Køb abonnement
Annonce
Om  
John Amund Tønnes
Michael Bjørn Nellemann

Det Obelske Familiefond får ny direktør

19. maj 2020 kl. 15.58

Det Obelske Familiefond har ansat ny direktør som afløser for Michael Bjørn Nellemann.

Bestyrelsen for den erhvervsdrivende familiefond har valgt John Amund Tønnes som kommer fra en stilling som administrerende direktør hos Lagkagehuset A/S. Han er uddannet reserveofficer i hæren samt advokatuddannet.

Det oplyser Det Obelske Familiefond i en pressemeddelelse.

Bestyrelsesformand Christian Obel fremhæver valget med, at John Amund Tønnes igennem hele sin erhvervskarriere har haft fokus på kunderne. En erfaring som ifølge Christian Obel i den grad gavner familiefonden:

”Jo bedre, vi evner at lytte til og forstå ansøgerne og det, de gerne vil, jo bedre bliver de projekter, vi støtter. Vi forventer, at den store erfaring, som John kommer med, vil styrke den udvikling og professionalisering, som vi hele tiden stræber efter, samt indsatsen for at gøre fremtiden en lille smule bedre for os alle,” uddyber bestyrelsesformanden.

John Amund Tønnes var forinden direktørstillingen hos Lagkagehuset A/S ansat i Egmont-koncernen, hvor han blandt andet har været direktør for Nordisk Film Biografer A/S.

Det Obelske Familiefond er en erhvervsdrivende fond, hvis fokus ligger på tre hovedpunkter: Nordjylland, mental sundhed og kunst. 

John Amund Tønnes' tiltrædelse sker 1. juni, som ifølge fonden vil blive markeret, når det igen bliver muligt.

 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026