
Anders Vistisen, som er europaparlamentariker for Dansk Folkeparti, er ny spidskandidat til formandsposten i EU-Kommissionen for gruppen Identitet og Demokrati (ID).
Det oplyser han i et interview med Berlingske.
Ifølge Vistisen skal hans kandidatur ses som protest mod "hykleriet" i spitzenkandidat-processen.
"De siger jo selv, at den partigruppe, som får flest mandater, skal have posten som kommissionsformand – og det vil da være det første spørgsmål, jeg stiller til de andre: 'Hvis ID-gruppen bliver størst efter valget, vil I så stemme på Anders Vistisen fra Danmark som kommissionsformand?' Det tror jeg på ingen måde," udtaler han til Berlingske.
Den uformelle spitzenkandidat-proces blev lanceret af Europa-Parlamentet for at få mere indflydelse på valget af kommissionsformand.
Det Europæiske Råd, som udpeger kommissionsformanden, er dog ikke bundet af processen, der aldrig har opnået at få sat Parlamentets kandidat på posten.
Eksempelvis blev den nuværende formand for kommissionen, Ursula von der Leyen, udpeget – og efterfølgende godkendt af Parlamentet – uden nominering fra nogen gruppe.
ID og Europa-Parlamentets højrefløj står til at gå stærkt frem til valget senere i år. ID gruppen tæller blandt andet det franske parti Rassemblement National med Marie Le Pen i spidsen og Geert Wilders hollandske parti Frihedspartiet.
Omtalte personer
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly


















































