Analyse af 
Thomas Lauritzen

Det store spørgsmål ved Europas valg: Bliver nationalisme det nye normale?

Både i Europa-Parlamentet og på EU's topmøder skrider magten længere til højre. Hvis Italiens regeringschef og Frankrigs nationalistleder, Giorgia Meloni og Marine Le Pen, skaber en alliance efter valget, så kan de to kvinder åbne døren til en ny æra i europæisk politik.

"Italien ændrer Europa," står der på Giorgia Melonis talerstol. Og det er måske lige præcis det, der er hendes plan.
"Italien ændrer Europa," står der på Giorgia Melonis talerstol. Og det er måske lige præcis det, der er hendes plan.Foto: Roberto Monaldo/AP/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Gennem hele det europæiske samarbejdes historie har vi været så vant til, at magten skulle findes et sted lige til højre eller til venstre for midten – og ofte i alliancer hen over den midte – at man har svært ved at forestille sig andet.

Sådan har det været i Europa-Parlamentet, i EU-Kommissionen og i samarbejdet mellem medlemslandenes regeringer, repræsenteret af deres ministre på ministermøder og deres stats- og regeringsledere på topmøderne.

Flere gange før har fremgang for højrenationalister og EU-modstandere ved europaparlamentsvalg vist sig relativt betydningsløs i praksis, fordi de ikke kunne arbejde sammen og blev holdt nede af det brede midterflertal.

Det er jo et helt enormt højt niveau for højreekstremisterne. Det kan ikke undgå at få konsekvenser, både i Frankrig og i Europa. For det er en del af en europæisk trend.

Thierry Chopin
Politolog og særlig rådgiver for Jacques Delors Instituttet i Paris

Men der er en hel del tegn på, at det kan blive anderledes efter det valg til Europa-Parlamentet, der søndag sender omkring 373 millioner europæiske vælgere til stemmeboksene for at vælge 720 nye parlamentarikere.

”Det er ikke fordi, at højrenationalisterne bare lige overtager magten. Men det her valg kan blive beviset på, at det ikke længere er marginalt at tilhøre det yderste højre i EU. Det er faktisk blevet det nye normale,” siger den franske politolog Thierry Chopin, der er professor ved Europa-kollegiet i Brügge og særlig rådgiver for Jacques Delors Instituttet i Paris.

Hvis den konstatering er rigtig, så kan den på lidt længere sigt ændre dynamikken i EU’s måde at fungere på. På tværs af Unionens institutioner kan der opstå nye magtbalancer og anderledes prioriteter på mange afgørende områder fra klima, industri og miljø til sikkerhed, forsvar og immigration.

Marine Le Pens normalisering er lykkedes

Thierry Chopin behøver ikke kigge langt for at få øje på et af de tydeligste tegn på udviklingen: I hans eget hjemland Frankrig står Marine Le Pens nationalistparti, Rassemblement National, til at løbe med en tredjedel af alle stemmerne på søndag.

”Hendes mangeårige arbejde for at af-dæmonisere sit parti i offentlighedens øjne er lykkedes i Frankrig. Man kan ikke længere afvise, at Marine Le Pen kunne vinde magten her i landet. Næste skridt er at få den samme normalisering på europæisk niveau,” siger han.

Læs også

Et andet, mindre nationalistparti ved navn Reconquête ligger på 6-7 procent i de franske meningsmålinger. Alt i alt ser det altså ud til, at op mod 40 procent af Frankrigs vælgere vil stemme på nationalister denne gang, mens præsident Emmanuel Macrons jubeleuropæiske parti ligger nede på omkring 15 procent.

”Det er jo et helt enormt højt niveau for højreekstremisterne. Det kan ikke undgå at få konsekvenser, både i Frankrig og i Europa. For det er en del af en europæisk trend,” siger Thierry Chopin.

Højrenationale partier står også til at vinde omkring en tredjedel af stemmerne i lande som Italien, Holland, Østrig og Polen. I Ungarn ser det nationalkonservative regeringsparti, Fidesz, ud til at kunne opnå næsten halvdelen af stemmerne.

I Tyskland ligger det ikke lige så højt, men på trods af den seneste tids skandaler om nazi-udtalelser og spionanklager mod Alternative für Deutschland (AfD), så ligger det tyske nationalistparti stadig til omkring 16 procent. Det er samme niveau som forbundskansler Olaf Scholz og hans socialdemokrater.

Modsat Danmark skrider Europa til højre

Alle målinger tyder på et overordnet resultat, hvor magtbalancen rykker mærkbart til højre i Europa-Parlamentet, formentlig mere end nogensinde før.

