Debat

Det Økologiske Råd til L&F: Jeres kommunikation skader den offentlige debat

DEBAT: Der er behov for en mere konstruktiv dialog og et bedre samarbejde mellem landbruget og samfundet, end hvad tilfældet er nu. Ellers vil den nødvendige bæredygtige omstilling af landbruget ikke kunne lykkes, skriver Christian Ege og Leif Bach Jørgensen.

Landbrug & Fødevarer har de seneste år ofte udtrykt uenighed med miljøforskere, senest i sagen om landbrugspakkens konsekvenser for vandmiljøet.
Landbrug & Fødevarer har de seneste år ofte udtrykt uenighed med miljøforskere, senest i sagen om landbrugspakkens konsekvenser for vandmiljøet.Foto: /ritzau/Lasse Kofod
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Sekretariatsleder og landbrugsmedarbejder, Det Økologiske Råd

Dialogen om miljø mellem landbruget og det omgivende samfund har aldrig været hjertelig. Det tog mange år, fra miljøproblemerne tog til fra 60’erne og frem, til landbruget reelt anerkendte, at landbruget havde et medansvar.

Et problematisk samarbejde
Efter et par årtiers arbejde med vandmiljøplanerne nåede vi i 00’erne alligevel opfyldelse af den første delmålsætning: En halvering af kvælstoftabet fra landbruget. Men det var åbenlyst for de fleste, at denne målsætning var utilstrækkelig: Vandkvaliteten er forbedret, men vandet er stadig ikke rent, grundvandet er truet, ammoniakdampe og klimagasser skal også nedbringes.

Men man var dog begyndt at tale sammen – især i 2012-13, da Natur- og Landbrugskommissionen udarbejdede deres store plan for et fremtidigt landbrug, hvor vækst og innovation går hånd i hånd med en miljømæssigt bæredygtig udvikling. Planen blev lanceret med en høj grad af konsensus, også fra Landbrug & Fødevarer (L&F), som havde taget aktiv del i processen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

I 2012 blev Martin Merrild formand for L&F. Der var dengang en stor kløft mellem L&F og ’Bæredygtigt Landbrug’ (BL). Merrild udtalte, at landbruget skal være i åben dialog med det omgivende samfund og ikke grave skyttegrave. Merrild og L&F tog kraftigt afstand fra BL’s kommunikationsform, som netop gravede skyttegrave.

Men hvad er der sket siden da? Vi oplever et skred i L&F’s kommunikation, som i dag minder mere om BL’s – og det er ikke fordi BL har flyttet sig.

Den nødvendige, bæredygtige omstilling af landbruget – frem mod de i EU aftalte målsætninger – kan kun ske i et konstruktivt samarbejde med landbruget.

Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Sekretariatsleder og  landbrugsmedarbejder, Det Økologiske Råd

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke konstruktiv dialog
Et eksempel: Forskere, som betjener myndighederne om vandmiljøet, leverer Europas bedste data og modellering (jævnfør evalueringen fra internationale forskere) – men ingen lægger skjul på, at det fortsat er en modellering, som kan forfines med yderligere data.

Parallelt hermed har L&F i sommer brugt mange kræfter på at levere ny viden gennem kampagnen ’De 7 synder’. Men hvad bruger de den nye viden til - til i en dialog med forskerne at supplere, forbedre og forfine de eksisterende modeller? Nej - i stedet konkluderer L&F, at "politikerne nu må skrotte de tidligere modeller fuldstændigt og få udarbejdet et helt nyt og fagligt solidt grundlag for vandmiljøindsatsen".

Samtidig prøver L&F at omdefinere begrebet målrettet regulering til kun at omfatte rensningsanlæg ude i miljøet som muslingeliner og stenrev, til trods for at alle uafhængige forskere har konkluderet, at dette i bedste fald har en ganske lille positiv effekt.

L&F vil starte forfra. Dette er ikke en konstruktiv dialog. Vi er forpligtet – både over for EU og vores eget miljø - til en fremadskridende proces i retning mod ’en god økologisk tilstand’ i vandmiljøet – ligesom vi er forpligtet af andre direktiver og aftaler vedr. luft, natur og klima.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har skrevet i Altinget: "Hvad gør man så, indtil man får et bedre grundlag? Ingenting? Eller forvalter man indtil videre på det grundlag, man har? Hvis man forestiller sig at udsætte målrettet regulering, til alle værdier for måltilførsler for alle 119 vandområder er fuldt ud velbegrundede rent fagligt, som udtalt af ministeren på området, så bliver det ikke i vores levetid, at målrettet regulering bliver indført".

Stort behov for bedre samarbejde 
L&F har i de senere år gentagne gange udtrykt uenighed med de universiteter, som leverer den faglige viden bag vandplanerne. Det har medvirket til, at Esben Lunde Larsen i juni i år har udbudt selve kerneopgaven med rådgivning – de såkaldte ’Resultatkontrakter’ - i fri konkurrence hvert fjerde år.

Dette truer med effektivt at lukke munden på universitetsforskere, hvis forskning ikke passer ind i L&Fs eller den siddende ministers holdninger. Det kan skade den offentlige debat og i sidste ende true vores samfund, som bygger på viden og tillid.

Den nødvendige, bæredygtige omstilling af landbruget – frem mod de i EU aftalte målsætninger – kan kun ske i et konstruktivt samarbejde med landbruget. Vi ser mange positive eksempler på, at et sådant samarbejde er realistisk.

For eksempel i Arlas udredningsarbejde om klimaeffekter af mælkeproduktion, i Økologisk Landsforenings arbejde for at mindske økologernes klimaaftryk, og i konkrete tiltag om jordfordeling og natur –  eksempelvis ved Omme Å uden for Vejle.

Landbruget har brug en landsorganisation, som indgår i en konstruktiv dialog og relation til det omgivende samfund, og som ser mulighederne for landbruget ved at være på forkant med klima- og miljøkravene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Ege

Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), medlem af SF’s landsledelse og af Det Miljøøkonomiske Råd
cand.tech.soc. (RUC 1979)

0:000:00