DH: Det kafkaske mareridt af regler spænder ben for ledige med handicap

For at lette politikernes arbejde har vi i Danske Handicaporganisationer en simpel løsning på, hvad der kan gøres for at få flere mennesker med handicap ind og til at blive på arbejdsmarkedet: Afbureaukratiser. 

Alt for mange mennesker med handicap møder nemlig en jungle af overflødige og skadelige kontroller, revurderinger, afprøvninger og dokumentationskrav, når de møder beskæftigelsessystemet. Den administrative labyrint er en kæmpe hindring for, at mennesker med handicap får et job.  

Så lad os få fjernet de hindringer, så der bliver luft til at styrke indsatsen for ledige med handicap. 

Unødvendige vurderinger 

Mens vi har historisk lav ledighed, og virksomhederne forgæves råber ind i labyrinten efter medarbejdere, står masser af mennesker med større eller mindre handicap klar til at falbyde deres kompetencer.

Tal fra DH og VIVE viser, at omkring 46.000 mennesker med handicap står klar til at tage et job inden for to uger.

Det kafkaske mareridt af regler spilder ikke kun jobcentermedarbejdernes tid. Reglerne stresser de ledige med handicap, der hænger fast i lave ydelser, midlertidige ordninger og søvnige arbejdsgange. Den forvirrende labyrint irriterer også virksomhederne, der skal bruge tid på dokumentation.

Resultat: Alle mister pusten, taber overblikket og bliver unødigt irriterede – og alt for få får et job.

Et eksempel: Har man et større handicap, kan man søge om personlig assistance. Det kunne eksempelvis være en døv, der får hjælp af en tegnsprogstolk i sit arbejde. Tolken hjælper med den kommunikation, der er nødvendig for, at han eller hun kan løse arbejdsopgaver og fungere på arbejdspladsen.

Tegnsprogtolke og andre former for personlig assistance bevilges af jobcentret. Men som reglerne er i dag, skal jobcentret senest efter et år vurdere, om tegnsprogstolken skal fortsætte.  

Hvad skal den vurdering til for? Vi skal over i afdelingen for mirakler for at finde døve eller blinde, der har fået hørelse og syn tilbage. Samme forhold gælder for mennesker med sclerose, leddegigt, muskelsvind eller andre kroniske sygdomme. 

Permanent fleksjob 

Et andet eksempel: Er man under 40 år, bevilges der fleksjob for fem år ad gangen. Når de fem år er gået, skal jobcentret vurdere, om man stadig er berettiget til et fleksjob. Indimellem er der såmænd også kontroller med jævne mellemrum. Selv ledige personer visiteret til fleksjob skal ofte vurderes regelmæssigt.

Vis mere tillid til ledige og ansatte med handicap. Mere tillid til medarbejdere i jobcentre og private aktører. Mere tillid til virksomheder, der gerne vil ansætte mennesker med handicap.

Thorkild Olesen
Formand, DH

Vi foreslår derfor, at man gør fleksjob permanente – også for dem under 40 år. Og gør op med al den mistillid og kontrol, der er i lovgivningen.  

Vis mere tillid til ledige og ansatte med handicap. Mere tillid til medarbejdere i jobcentre og private aktører. Mere tillid til virksomheder, der gerne vil ansætte mennesker med handicap.  

Vi ved, at den personlige indsats over for den enkelte ledige med handicap virker. Derfor bør vedkommende have ret til en jobformidler med kendskab til både handicap og det lokale arbejdsmarked. Om det er en formidler i et jobcenter, en privat aktør eller en handicaporganisation er lige meget.

Tillid til ledige med handicap

Der er brug for en mindre grad af kontrol. Her kunne man starte med at lade ledige med handicap prøve sig selv af i et fleksjob, et ordinært job eller i egen virksomhed, i stedet for at trække dem gennem labyrintens årelange og udmarvende ressourceforløb og dyngevis af afklaringstilbud.