Debat

Slagtermestre: Vi burde være stolte af danske dyrs vilkår

DEBAT: Det gælder om at finde balancepunktet mellem dyrevelfærd og produktion, så dyrene har det så godt som muligt, uden det går for meget ud over økonomien. Hvis det tipper for meget til den gode side, vil det gå som i Sverige, skriver Torsten Buhl.

I Danmark har vi en god balance mellem dyrevelfærd og sund økonomi i animalsk produktion, skriver Torsten Buhl. 
I Danmark har vi en god balance mellem dyrevelfærd og sund økonomi i animalsk produktion, skriver Torsten Buhl. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I min barndom og ungdom havde jeg den store glæde at hjælpe til med forefaldende arbejde på en landbrugsbedrift. Her hjalp jeg blandt andet med at passe grise, og det var både søer og slagtesvin.

Jeg husker for eksempel, hvordan vi efter udmugningen kastede store flager halm ind til grisene i deres stier, og hvordan de øjensynligt hyggede sig med at sprede halmen ud, for det måtte de selv gøre.

Det var i det hele taget min klare fornemmelse, at grisene havde det godt – at de trivedes – og jeg var heller aldrig i tvivl om, at fodermester Svend gik meget op i at sørge for, at de gjorde det. Det var nærmest en æressag for ham, at ”hans” grise havde det godt.

Jeg er helt på det rene med, at det ikke er helt sådan, det foregår mere, men jeg er ikke i tvivl om, at interessen for dyrenes velbefindende er intakt. Det vil i hvert fald være dumt andet, for hvis de ikke trives, går det ud over deres daglige tilvækst eller andre ydelser, som landmændene lever af.

Hvor godt kan dyrene have det, uden at det går så meget ud over økonomien, at produktionen ikke længere kan betale sig?

Torsten Buhl
Administrerende direktør, Danske Slagtermestre

At spare penge på dyrevelfærden vil derfor være at spare penge på indtjeningen, hvilket jo ikke giver nogen mening.

Dyrevelfærd skaber effektiv produktion
Det er sikkert blandt andet fordi, vi i Danmark har øje for dyrevelfærden, at vi også har en af de mest effektive animalske produktioner i verden. Det kan man nemlig kun have med sunde dyr, og dyr er ikke sunde, hvis de ikke har det godt.

Derfor kan vi også være stolte over, at vi nu har en dyrevelfærdslov, som sikrer, at dyrene behandles ordentligt, og at vi samtidig har nogle fornuftige rammevilkår for produktionen, således at vi kan opretholde en betydelig animalsk sektor i Danmark – ikke mindst til fordel for dyrene, som ellers ville blive erstattet af dyr i andre lande, hvor de ikke har det lige så godt. For efterspørgslen efter kød, mælkeprodukter, huder med videre, vil jo alt andet lige være den samme.

Også for dyrenes skyld er det det balancepunkt, det gælder om at finde: Hvor godt kan de have det, uden at det går så meget ud over økonomien, at produktionen ikke længere kan betale sig?

Hvis det tipper for meget til den gode side, vil det gå som i Sverige, hvor kravene til "dyrevelfærd" har betydet, at produktionen er meget lille, og at den derfor er overtaget af andre lande, hvor dyrene har det værre. Dermed gør man jo dyrene en bjørnetjeneste – så at sige.

Jo mere dansk produktion, desto bedre
Det er altså med dyrevelfærden, som det er med klimaindsatsen: Jo større andel af den globale produktion, der ligger i Danmark, desto bedre, fordi vi også her har den mest klimavenlige animalske sektor målt på produceret enhed.

Derfor virker det også tosset, at regeringen og myndighederne med kostråd og lignende gør, hvad de kan for at bekæmpe den danske animalske sektor på dens hjemmemarked. Det er skidt for dyrene, og det er skidt for klimaet.

I stedet burde vi alle være stolte over, at vi på disse vigtige områder er blandt de bedste i verden, vel vidende, selvfølgelig, at der altid er plads til forbedringer, så længe disse ikke – ude i virkeligheden – medfører forværringer.

Dokumentation

Tema: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Med indgangen til 2021 fik Danmark sin første dyrevelfærdslov, der anerkender alle dyr som sansende væsener. Veganerpartiet er opstillingsberettiget, og fødevareministeren har som et af flere dyrevelfærdstiltag sat gang i en udfasning af buræg. 

Altinget Fødevarer gør i den kommende tid status på dyrevelfærden i Danmark, når vi spørger: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Her er debattørerne:

  • Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører 
  • Søren Egge Rasmussen (EL), dyrevelfærdsordfører
  • Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
  • Sybille Kyed og Per Kølster, Økologisk Landsforening
  • Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
  • Erik Østergaard, direktør for DTL - Danske Vognmænd
  • Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
  • Torsten Buhl, direktør for Danske Slagtermestre

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Buhl

Adm. direktør, FødevareDanmark, adm. direktør, Danske Slagtermestre

0:000:00