Parlamentets konservative partigruppe, EPP, tegner stadig til at blive langt den største efter dette valg, men de konservative kan ikke længere bare regne med at danne flertal hen over midten med socialdemokraterne og de liberale.

Vi kan allerede nu sige, at de to nationalist-grupper tilsammen bliver større end socialdemokraterne, som er den andenstørste gruppe i Europa-Parlamentet.

Simon Hix
Valgforsker ved European University Institute i Firenze

For mens de danske vælgere ifølge meningsmålinger hos Altinget og andre medier ser ud til at give sejren til S og SF på søndag, så står det lige omvendt til på europæisk plan.

”Socialdemokraterne og De Grønne ser ud til at få et generelt dårligt valg, mens EPP klarer sig udmærket og de to grupper på den yderste højrefløj, ID og ECR, går meget tydeligt fremad. Det skaber en ny dynamik på højrefløjen,” siger valgforskeren Simon Hix fra European University Institute i Firenze, som netop har offentliggjort en ny prognose for EU-valget baseret på meningsmålinger og tidligere valghandlinger på tværs af kontinentet.

”Det er endnu usikkert præcis hvor store, de to grupper på den yderste højrefløj kan blive, eller hvordan de forskellige partier i de to grupper vil kunne arbejde sammen. Men vi kan allerede nu sige, at de to nationalistgrupper tilsammen bliver større end socialdemokraterne, som er den andenstørste gruppe i Europa-Parlamentet. Og det har vi aldrig set før,” siger professor Hix, der er en af Europas førende analytikere af politiske partier og valghandlinger.

Nationalister rykker ind i regeringskontorerne

Det er ikke kun i Europa-Parlamentet, at balancen er begyndt at ændre sig. Der sker samtidig ting og sager i Det Europæiske Råd, hvor de europæiske stats- og regeringsledere mødes.

Under topmøderne har Ungarns nationalkonservative og EU-skeptiske leder, Viktor Orbán, fået selskab af Slovakiets Robert Fico. De er begge blevet smidt ud af deres tidligere politiske familier, henholdsvis de konservative og socialdemokraterne, på grund af deres nationalistiske holdninger.

Læs også

Regeringslederne fra Tjekkiet og Italien, Petr Fiala og Giorgia Meloni, kommer begge fra partier, der i den forgangne parlamentsperiode har holdt til i den nationalkonservative og EU-kritiske gruppe ECR. Hollands næste regeringschef kommer også til at repræsentere stærkt højreorienterede holdninger, efter at Frihedspartiets Geert Wilders vandt landets nationale valg sidste efterår. I andre medlemslande, som for eksempel Finland, er nationalkonservative kommet med i regeringen.

Og det er jo altså regeringerne, der udpeger EU-kommissærer, som så skal godkendes af Parlamentet. Derfor får udviklingen også indflydelse på den næste Kommission.

”Omkring en fjerdedel af EU-landene har nu højre-ekstremistiske partier med i deres regeringer. Hvis vi så samtidig får et meget mere højreorienteret Europa-Parlament, så kan det få mærkbare følger,” siger Tænketanken Europas direktør, Lykke Friis.

Udsigt til magtvakuum i midten

Lykke Friis peger også på, at det europæiske valg kan give kraftige dønninger i national politik for de to vigtigste EU-lande, Tyskland og Frankrig.

”Alle tre partier i den tyske koalitionsregering – socialdemokraterne, De Grønne og de liberale – står til at gå tilbage ved det her valg. Det vil gøre den tyske regering endnu svagere, end den er i forvejen. Og kigger man på Frankrig, så står præsident Macrons parti til så dårligt et valg, at nogle begynder at spekulere i, hvor længe hans regering kan overleve,” siger hun.

Nationalisterne vinder frem mange steder, men EU-modstanderne har definitivt tabt. For alle de vigtigste højrenationale ledere betragter nu EU som uomgængelig.

Alberte Bové Rud
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Der er dermed flere tegn på et magtvakuum inde i midten af europæisk politik, som kan opstå i forbindelse med dette valg. Det store spørgsmål er, om de folkeligt styrkede nationalistledere rundt omkring kan finde sammen om at udfylde det vakuum for at ændre EU’s kurs.

I de seneste uger har Frankrigs Marine Le Pen rakt ud til Italiens Giorgia Meloni med forslag om at danne en ny højrenationalistisk supergruppe efter valget. Deres to partier har hidtil domineret to forskellige grupper, ID og ECR, i Parlamentet.

”Det er det rette øjeblikke til at forene os, det ville være meget brugbart. Hvis vi gør det, så kan vi blive den andenstørste gruppe i Europa-Parlamentet. Efter min mening er det en chance, vi ikke må gå glip af,” sagde Le Pen for to uger siden i et interview med den italienske avis Corriere della Sera.

