Den Gamle By: Sådan får vi sofaliggerne på museum

Af Thomas Bloch Ravn
Museumsdirektør, Den Gamle By

"Det er ikke de kulturaktive, der er vores primære målgruppe," erklærede min svenske ven og mentor Sten Rentzhog, da han i 1987 tiltrådte som direktør for Nordiska Museet i Stockholm.

Og han fortsatte med sin programerklæring: "Det er de mallorcarejsende, tv-kiggerne, sofaliggerne, vindsurferne – alle de almindelige mennesker, som aldrig kunne drømme om at gå på museum."

Det er en stærk mission, som jeg kunne drømme om selv at have formuleret. Og jeg kan vanskeligt forestille mig museumsfolk, der ikke vil bakke op.

For hvis vi mener, at museer betyder noget, og det gør vi nok alle, så må det også være vigtigt, at der kommer gæster, og gerne mange gæster. Ja, allerhelst et bredt udsnit af befolkningen – inklusive dem, der normalt betragter museer som kedelige eller elitære.

Den gråhårede gymnasielærer
Naturligvis har de mennesker, der sjældent eller aldrig gør brug af museerne, en stående invitation til besøg.

Som museer skal vi være opmærksomme på at undgå alt, som lugter af kulturelle og sociale skranker.

Thomas Bloch Ravn
Museumsdirektør, Den Gamle By

Men alligevel viser alle undersøgelser, at den klassiske kulturbruger fortsat er den mest typiske museumsgæst, nemlig den kvindelige gymnasielærer på plus 50, som det ofte lettere karikeret formuleres.

De interessante spørgsmål er derfor, hvad der gør, at en del af befolkningen ikke bruger museerne, og hvad der skal til for at få dem til at gøre det.

Her bringes prisen ofte op som en forklaring. Det er imidlertid min erfaring, at det ikke hænger sådan sammen.

Spørgsmålet om entré eller ej optager ikke ret mange andre end museumsfolk, politikere og kultureksperter. For hvis publikum bare oplever, at der er noget for dem at komme efter, og hvis de synes, der er værdi for pengene, så betaler langt de fleste gerne, hvad det koster.

"Museer er ikke noget for mig"
Den Gamle By har altid hørt til blandt de dyreste, og alligevel har museet ikke over en halv million gæster årligt. Ifølge Kulturstyrelsens publikumsundersøgelser er Den Gamle By også det store museum i Danmark, hvis besøgsprofil er tættest på at afspejle den danske befolknings sammensætning i sin fulde bredde.

Disse erfaringer støttes af både nationale og internationale undersøgelser, som dokumenterer, at entré kun sjældent er den primære årsag til ikke at besøge et museum. En forventning om, at "det nok ikke er noget for mig", er langt mere væsentligt. Alternativt anføres mangel på tid eller andre prioriteringer.

Jeg tror, nøglen er, at museer skal være relevante, også for de grupper, der sjældent eller aldrig besøger museerne, og så er der behov for at gøre op med museernes image som kedelige, elitære og ”ikke noget for mig” blandt dem, der ikke går på museum.

Social ansvarlighed
På en konference i Den Gamle By i 2009 stillede min kollega Olav Aaraas fra Norsk Folkemuseum tusindkroners-spørgsmålet: "Hvad er det, der interesserer publikum mere end noget som helst andet i verden?" Og han gav straks svaret: "Det er dem selv!"

Dermed satte han for alvor relevans på dagsordenen.

Et par år senere pointerede engelske David Fleming fra Museum of Liverpool: "Museerne skal tjene samfundet og ikke bare passe på samlinger af genstande. Museerne skal være socialt ansvarlige og tage fat på tidens store spørgsmål. De skal identificere de historier, der engagerer, bevæger og involverer den almindelige besøgende."

Som museer skal vi være opmærksomme på at undgå alt, som lugter af kulturelle og sociale skranker. Imposante trapper, cool modernitet, fashionable akademiseringer og internationalt lingo opleves ofte som fremmedgørende markeringer.

Lad os i stedet sætte en ære i at være inviterende. Lad os fokusere på en facon og en fortælling, man kan identificere sig med. Og lad vore museer være steder, hvor ingen behøver at føle sig mindre værd end andre.

Kaffe, hygge og rene toiletter
Da jeg for mange år siden var ny inden for museumsverdenen, sagde en god ven til mig, at der var tre ting, der var vigtige for gæsterne ved et museumsbesøg.

For det første skal kaffen være god.

For det andet skal toiletterne være rene.

For det tredje – og det kom vel at mærke som det tredje og sidste punkt – skal der være noget at opleve, som interesserer "mig".

Et godt museum er nemlig mere end indhold, mere end dets faglige fokus. Det er også en oplevelse og det, der på nutidsdansk kan kaldes "a good day out". Det er jo gæsternes fridag, de skal hygge sig og være sammen. Dette er for mig at se en helt central pointe, hvis et museum skal "være noget for mig".

Ikke for pengenes skyld
Fra tid til anden møder jeg en bekymring for, om fokus på besøgstal og indtjening kan få museerne til at prioritere det kommercielle over indhold og kvalitet.

Naturligvis kan det være en risiko, hvis et museum alene fokuserer på gæsteantal og indtjening.

Her tillader jeg mig at anbefale at bruge den rettesnor, som vi altid har fulgt i Den Gamle By, nemlig at vi ikke laver museum for at tjene penge, men vi er glade for mange gæster og god indtjening, for så kan vi lave et bedre museum til glæde for alle.

Det er faktisk vores erfaring, at kvalitet betaler sig.