Det norske valggys er afgjort: Støre genvinder flertal – højrefløjsparti stormer frem

Vælgerlussing til Høyre

For det liberalkonservative parti Høyre og partiets formand, den tidligere statsminister Erna Solberg, endte resultatet som noget af en kæberasler fra de norske vælgere. 

Høyre er ganske vist Norges tredjestørste parti, men det ændrer ikke på, at det gamle statsministerparti har indkasseret det dårligste valgresultat i næsten 20 år.

Med en opbakning på kun 14,6 procent går partiet 5,7 procentpoint tilbage sammenlignet med valgresultatet i 2021, hvor det lykkedes at blive det næststørste parti med 20,4 procent af stemmerne.

Erna Solberg har på valgnatten åbnet for at trække sig som partiets leder.

"Jeg har sagt mange gange, at jeg aldrig kommer til at trække mig på en valgnat, for jeg har set politikere gøre det, og det er en vældig dårlig idé. Men det er helt naturligt, at vi kommer til at foretage en evaluering," sagde hun under nattens partilederdebat i Stortinget.

"Jeg har også sagt, jeg ikke tror, at jeg kommer til at være Høyres statsministerkandidat i 2029, hvis jeg ikke bliver statsminister, og det bliver jeg ikke nu, så det kommer på et tidspunkt," tilføjede hun uden at komme et tidspunkt for sin afgang nærmere.

Ubarmhjertig spærregrænse

I Norge er spærregrænsen højere, end den er i Danmark. 

For at få en plads i Stortinget, kræver det fire procent af stemmerne. For Folketinget er det nok med to procent.

Den grænse har det socialliberale parti Venstre ikke formået at komme over, og valgresultatet på 3,6 procent får dermed den konsekvens, at partiet nu mister mandater i Stortinget. I 2021 kom partiet lige akkurat ind med 4,6 procent af stemmerne. 

Partiet bliver imidlertid reddet af tre kredsmandater, der sikrer, at partiet fortsat har pladser i det norske parlament. Det er til gengæld kun partier, der kommer over de 4,0 procent, som får tildelt de såkaldte udjævningsmandater.

Udjævningsmandater betyder i praksis, at et parti kan få fire-seks ekstra politikere valgt ind. Dermed giver de altså mulighed for en større stortingsgruppe og dermed mere politisk indflydelse.

Venstres nederlag har medført et tab af stemmer til den blå blok, der består af partierne Fremskrittspartiet, Høyre, Venstre og Kristeligt Folkeparti. Sidstnævnte har sikret sig en beskeden fremgang fra 3,8 procent til 4,2 procent ved mandagens valg.

Det samme gælder Miljøpartiet De Grønne (MDG) i den røde blok, der også formåede at krydse den gyldne grænse med et resultat på 4,7 procent. Ved valget i 2021 fik partiet 3,9 procent af stemmerne.