Departementschefer: Vi skal være mere åbne

FOLKEMØDE: Fire departementschefer er enige om, at den dalende tillid til embedsværket skal løses med mere gennemsigtighed og åbenhed. Men en genopretning af tilliden kommer til at tage tid.

ALLINGE: ”Det er et afgørende problem.”

Sådan lyder det fra departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Peter Stensgaard Mørch, når snakken falder på danskernes faldende tillid til embedsværket.

Fire departementschefer mødtes fredag morgen til en debat om tilliden til embedsværket, og omdrejningspunktet var en meningsmåling fra tidligere i år, som viste, at 56 procent af danskerne har mistillid til embedsværket. Og det tal er steget i forhold til 2015.

”Det handler om, at vi skal få forklaret os bedre og få åbnet op,” siger Peter Mørch og fortsætter:

”Det er et kæmpe faresignal, og noget som vi skal tage meget alvorligt. Det gode ved det danske system er, at vi er gode til at tage det i opløbet, tage stilling til det og finde løsninger. Og det er det, som vi leder efter svarene på i øjeblikket,” siger han.

Politiker-mistillid smitter af
Peter Mørch tror, at den stigende mistillid har noget med med tilliden til eliten og til det politiske system at gøre.

”Det er klart, at når der er en diskussion af, om der er tillid til politikerne, regeringen og ministrene, så bliver vi jo en del af den diskussion. Og hvis den tillid ikke er der, så smitter det også af på os,” siger han.

Og bekymringen deles af både departementschef i Børne- og Undervisningsministeriet, Jesper Fisker, og departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing.

Agnete Gersing peger på to mulige forklaringer på den faldende tillid.

”For det første har man jo ikke tillid til nogle, som man ikke kender. Og vi er meget usynlige i embedsværket,” siger hun.

Den anden grund handler om de sager, der de seneste år har fyldt i pressen.

”Der har været en hel del dårlige sager, som har fyldt meget i pressen, så det indtryk, man har i den store, brede offentlighed, er, at tingene er gået i fisk. Og man kan diskutere, hvor gode man har været til at håndtere dem,” siger hun.

Grund til at have tillid
Gersing peger på, at embedsværket først og fremmest skal fortsætte med at gøre sit arbejde ordentligt for at komme mistilliden til livs.

”Der er faktisk enorm stor grund til at have tillid til det danske embedsværk. Der vil selvfølgelig ske fejl, og vi skal blive bedre til at håndtere det,” siger hun.

Hun peger også på, at embedsværket – inklusive departementscheferne – skal blive bedre til at synliggøre, hvem de er og hvad de laver.

”Det er vanskeligt, for det er politikerne, der fronter debatten og det politiske system, og derfor er det en udfordring for os. Men det må vi gøre noget ved, og det ved jeg, at mange af os tænker over,” siger hun.

Kommer til at tage tid
Martin Præstegaard er departementschef i Finansministeriet og styrer dermed et af de helt tunge ministerier. Og han er ikke specielt optimistisk i forhold til fremtiden.

"Jeg er skeptisk over, at vi med et snuptag kan genoprette tilliden. Det tager rigtig mange år at genoprette den, og der skal en meget vedvarende indsats til," siger han og fortsætter:

”Der er mange grunde til, at tilliden har udviklet sig i den retning. Noget af det, vi kan gøre, er at turde stille op og fortælle, hvad vi laver. Som regel er vi faktisk relativt dygtige, relativt arbejdssomme, det er relativt fornuftigt, dét vi laver, og vi løber sjældent om hjørner med nogen. Og det kan vi sådan set godt tillade os at stå på mål for,” siger han.

Derfor deltager embedsfolk fra Finansministeriet også i højere grad i dag i debatter og diskussioner om for eksempel ministeriets regnemetoder. 

Han mener, at mange af de misforståelser, som findes om konkrete sager, er, at offentligheden har en opfattelse af, at der er ét rigtigt fagligt svar. Men sådan er virkeligheden ikke, fortæller Martin Præstegaard.

”I langt de fleste af vores sager er der ikke ét fagligt, rigtigt svar. Der er mange forskellige faglige svar, som kan være rigtige. Vi skal operere under faglighed, men det betyder ikke, at vi har ét rigtigt svar på ting. Og med det kan man komme frem til forskellige konklusioner med fagligheden i behold,” siger Martin Præstegaard.

Forrige artikel Flertal vil ikke sende ikke-donorer bagest i organ-køen Flertal vil ikke sende ikke-donorer bagest i organ-køen Næste artikel Løkke: Danmark har brug for vedligeholdelse
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.