Debat

Borgmester: Nej, København forærer ikke borgeres data til Google

REPLIK: Dataetikere har misforstået København Kommunes samarbejde med Google. Borgernes data foræres ikke væk. Samarbejdet giver derimod data om luftforurening til glæde for borgerne, skriver Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Samarbejdet
med Google handler om at indsamle information om luftforurening i hovedstaden,
skriver Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester i
Københavns Kommune.
Samarbejdet med Google handler om at indsamle information om luftforurening i hovedstaden, skriver Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.Foto: Katja Holm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune

I Københavns Kommune har vi besluttet at træde ind i et samarbejde med Google om måling af luftforureningen på gadeniveau i København.

Google har i forvejen en bil kørende rundt i hovedstaden for at levere billeder til Google Maps, og nu er der så tilføjet en tragt oven på bilen, som skal måle luftkvaliteten byen.

Hensigten er, at politikere, forskere og ganske almindelige københavnere kan få indblik i, hvordan luftkvaliteten er i hvert enkelt nabolag i København.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Den idé anerkender Catrine Søndergaard Byrne og Pernille Tranberg fra tænkehandletanken DataEthics.eu også i begyndelsen af deres debatindlæg på Altinget 22. oktober.

Desværre er der opstået en misforståelse. De skriver nemlig, at ”Københavns Kommune forærer borgeres data til Google”, og det er ikke tilfældet.

Vi er ikke afhængige af de data, Google indsamler, men vi er glade for, at firmaet ønsker at indgå et samarbejde med kommunen for at give bedre viden om luftforurening lokalt i København.

Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Som Enhedslisten-borgmester var det det første, jeg spurgte til, før jeg overvejede at gå ind i samarbejdet. Jeg ville aldrig gå med til at dele informationer om borgerne med Google. Her er der i stedet tale om data om luftforurening, som Google indsamler og deler med kommunen.

Resultaterne af dataindsamlingen kommer til at ligge på en offentlig platform på kommunens hjemmeside, så de kan tilgås helt uafhængigt af vores samarbejdspartner.

Samarbejdet er uforpligtende
Aftalen er et udviklingsprojekt og et partnerskab uden økonomi. Vi kan altid træde ud af samarbejdet uden konsekvenser, og skulle der være årsager til at overveje dette, ser vi særskilt på denne problemstilling.

Vi er ikke afhængige af de data, Google indsamler, men vi er glade for, at firmaet ønsker at indgå et samarbejde med kommunen for at give bedre viden om luftforurening lokalt i København.

Særligt når vores primære pejlemærker i øjeblikket blot er tre statslige målestationer, som på ingen måde giver et retvisende billede af situationen i hele kommunen.

Vi er naturligvis fuldt bevidste om, at Google i denne sammenhæng også nyder godt af at blive kædet sammen med København, som har et særdeles stærkt brand på miljø- og klimadagsordenen. Det er vi ikke blinde overfor.

Vi skal have en naturlig skepsis
Det er naturligvis også værd at hæfte sig ved, at det står Google frit for, med eller uden et samarbejde med Københavns Kommune, at måle luftforureningen i København. Vi skal selvfølgelig have en naturlig skepsis, når vi bliver tilbudt partnerskaber med private leverandører, og det har vi også haft i denne omgang.

Forud for indgåelsen af aftalen har vi derfor også haft fokus på, hvad der kunne være af problemer på området.

Men fordi informationsstrømmen kun går én vej, har vi valgt at gå ind i et brugbart samarbejde. Det går altså i sin enkelthed ud på, at vi som kommune deler data om luftforurening indsamlet af Google.

Årsagen til at indgå i sådan et samarbejde er naturligvis udfordringen med luftforurening i hovedstaden. Et problem, jeg som teknik- og miljøborgmester fra Enhedslisten meget gerne vil handle på, men det kræver politisk vilje og flertal at begrænse kilderne til partikelforurening.

Forhåbentlig kan mere viden om omfanget få skubbet til denne dagsorden, så vi kan sikre københavnerne renere luft. Og forhåbentlig kan andre byer verden over på sigt også nyde godt af vores erfaringer.

Det er med dette sigte, at vi samarbejder med Google og tre universiteter om indsamling af lokale luftforureningsdata.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ninna Hedeager Olsen

Lektor i samfundsvidenskab, Københavns professionshøjskole, fhv. teknik- og miljøborgmester (EL), København Kommune
kandidat i arbejdsmiljøstudier (Roskilde Uni. 2010)

0:000:00