Forhenværende ambassadør Wilhelm Ulrichsen er død. Det oplyser hans familie i en dødsannonce. Politisk havde Wilhelm Ulrichsen rod i Socialdemokratiet og fagbevægelsen.
Den tidligere ambassadør besad egentlig en kandidatgrad i forsikringsvidenskab, men valgte at forfølge en karriere i udenrigstjenesten.
I 1972 blev Wilhelm Ulrichsen chef for Danida, hvor han af tidligere konsulent i organisationen, Klaus Winkel, blev beskrevet som "heftigt engageret".
Fra 1977-84 var Wilhelm Ulrichsen FN-ambassadør i New York, og senere bestred han posten som både ambassadør i Madrid og Bruxelles. Han indstillede karrieren i 1992, hvor han vendte hjem til Danmark.
Wilhelm Ulrichsen var dog også aktiv efter endt karriere, hvor han blandt andet var vicepræsident for Dansk Kirke i Udlandet fra 1994 til 2000. Derudover var han også bestyrelsesformand i Akademiet for den Tredje Alder, der arrangerer seminarer og lignende for seniorer.
Wilhelm Ulrichsen og konen Søs var kendt for gæstfrihed og for en usnobbet stemning i de forskellige ambassadørboliger, hvor både Højskole- og Arbejdersangbogen ofte blev brugt.
Wilhelm Ulrichsen var desuden blandt de 22 eks-ambassadører, der i 2006 sendte et åbent brev til daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, med en kritik af statsministerens ageren i sagen om Muhammed-tegningerne.
Bisættelsen finder sted onsdag 18. september klokken 12.00 fra Søllerød Kirke.
Omtalte personer
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær





















































