Debat

Litteraturhistoriker: Cepos' udlægning af kolonihistorien er forsimplet og ideologisk

Historien om fornuft og frigørelse er i højrefløjens hænder blevet sin egen mytologi, skriver Jeppe Lauridsen.

<span>Et&nbsp;billede af&nbsp;Frederick Douglass, som var slavegjort i de første 20 år af sit liv, bliver projicereret op på en statue af general Robert E. Lee i Virginia i USA.<br></span>
Et billede af Frederick Douglass, som var slavegjort i de første 20 år af sit liv, bliver projicereret op på en statue af general Robert E. Lee i Virginia i USA.
Foto: Julia Rendleman/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Martin Ågerup fra Cepos påpeger i et debatindlæg i Altinget meget fint, at et dansk kolonimuseum bør have fokus på at formidle historien bredt og nuanceret.

Jeg kunne ikke være mere enig. Derfor er det en skam, at hans debatindlæg er præget af den efterhånden forventelige ideologisk forsimplede dagsorden, der præger Cepos' arbejde. 

Ågerup påpeger i begyndelsen af debatindlægget – under mellemrubrikken "Nuancerne er vigtige" – at "afrikanske stammer førte krig mod hinanden for at tage slaver, som de kunne sælge".

Det er ganske rigtigt en vigtig detalje, at slaveriet som historisk fænomen ikke begyndte i det 16. århundrede, og at europæerne ikke var de første til at handle med slaver.

Forsimplingen virker til at være led i en større ideologisk omskrivning af historiske fakta

Jeppe Lauridsen
Litteraturhistoriker

Men Ågerup glemmer at anerkende, hvordan den europæiske tilstedeværelse på kysten skabte et behov for slaver, der medførte, at slavehandlen i området eskalerede langt ud over det traditionelle. Europæerne medvirkede også aktivt til at skabe de krige, der gjorde det hele muligt. 

Forsimplingen virker til at være led i en større ideologisk omskrivning af historiske fakta – noget, som højrefløjen ellers ofte er glade for at skyde i skoen på de "identitetspolitiske" – der vil hylde de vestlige lande som moralsk overlegne aktører, der ikke opfandt slaveriet, "men tog de første skridt til at afskaffe det".

Her tænker Ågerup selvfølgelig på "den vestlige liberale oplysningstænkning". Men historien om fornuft og frigørelse er i højrefløjens hænder blevet sin egen mytologi. 

Oplysningstidens racisme
Ågerup glemmer i sit debatindlæg at fremhæve den del af oplysningstænkningen, der aktivt fraskrev afrikaneren adgang til de rettigheder, man proklamerede så højlydt i Europa og USA. Den skotske oplysningsfilosof David Hume udtalte sig eksempelvis således: "I am apt to suspect the negroes (…) to be naturally inferior to the whites. There never was a civilized nation of any other complexion than white".

Debatserie: Skal Danmark have et kolonihistorisk museum?

Skal formidlingen af dansk kolonihistorie styrkes? Altinget Kultur inviterer til debat.

I en ny debatserie inviterer Altinget Kultur til debat om et muligt kommende kolonihistorisk museum.

Hvordan skal Danmark forholde sig til sin koloniale fortid? Skal Danmark have et kolonihistorisk museum eller center? Hvis ja: Hvordan skal det udformes? Hvad er dets formål? Hvor skal det ligge? Og hvem skal lave det?

Altinget Kultur har inviteret en række aktører med tilknytning til emnet til at forholde sig til ovennævnte spørgsmål.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du meget velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Pernille Tørslev på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].

Oplysningstidens bannerfører, Immanuel Kant, har heller ikke meget til overs for "de sorte". Og jeg vil anbefale Ågerup at bladre gennem nogle af hans antropologiske tekster for at få et indtryk af, hvad den europæiske oplysningstradition også var. 

Race opstod som en legitimerende ideologi i Vesten for fortsat at kunne undertrykke og økonomisk udnytte slaver fra Afrika. Den "kapitalismekritik" og "identitetspolitik", som Ågerup er så meget imod, er netop en insisteren på at holde de europæiske nationer op på de værdier om universelle menneskerettigheder, som de fleste af os virker til at kunne enes om.

Hvem afskaffede slaveriet?
Når Ågerup tilskriver "Vesten" de første skridt til at afskaffe slaveriet, gør han sig ydermere skyldig i en fortrængning af de utallige slavegjorte, der hijackede europæernes sprog om frihed og lige rettigheder.

Hvorfor gjaldt de rettigheder ikke for dem? Frederick Douglass, som var slavegjort i de første 20 år af sit liv, udtrykte det sådan her på den amerikanske uafhængighedsdag, 4. juli, 1852: 

"What to the American slave is your Fourth of July? I answer, a day that reveals to him more than all other days of the year, the gross injustice and cruelty to which he is the constant victim. To him your celebration is a sham; your boasted liberty an unholy license; your national greatness, swelling vanity".

At Ågerup vil fortælle en historie, hvor "Vesten" er hovedpersonen i ophævelsen af slaveriet, er – for nu at bruge hans egne ord – "forsimplet" og "ideologisk".

Ågerup glemmer i sit debatindlæg at fremhæve den del af oplysningstænkningen, der aktivt fraskrev afrikaneren adgang til de rettigheder, som man proklamerede så højlydt i Europa og USA

Jeppe Lauridsen
Litteraturhistoriker

Hvorfor tillod man en underskudsforretning?
Sidst, men ikke mindst, argumenterer Ågerup for, at slaveriet var en "underskudsforretning". Og at den eneste årsag til, at europæerne profiterede på kolonierne var på grund af samhandlen, som om kolonialvarerne bare manifesterede sig selv i handelscentrene.

Slaverne producerede selvfølgelig den sukker, som man tjente pengene på. I den forstand har det været mindre vigtigt, om man tjente penge på selve slavehandlen. 

Og så afslutter Ågerup indlægget med den mest ceposagtige kritik af slaveri, som jeg kunne forestille mig: "Slaver var en dyr form for arbejdskraft". I stedet for at gå det argument efter i sømmene får jeg lyst til spørge Ågerup og resten af Cepos:

Hvis frie markeder og rationelle agenter virkelig er en god heuristik for at forstå menneskelig adfærd, som jeg antager, de mener, hvorfor tillod man så en "underskudsforretning", der kostede millioner af mennesker livet, at udfolde sig i mere end 250 år?

Et dansk kolonimuseum fortjener bedre, og jeg håber inderligt, at man ikke tillægger Cepos' ideologiske tankespind nogen videre vægt i en ellers vigtig debat om vores fælles forståelse af slaveriet og kolonialismen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00