Meloni og Le Pen: En mulig alliance?

Foreløbig holder Meloni alle døre åbne, mens Ungarns Viktor Orbán og andre kræfter som Polens PiS og Frihedspartierne i både Holland og Østrig står og hepper i kulissen. Disse partier har det tilfælles, at de alle betragter sig selv som regeringsduelige og ’normaliserede’ i modsætning til for eksempel tyske AfD, der for nylig blev smidt ud af gruppen ID, fordi Marine Le Pen ikke længere ville kendes ved dem.

Efter sidste europaparlamentsvalg viste det sig umuligt for alle de største nationalistpartier at forene sig i Europa-Parlamentet. Men dengang var der ikke svækkede centrumledere i Paris og Berlin og stærke nationalistledere ved magten i Rom og Haag. Og dengang var der ikke udsigt til et rent højreflertal i Parlamentet.

”Jeg tror ikke, det bliver umuligt for Giorgia Meloni at lave en ny alliance med Marine Le Pen. Måske ikke med det samme, men det kan komme i løbet af efteråret,” siger Simon Hix fra European University Institute.

Hix vurderer, at Giorgia Meloni ønsker at maksimere sin indflydelse ved at bygge bro fra det yderste højre ind til centrumhøjre hos de konservative i EPP, som i den seneste tid også har bejlet til den italienske leder.

Det samme gælder EU-Kommissionens formand, den tyske konservative Ursula von der Leyen, som meget vel kan få brug for Meloni og ECR for at blive godkendt til fem år mere på den vigtigste chefpost i Bruxelles.

Von der Leyens svære balancegang

Von der Leyen kan ikke være sikker på at finde stemmer nok i Europa-Parlamentet senere på sommeren. Det var svært nok i 2019, hvor hun gik igennem med kun en håndfuld stemmer på tværs af midten. Tyskeren kan denne gang komme til at vælge imellem at tækkes socialdemokraterne eller gå hele vejen efter et højreflertal med de konservative og højrenationalisterne, hvis et sådant eksisterer.

Det virker usandsynligt, at en ny gruppe med Le Pen og Geert Wilders ville kunne samarbejde med Giorgia Meloni om at støtte Ursula von der Leyen. Derfor kunne en analyse være, at Meloni må vælge mellem Marine Le Pen eller Ursula von der Leyen. Nogle gætter endda på, at Meloni vil flytte sit parti over i den store konservative EPP-gruppe. Men italieneren er jo altså stadig højrenationalist, så er det overhovedet muligt?

Læs også

Teorien hos Simon Hix er, at Meloni godt kan både blæse og have mel i munden: Hun kan først vinde indflydelse ved at støtte den konservative kommissionsformands genudnævnelse – og så senere på efteråret danne en ny supergruppe på den yderste højrefløj sammen med Le Pen.

Endnu er intet sikkert. Skabelsen af det nye normale på Europas højrefløj er det store åbne spørgsmål ved dette EU-valg. Usikkerheden gør, at partier som Danmarksdemokraterne og Sverigedemokraterna lige nu har svært ved at finde ud af, hvor de ender i Parlamentet efter valget.

Det yderste højre vil lave EU om

Hidtil har den store splittende faktor været, at folk som Viktor Orbán og Marine Le Pen har haft mere sympati for Putins Rusland, end Giorgia Meloni og andre i hendes gruppe bryder sig om. Men hvis magten lokker, så kan den knast måske også høvles væk.

”Det er en stor knast, men det er trods alt den eneste knast. Hvis Meloni får styringen og de rigtige forsikringer fra Le Pen i forhold til linjen overfor Rusland og Ukraine, så kan det måske godt lade sig gøre,” siger Alberte Bové Rud, der er ekspert i italiensk politik og højre-populistiske bevægelser ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Hun påpeger, at der er sket et vigtigt skred på den yderste højrefløj i forhold til EU, som i forbindelse med dette valg er ved at manifestere sig for alvor: De vigtigste politiske nationalistpartier har ikke længere som formål at komme af med Den Europæiske Union, men i stedet at genskabe den i deres eget billede.

”Nationalisterne vinder frem mange steder, men EU-modstanderne har definitivt tabt. For Meloni, Le Pen og alle de vigtigste højrenationale ledere betragter nu EU som uomgængeligt,” siger Alberte Bové Rud:

”De vil ikke ud af Unionen længere. De vil overtage den og lave den om. Det er det, der er den nye målsætning.”

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marine Le Pen

Partileder, Rassemblement National

Giorgia Meloni

Formand, Fratelli d'Italia (Italiens Brødre)

Geert Wilders

Leder af Frihedspartiet, Holland, medlem af det hollandske parlament, filminstruktør
Jura-studier

0:000:00