Debat

DF: Drop den kriminelle lavalder

Der bør principielt ikke være en kriminel lavalder, for den begåede kriminalitet vil sætte lavalderen af sig selv. Men da det særligt er ved 12-årsalderen, at kriminaliteten stiger i omfang og alvorlighed, bør lavalderen i første omgang sættes her, skriver Peter Skaarup.

Da det særligt er ved 12 års alderen, at kriminaliteten stiger i både antal og alvorlighed, mener vi, at lavalderen i første omgang bør sættes her, skriver Peter Skaarup.
Da det særligt er ved 12 års alderen, at kriminaliteten stiger i både antal og alvorlighed, mener vi, at lavalderen i første omgang bør sættes her, skriver Peter Skaarup.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Her på Altinget 27. december problematiserer vicedirektør i Justitia Birgitte Arent Eiriksson det relativt nyligt nedsatte Ungdomskriminalitetsnævn. Et system som vi i Dansk Folkeparti var med til at udarbejde med den seneste borgerlige regering.

Det er fuldkommen rigtigt, hvad vicedirektøren påpeger: Ungdomskriminalitetsnævnet tager ikke ordentligt højde for de unges retssikkerhed, netop fordi Ungdomskriminalitetsnævnet reelt ikke tager stilling til, om den mistanke politiet har rettet mod den unge, er reel eller ej. Altså bliver der ikke ført bevis for, om den unge har gjort det påståede eller ej. Og det er absolut problematisk.

Så hvorfor var Dansk Folkeparti med til at stemme Ungdomskriminalitetsnævnet igennem? Af den ganske simple grund, at det trods alt var et skridt i den rigtige retning. Men det er heller ingen hemmelighed, at vi allerhelst så, at lavalderen reelt bliver nedsat med dertil hørende ungdomsdomstole - i stedet for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Retsstillingen for unge er ikke dårligere

Det sociale system var - før Ungdomskriminalitetsnævnet - den instans, der skulle tage stilling til den unges sag sanktionere på baggrund af politiets mistanke., Dette system opererede heller ikke med en egentlig bevisførelse.

Det afgørende er, at de unge mærker konsekvens tidligt, når de begår kriminalitet, og at der er retssikkerhed for de involverede.

Peter Skaarup (DF)
Retsordfører

Dermed kunne de unge sagtens blive tvangsanbragt udelukkende på baggrund af politiets mistanker. Præcis som de kan med det nuværende Ungdomskriminalitetsnævn. Så retsstillingen for de unge er dermed status quo. Ikke dårligere.

Så kerer man sig reelt for de unges retsstilling, ja så nedsætter man den kriminelle lavalder, så unge, der mistænkes for kriminalitet, kun bliver sanktioneret, hvis der findes bevis for mistankerne.

Aldersgrænse er ikke det afgørende

Vi mener principielt ikke, at der bør være en nedre kriminel lavalder, men derimod at den begåede kriminalitet vil sætte lavalderen af sig selv. Men da det særligt er ved 12-årsalderen, at kriminaliteten stiger i både antal og alvorlighed, mener vi, at lavalderen i første omgang bør sættes her.

Lavalderen er imidlertid ikke det afgørende. Det afgørende er, at de unge mærker konsekvens tidligt, når de begår kriminalitet, og at der er retssikkerhed for de involverede.

Sådan behandler man alle andre i et demokratisk retssamfund. Men ikke unge under 15 år. Underligt nok, hvis man reelt mener, at alle er lige for loven, og man hverken direkte eller indirekte skal kunne dømmes uden egentlige beviser. Det gør man kun i stater, vi på ingen måder normalt vil sammenligne os med. Og det er ikke en retsstat som Danmark værdigt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)

Birgitte Arent Eiriksson

Direktør, Justitia, advokat, medlem, Dataetisk Råd, Etisk Råd, Borgerretsfonden og SIRI-Kommissionen 4.0
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), Master of Public Governance (CBS)

0:000:00