Debat

Pia Kjærsgaard: Socialdemokraterne gør ikke en dyt for dyrevelfærden

DEBAT: En historisk dyrevelfærdslov bliver nu udmøntet på en måde, så den reelt kastes ud med badevandet. Det er symptomatisk for S-regeringen, der tilsyneladende ikke har den store interesse for dyrevelfærd, skriver Pia Kjærsgaard (DF).

I Dansk Folkeparti kan vi ikke leve med, at regeringen ikke følger ånd som i ord i dyrevelfærdsloven, skriver Pia Kjærsgaard (DF).
I Dansk Folkeparti kan vi ikke leve med, at regeringen ikke følger ånd som i ord i dyrevelfærdsloven, skriver Pia Kjærsgaard (DF).Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pia Kjærsgaard (DF)
Dyrevelfærdsordfører

Dansk Folkeparti var begejstrede, da vi for knap et år siden vedtog Danmarks nye dyrevelfærdslov. Det absolut vigtigste fremskridt var, at dyr for første gang blev anerkendt som levende og sansende væsner og ikke som tilfældet hidtil havde været som ejendom. Et dyr er ikke en ting, men et levende væsen, som skal behandles som sådan.

Det har Dansk Folkeparti kæmpet for siden vi som det første parti på Christiansborg fik en dyrevelfærdspolitik og en dyrevelfærdsordfører.

Stor er derfor også min skuffelse nu, hvor regeringen er i færd med at udmønte dyrevelfærdsloven i nye bekendtgørelser, for det ser ud, som om den socialdemokratiske regering har glemt, hvad det var for en historisk lov, der blev vedtaget i februar sidste år.

Jeg er meget ærgerlig over, at det gode arbejde, der blev udfoldet for at sikre en tidssvarende og dyrevelfærdsmæssigt betydeligt bedre lov, nu tilsyneladende er kastet ud med badevandet af regeringen.

Pia Kjærsgaard (DF)
Dyrevelfærdsordfører

Hør blot den nye fødevareminister Rasmus Prehns modtagelse af vor kritik af de nye bekendtgørelser: "De nye bekendtgørelser, som udstedes i medfør af den nye dyrevelfærdslov, afspejler, at der i første omgang primært er tale om en strukturændring af regelområdet. Der er således overordnet ikke med de nye bekendtgørelser tale om væsentlige indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret, herunder fastsættelse af ny regulering."

Det lyder jo, som om ministeren læser op af en cirkulæreskrivelse, og det er desværre symptomatisk for den socialdemokratiske regering og den nye ministers interesse for dyrevelfærd. Den kan ligge på et meget lille sted.

Massiv kritik
Når nu Folketinget tog så væsentligt et skridt som at anerkende, at dyr ikke er en ting, men et levende væsen, så kan man ikke bare videreføre eksisterende bestemmelser uændret. Så må man derimod tage op til revision, om de gældende bekendtgørelser skal ændres i lyset af den ændrede formålsparagraf. Formålsparagraffen er jo bagtæppet for hele dyrevelfærdslovgivningen.

Der har været massiv kritik af regeringens håndtering af loven fra dyreværnsorganisationerne, og det forstår man jo godt, når regeringen tilsyneladende vælger at pryde sig med lånte fjer uden at gøre en dyt for rent faktisk at forbedre forholdene for dyrene.

Læs også

Kastet ud med badevandet
Jeg vil opfordre den socialdemokratiske regering til at læse på, hvad Folketinget rent faktisk vedtog 6. februar sidste år - nemlig at dyr skal huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres adfærdsmæssige behov. Det skal afspejle sig i de bekendtgørelser, der udstedes – alt andet er illoyalt over for Folketinget og til skade for de dyr, som vi med den nye dyrevelfærdslovgivning ønskede at tilgodese.

Folketinget skal kunne stole på, at regeringen loyalt efterlever lovgivningen, så Folketinget ikke skal til at drøfte bekendtgørelser i folketingssalen. Hvis den socialdemokratiske regering er i tvivl om, hvordan lovgivningen skal fortolkes, må man komme tilbage til Folketinget og spørge os til råds.

Jeg er meget ærgerlig over, at det gode arbejde, der blev udfoldet for at sikre en tidssvarende og dyrevelfærdsmæssigt betydeligt bedre lov, nu tilsyneladende er kastet ud med badevandet af regeringen. Det kan vi ganske enkelt ikke leve med i Dansk Folkeparti. Såvel ånd som ord i dyrevelfærdsloven skal følges. Alt andet er uantageligt.  

Dokumentation

Tema: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Med indgangen til 2021 fik Danmark sin første dyrevelfærdslov, der anerkender alle dyr som sansende væsener. Veganerpartiet er opstillingsberettiget, og fødevareministeren har som et af flere dyrevelfærdstiltag sat gang i en udfasning af buræg. 

Altinget Fødevarer gør i den kommende tid status på dyrevelfærden i Danmark, når vi spørger: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Her er debattørerne:

Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører 
Søren Egge Rasmussen (EL), dyrevelfærdsordfører
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
Sybille Kyed og Per Kølster, Økologisk Landsforening
Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
Erik Østergaard, direktør for DTL - Danske Vognmænd
Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
Torsten Buhl, direktør for Danske Slagtermestre
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Kjærsgaard

MF (DF), fhv. formand for Folketinget, fhv. partiformand, DF
kontor (Købmandsskolen København, 1965)

0:000:00