Debat: Sundhedsplatformen er sundhedsvæsenets IC4-tog

DEBAT: Indtil nu har Sundhedsplatformen medført et tab på op imod 430 millioner kroner og erfaringerne med indførelsen af Sundhedsplatformen i England og USA burde have givet politikerne stof til eftertanke, skriver direktør i Patientforeningen, Anders Vestergaard

Placeholder image
Med Sundhedsplatformen er sundhedsvæsenet sendt på en farlig kurs, mener Anders Vestergaard. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Vestergaard

Kandidat til regionsrådet i Region Hovedstaden for Liberal Alliance

Direktør for Patientforeningen

 

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til debat@altinget.dk

Resultaterne ses allerede på Rigshospitalet, hvor lægerne i ambulatoriet for brystkræft i løbet af en dag tidligere kunne tale med 12 patienter, hvorimod de efter indførelsen af Sundhedsplatformen kun kan nå at tale med 9 patienter.

Anders Vestergaard, Direktør for Patientforeningen

I Danmark har vi desværre tradition for at købe store, dyre offentlige IT-systemer, der siden viser sig at være behæftede med fejl og i værste tilfælde direkte ubrugelige.

Eksemplerne står i kø og blandt de værste eksempler på fejlinvesteringer kan nævnes:

Sundhedsplatformen er en ekstrem bekostelig fejlbeslutning og med den problemfyldte start kan det ikke undre, at Sundhedsplatformen ofte omtales som Sundhedsvæsenets IC4-tog.

Anders Vestergaard, Direktør for Patientforeningen

EFI (Skat), Polsag (Politiet) og Amanda (Arbejdsmarkedsstyrelsen) og næste fejlinvestering ser ud til at blive den hidtil dyreste - Sundhedsplatform.

Sundhedsplatformen er en 2.8 milliarder kroner dyr, amerikansk udviklet, elektronisk patientjournal, der siden maj 2016 er blevet - og fortsat bliver - implementeret i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det forventes, hvis alt går efter planen, at alle hospitaler i de to regioner har indført Sundhedsplatformen i slutningen af 2017 og at investeringen er hentet hjem inden for 10 år i form af driftsbesparelser.

Jeg er meget skeptisk over for dette, da erfaringerne fra udlandet viser, at det tager op til 2-3 år med tilpasninger og modifikationer at få Sundhedsplatformen til at fungere tilfredsstillende. I andre lande har Sundhedsplatformen haft problemer med at kommunikere med tredjepartssystemer og dette gør sig desværre også gældende i Danmark. Her opleves store problemer med at få Sundhedsplatformen til at fungere sammen med de tredjepartssystemer, der styrer medicinordinationer, blodprøver og røntgenbilleder.

Indtil nu har Sundhedsplatformen medført et tab på op imod 430 millioner kroner og erfaringerne med indførelsen af Sundhedsplatformen i England og USA burde have givet politikerne stof til eftertanke. I de to lande rapporteres der om tekniske problemer, manglende brugervenlighed og uindfriede løfter om kvalitet.  

Man kan spørge sig selv, om Sundhedsplatformen kommer patienterne til gode?

Svaret vil på nuværende tidspunkt være et klart nej.  

Yngre læger kunne i 2012 berette, at 56 procent af lægens tid blev anvendt til journalskrivning, bestilling af prøver og undersøgelser, ordinering af medicin, samt indrapportering til diverse kontroldatabaser. Dette manuelle arbejde tager tid - en tid, der kun kan tages fra lægens tid med patienterne.

Med Sundhedsplatformen ser de 56 procent ud til at være historie, for nu nævnes tallet 80 procent.

Det store spring kræver en forklaring og det kan hænge sammen med, at lægerne i forbindelse med Sundhedsplatformen skal udføre det arbejde, som tidligere lå hos lægesekretærene.

Et af formålene med indførelsen af Sundhedsplatformen er blandt andet at spare lægesekretærerne væk og resultaterne ses allerede på Rigshospitalet, hvor lægerne i ambulatoriet for brystkræft i løbet af en dag tidligere kunne tale med 12 patienter, hvorimod de efter indførelsen af Sundhedsplatformen kun kan nå at tale med 9 patienter.

Derudover oplever brugerne af Sundhedsplatformen vanskeligheder med at indberette data til de danske sundhedsregistre. Dette har alvorlige konsekvenser for planlægning, forskning og kvalitetsovervågning.

Derudover betyder manglende indberetninger til Landspatientregistret, at Region Hovedstaden på nuværende tidspunkt har tabt op imod en halv milliard kroner. Dette skyldes, at indberetninger til Landspatientregistret bruges til at beregne, hvor mange penge hospitalerne skal tildeles for deres aktiviteter.

Og hvad med patientsikkerheden?

På sygehusenes hjemmesider bliver Sundhedsplatformen markedsført som et middel til at øge patientsikkerheden, men det seneste år har det modsatte desværre været tilfældet. Henvisninger bliver væk, ordinationer forsvinder, medicinafstemning fungerer dårligt, epikriser (udskrivningsbreve) til praktiserende læger er uforståelige eller kommer slet ikke frem. Journalernes faglige og sproglige kvalitet er uacceptabel.

Sundhedsplatformen tager udgangspunkt i en amerikansk virkelighed, hvor patienten eller patientens forsikring skal betale for alle ydelser, uanset om det er en kanyle eller en kop kaffe. I Danmark betales disse omkostninger via skatten og sundhedspersonalet har derfor ikke behov for at udfylde den del af Sundhedsplatformen, hvor alle processer – store som små - kodes, registreres, signeres, godkendes og betales i forbindelse med en patients indlæggelsesforløb.

De konkrete problemer med implementeringen af Sundhedsplatformen betyder, at Region Hovedstaden har behov for 250 – 300 specialister til driften af Sundhedsplatformen. Dette er langt mere end Sundhedsplatformens forgænger og det kan allerede mærkes økonomisk.

Det primære formål for det danske sundhedssystem må og skal være at tage sig af behandlingen af patienter. Netop lægernes patientkontakt er afgørende for at kunne diagnosticere og behandle patienterne på bedst mulig vis.

Sundhedsplatformen er en ekstrem bekostelig fejlbeslutning og med den problemfyldte start kan det ikke undre, at Sundhedsplatformen ofte omtales som sundhedsvæsenets IC4-tog.

Beslutningstagerne bør se sig selv i spejlet og erkende, at de tog fejl. Derefter skulle de tage på en studietur til Region Midtjylland, der har en elektronisk patientjournal, der gør det, den skal, nemlig, at give det sundhedsfaglige personale et godt værktøj til at kunne udføre deres arbejde til patienternes bedste.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser