Debat

Dataetikere: Københavns Kommune forærer borgeres data til Google

DEBAT: Det er problematisk, at Københavns Kommune indleder et samarbejde med Google om at måle luftforening. Techgiganterne tjener penge på vores alle sammens data, men vi kan ikke få indblik i, hvordan de bruger dem, skriver tænketanken DataEthics.

I Tyskland kom Google til "ved en fejl" at opsnappe wifi-spots, da deres Street View-biler kørte rundt, skriver DataEthics.eu
I Tyskland kom Google til "ved en fejl" at opsnappe wifi-spots, da deres Street View-biler kørte rundt, skriver DataEthics.euFoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Catrine Søndergaard Byrne og Pernille Tranberg
Tænkehandletanken DataEthics.eu

Københavns Kommune har indledt et samarbejde med Google om at måle luftforureningen helt ned til 14 meter i København.

Ved at montere sensorer på en Googles Street View-bil kan der indsamles data om luftforureningen, som både i tidspunkt og omfang kan tjene til at målrette indsatsområder og måske på sigt hjælpe borgeren med at tage den mindst luftforurenede rute på cyklen eller til løbeturen. Det er et eksempel på progressiv god brug af data og teknologi, så vi kan få indrettet vores trafik og infrastruktur, identificeret og afhjulpet ‘de sorte punkter’ – alt sammen til gavn for den fælles sundhed.

Problemet er valget af samarbejdspartner.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Vi betaler for de gratis ydelser med vores personlige data. Data er det nye guld, olie eller diamanter. Google har uanede mængder af data og er kun sulten på mere.

Catrine Søndergaard Byrne og Pernille Tranberg
Tænketanken DataEthics.eu

Google (og moderselskabet Alfabet) er en tech-virksomhed, som på kort tid er vokset fra ingenting til en af verdens største virksomheder. Det, som tog danske Danfoss, Novo, Lego, Mærsk eller de udenlandske General Electric, IKEA, IBM, selv Microsoft flere årtier, klarede Google på et.

En tech-virksomhed, hvis forretningsmodel er og alle dage har været at indsamle og bruge data til at tjene penge og helst data om personer. Deres produkter er primært services baseret på data, deres selskabsskat er forsvindende lille, og i betragtning af deres størrelse er der relativt få medarbejdere ansat, hvorfor der genereres ingen eller kun en mindre indkomstskattebetaling til de enkelte lande, hvor Google har aktiviteter.

Google har tilbudt at drive hele wifi-infrastrukturen i Greater Copenhagen Smart City. Kan man forsvare at lade et globalt datamonopol drive en af de mest vitale infrastrukturer i vores samfund?

Catrine Søndergaard Byrne og Pernille Tranberg
Tænketanken DataEthics.eu

Gratis er et salgstrick
Der er ingen "free lunch". Som Cambridge Analytica-sagen viste os, er Facebooks gratis-tjenester ikke gratis. Du betaler med dine data, som kan blive brugt til alt muligt, herunder til at manipulere med demokratiske afstemninger. Google er ligesom Facebook en amerikansk børsnoteret virksomhed, som skal tjene penge til sine aktionærer.

Derfor kan Google også se en forretningsmodel i at samarbejde med Københavns Kommune om at kortlægge luftforureningen i København, og enhver tro om andet er naivt. Det kan godt være, at deres mission om samfundsansvar (Google har faktisk sådan én) går hånd i hånd med forretningsmodellen, men den står aldrig alene.

Google Maps var for eksempel gratis i begyndelsen, og da mange virksomheds-websites havde fået det godt integreret på deres hjemmesider, kostede det pludselig mange penge at bruge Google Maps. "First fix is free".

Data er det nye guld, olie og diamanter
Googles søgemaskine var også gratis de første mange år, og da den havde erobret en stor del af markedet, kapitaliserede de på søgemaskinen ved at tracke og profilere brugerne og sælge adgang til dem. Ifølge data fra Statcounter sidder Google i dag på 92,3 procent af det globale marked for søgninger på internettet. Den nærmeste konkurrent, Yahoo!, har 2,51 procent.

Vi betaler for de gratis ydelser med vores personlige data. Data er det nye guld, olie eller diamanter. Google har uanede mængder af data og er kun sulten på mere.

Det skurrer derfor skingert i ørene, når Googles danske direktør, Malou Aamund, bliver ved at bedyre i DR2 Dagen 10. september, at Google indleder samarbejdet med Københavns Kommune udelukkende for at løfte deres del af samfundsansvaret og tjene det velgørende formål. Samtidig skøjter hun hen over kritiske spørgsmål, om hvordan Google kan kapitalisere på det – for eksempel ved at integrere forureningsdata i Maps.

Forretningsmodellen er en lukket sort boks
For selvfølgelig er der en forretningsmodel på et tidspunkt – og det er o.k.! Det er o.k., for selvfølgelig skal private virksomheder tjene penge. Novo Nordisk udvikler heller ikke diabetesmedicin af ren velgørenhed. Men Novo Nordisk er gennemsigtig med deres forretningsmodel, så når de indleder samarbejder med universiteter og hospitaler, ved vi som regel, hvor og hvordan de kommer til at kapitalisere på arbejdet. Vi har tillid til det, for Novo er gennemsigtig og oplyser om deres samarbejder.

