DN: Vores bekymringer for ny kystsikringslov er helt reelle

REPLIK: Anni Matthiesen skyder ved siden af, når hun anklager Danmarks Naturfredningsforening for at sprede falske nyheder om regeringens kystpolitik, skriver præsident i DN Ella Maria Bisschop-Larsen.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Venstres naturordfører Anni Matthiesen er i Altinget ude med kritik af Danmarks Naturfredningsforenings bekymringer for regeringens nye lovforslag om kystsikring.

Lad os først slå fast: Danmarks Naturfredningsforening anerkender, at der kan være brug for en mere smidig administration af mulighederne for at kystsikre – ikke mindst set i lyset af de forandringer i vores klima, som vi ved kommer. Det skrev jeg også i mit første indlæg, og derfor virker det ærlig talt en smule mærkeligt, at Anni Matthiesen forsøger at opstille det, som om vi skulle være uenige på det punkt.

Men det trækker selvfølgelig opmærksomheden væk fra det essentielle i vores kritik, nemlig at regeringens nye lovforslag på en række punkter er alt for vidtgående.

Naturhensyn forsvinder
Jeg påpeger i mit indlæg nogle helt reelle bekymringer, som udspringer direkte af lovteksten. Det fremgår konkret af lovforslaget, at ”der fortsat lægges vægt på kystbeskyttelsesmetodens tekniske og miljømæssige kvalitet, men hvor der er flere mulige løsninger, skal grundejeren have valgfrihed.”

Dermed vil der altså - hvis lovforslaget gennemføres i nuværende form – intet konkret være i loven, der forhindrer, at man eksempelvis anvender uforurenet byggeaffald til kystsikring. Man kan ellers få det indtryk, at det modsatte er tilfældet, når man læser Anni Matthiesens debatindlæg.

Hun mener samtidig, at det er falsk alarm, når jeg påpeger, at der ikke længere behøver være et konkret behov for at kystsikre. Der må jeg bare sige, at der står ordret i lovforslaget, at ”behovsvurderingen vil dog ikke – som i dag – være et hensyn, hvis manglende opfyldelse i sig selv vil begrunde et afslag. At der er et meget lille eller intet behov betyder således ikke, at der ikke kan gives tilladelse til kystbeskyttelse”.

Vi har også skrevet i vores høringssvar, at det ikke er hensigtsmæssigt at udskrive hensynet til natur og landskaber af loven.

Kritik fra flere fronter
Og den kritik er vi så langt fra alene med. Både KL og Friluftsrådet har i deres høringssvar udtrykt bekymring for, at natur- og landskabshensyn fjernes som selvstændige hensyn i formålet med loven.

Samtidig har institutleder og ekspert i kystsikring ved Aalborg Universitet, Peter Frigaard, til Jyllands-Posten udtrykt sin bekymring for, at kommunerne risikerer at skubbe problemer med kystsikring rundt til hinanden, når man i et rent ideologisk felttog kaster den statslige styring over bord, uden i praksis at tage hensyn til, hvad der samfundsøkonomisk og landskabeligt er bedst.

Det er altså ikke bare DN, der går rundt og opfinder ”falske nyheder”, det er i virkeligheden en lang række aktører, som er bekymret for dele af de nye planer.

Det må - og vil forhåbentligt - være muligt at lave en balanceret løsning, hvor hensynet til grundejere, naturen og fremtidige generationers muligheder for at opleve de frie danske kyster går hånd i hånd.

Forrige artikel Døve-forbund: Vi marginaliseres yderligere med lukning af Døvefilm Døve-forbund: Vi marginaliseres yderligere med lukning af Døvefilm Næste artikel Cepos: Energipolitikken koster mindst 10 milliarder for meget Cepos: Energipolitikken koster mindst 10 milliarder for meget