Det Økonomiske Råd advarer mod overophedning af økonomien

ØKONOMI: Det Økonomiske Råd peger i ny rapport på øget risiko for overophedning af dansk økonomi. Rådet advarer mod ændringer af regeringens udspil til Finansloven 2018, hvis ændringerne giver større offentligt eller privat forbrug.  

Overvismand Michael Svarer præsenterer i dag Det Økonomiske Råds halvårlige rapport om dansk økonomi. 
Overvismand Michael Svarer præsenterer i dag Det Økonomiske Råds halvårlige rapport om dansk økonomi. Foto: /ritzau/Casper Holmenlund Christensen
Daniel Bue Lauritzen

Der er tiltagende risiko for overophedning af dansk økonomi. 

Sådan lyder det fra Det Økonomiske Råd, der i dag udgiver sin årlige rapport om tilstanden af dansk økonomi.

Advarselslamperne blinker, fordi der efter næsten ti års krise igen er kommet gang i de økonomiske hjul, og det lægger pres på markedet. 

Rådet forventer, at væksten både i år og næste år vil nå 2,25 procent.  

Overvismand i Det Økonomiske Råd Michael Svarer advarer derfor mod, at de igangværende forhandlinger om næste års Finanslov ender med ændringer, der giver større offentligt og privat forbrug i 2018:

"Finanspolitikken bør bidrage til at tage presset af økonomien. Økonomien er på vej mod en situation, hvor kapacitetsgrænserne testes. Hvis forhandlingerne om næste års finanslov fører til lempelser i forhold til regeringens finanslovsforslag, øges risikoen for, at situationen udvikler sig til en egentlig overophedning," siger han i en pressemeddelelse. 

Rådet roser i rapporten Finanslovudspillet og skriver, at "den planlagte finanspolitik i 2018 er passende afstemt med konjunktursituationen." 

Skatteudspil er langsigtet
En overophedning opstår, når virksomhederne ikke kan finde nok kvalificeret arbejdskraft til at  stå mål med efterspørgslen. Det får lønningerne til at stige, hvilket giver inflation.

Regeringen har blandt andet derfor fremlagt et skatte- og erhvervsudspil, der skal give opsvinget "flyvehøjde og flyvelængde", som statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sin åbningstale til Folketinget. 

De planer er imidlertid ikke regnet med i Det Økonomiske Råds nye rapport, fordi Rådet kun forholder sig til allerede gennemført politik – samt regeringens finanslovsudspil for 2018.

Men skatteudspillet vil alligevel ikke kunne køle økonomien ned inden for den nærmeste fremtid, vurderer Michael Svarer:

“Reformer, der øger arbejdsudbuddet, kan bidrage til at øge beskæftigelsen og BNP på længere sigt, men vil som udgangspunkt ikke bidrage nævneværdigt til at modvirke efterspørgselspresset her og nu. På kort sigt er det traditionelle finanspolitiske tiltag, der bør tages i anvendelse, hvis risikoen for overophedning stiger," siger han.

Overskrider budgetloven
Rådet skriver, at regeringens finanslovsudspil vil få den strukturelle saldo i 2018 til at vise et underskud på 0,6 procent og dermed overskride budgetlovens grænse på 0,5 procent. 

Men det er ikke noget stort problem, vurderer Michael Svarer:

"Regeringens forslag til finanslov bringer efter vores vurdering de offentlige finanser på kant med budgetloven," siger han og forsætter:

"Selvom der er udsigt til, at budgetlovens underskudsgrænse brydes, så vurderer vi, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde.”

Rådet vurderer, at statens strukturelle saldo vil have et overskud på 0,8 procent af BNP i 2025. 

Dokumentation

10 nedslag i rapporten

  • Dansk økonomi er inde i en stærk udvikling, hvor der siden 2015 har været en gennemsnitlige kvartalsvis BNP-vækst på 0,7 procent.
  • Væksten er bredt funderet. Både eksporten, investeringer og privat forbrug bidrager.
  • Det strukturelle underskud er for stort i forhold til budgetloven. Underskuddet vil ifølge Rådet være på 0,6 procent i 2018 – 0,1 procent højere end tilladt.
  • Regeringens finanslovsudspil forventes at dæmpe væksten i 2018.
  • Færre er på langvarig offentlig forsørgelse. Andelen af danskere i den erhvervsaktive alder, der over længere tid forsøges af staten, er, når man ser bort fra SU, faldet fra 14,6 procent i 2000 til 13,4 procent i dag. 
  • Antallet er efterlønnere og dagpengemodtagere er faldet markant. Til gengæld er flere kommet i fleksjob.
  • Flere ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde. 
  • Ikke-vestlige indvandrere udgør 29,5 procent af alle langvarigt offentligt forsørgede. Deres efterkommere udgør 9,2 procent. 
  • Ufaglærte udgør 32,5 procent af de langvarigt offentligt forsørgede. Gymnasie-uddannede udgør 7,7 procent.
  • Der er udsigt til høje stigninger i reallønnen, det private forbrug og erhvervsinvesteringer frem mod 2025.

Kilde: Det Økonomiske Råd


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svarer

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2000)

0:000:00