Google er en lukket sort boks, og når Google ikke er ærlig og gennemsigtig omkring samarbejdet med Københavns Kommune, skal alle alarmer gå af.

Københavns Kommune blåstempler Google
Ved samarbejdet blåstempler Københavns Kommune Googles forretningsmodel. Hvilke initiativer til at kontrollere og validere data er der i aftalen med Google? Herunder kontrollere, hvilke data det er, Google rent faktisk indsamler? Google er jo kendt for ikke at lade en mulighed for at indsamle for meget data gå næsen forbi. I Tyskland kom Google til "ved en fejl" at opsnappe wifi-spots, da deres Street View-biler kørte rundt.

Senest har Google brilleret ved at undlade at fortælle om, at data om 500.000 brugere (der tælles stadig) med profil på Google+ var blevet eksponeret for eksterne app-udviklere. En fejl, som de opdagede i marts 2018, men som de valgte at lade være at fortælle om før tvunget til det via Wall Street Journals afsløringer i begyndelsen af oktober.

Som begrundelse for at lade være med at oplyse om datalækket viser dokumenter, at man ikke ønskede, at Google skulle dele spotlight med Facebook, som netop i marts/april 2018 var under den kraftigste storm nogensinde på grund af Cambridge Analytica-sagen.

Hvilke andre ting skjuler Google?
Det fremgår direkte af interne memos, refereret af Wall Street Journal, at Google ikke ville risikere, at Sundar Pichai, CEO for Alphabet/Google skulle afgive forklaring foran kongressen, ligesom Mark Zuckerberg gjorde. Hvilke andre alvorlige ting vælger Google at skjule?

Det er denne manglende gennemsigtighed og respekt for brugerne, som klæber sig til den samarbejdspartner, som Københavns Kommune har valgt.

Det er en virksomhed, som har fået bøder for overtrædelse af persondataregler både i EU og US/FTC og har fået den største EU-bøde for misbrug af dominerende stilling. I betragtning af hvor kritisk blandt andet Københavns Kommune er ved valg eller fravalg af andre samarbejdspartnere, også allerede inden de pågældende virksomheder er dømt for overtrædelse af grundlæggende værdier og regler, kan det undre, at man indleder samarbejde med netop Google.

Borgeren bindes til leverandøren
På Nørrebrogade 34 i København findes et digitalt læringshus, hvor kommunalt ansatte medarbejdere hjælper borgerne med at opbygge basale digitale kompetencer. En værdifuld offentlig ydelse, som finansieres af Google. Sker kompetenceopbygningen uafhængigt af Google? Lærer borgerne om grundlæggende digitalt selvforsvar, herunder brug af andre søgemaskiner end Googles, brug af ad-blockere, hvordan man stopper sporing, VPN og andre ting?

Eller sikrer samarbejdet, at vi bindes til Google, som mange danske websites har været bundet af Google Analytics? Kan man omvendt forsvare at lade være at tage imod et generøst tilbud om "gratis"?

Google har tilbudt at drive hele wifi-infrastrukturen i Greater Copenhagen Smart City. Kan man forsvare at lade et globalt datamonopol drive en af de mest vitale infrastrukturer i vores samfund?

I Canada har bystyret i Toronto sagt ja til, at Google kan bygge en hel bydel som "smart" city. Til mange borgeres fortrydelse blandt andet på grund af den manglende kontrol og indsigt, og en central rådgiver har forladt projektet på grund af privacy-bekymringer. London har sagt nej til samme tilbud fra Google, om end Google er samarbejdspartner på måling af luftforurening i London.

Skal vi ikke selv styre vores veje?
Vi skal passe på med at invitere store globale tech-virksomheder ind som partner i udvikling af vores vitale velfærdsinfrastruktur. Google er som Facebook, Amazon og Alibaba sorte bokse, hvor vores grundlæggende demokratiske spilleregler om kontrol med og indsigt i offentlige beslutninger og processer ikke gælder. Borgerne har ingen indsigt i, hvad der foregår, og virksomhederne er ikke underlagt demokratisk kontrol.

Vi må ikke se bort fra de langsigtede konsekvenser af at lade globale private virksomheder få adgang til at bestemme, hvem der skal køre på vores digitale veje, hvilke veje der skal koste penge, eller hvilke veje der skal lukkes ned eller renoveres. Uanset om det er en amerikansk eller kinesisk tech-gigant.

Malou Aamund holder i DR 2 Dagen behændigt fast i myten om, at når der ikke er tale om personfølsomme data, men blot forureningsdata, så er der ingen problemer. Men Google kan bruge forureningsdata som en krumtap til at generere persondata.

Historien viser, at selv såkaldte almindelige data som de lokationsdata, der opsamles via Google Maps eller via Android-telefonerne, kan give en tæt profil af den enkelte person. Kombineres data om luftforurening i Google Maps, kan borgeren finde den mindst luftforurenende rute hen til borgerens arbejde, massør, psykolog eller fagforening – og Google følger med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Tranberg

Dataetisk rådgiver, Digital Identitet, medstifter, DataEthics.eu, foredragsholder, forfatter
journalist (DJH 1994), master i journalistik (Colombia Uni. 1995)

0:000:00