. 

Handler også om demokratisk debat 
Fundamentalt handler det om retten til at bestemme over eget indhold. Men det handler også om noget større. 

Det er ikke kun en diskussion mellem nyhedsmedierne og techgiganterne. Det er også en diskussion om, hvilket mediebillede vi ønsker, og – i yderste konsekvens – hvilken demokratisk debat vi ønsker.   

Nyhedsmedierne har en helt central rolle, der handler om at give plads til folkeoplysning og den demokratiske samtale. Publicistiske medier er en del af demokratiets DNA. 

Så selvom kulturministerens lovforslag som udgangspunkt handler om at give nyhedsmedierne retten over eget indhold, handler det også om at skabe en bedre balance mellem nyhedsmedierne og de store sociale platforme og – i sidste ende – om, hvilken demokratisk debat vi ønsker.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Nielsen

Adm. direktør, ansvarsh. chefredaktør, Mediehuset Herning Folkeblad

Anders Krab-Johansen

Koncernchef og udgiver, Berlingske Media,
journalist (Columbia Uni. 1994), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1995)

Christina Blaagaard

Direktør, Teknologiens Mediehus, formand, Danske Medier
cand.mag. i historie (Københavns Uni. 2000) MA, International Journalistik (City University)