Køb abonnement
Annonce

DR glemte Folkebevægelsen mod EU

Licensfinansierede DR glemte at dække landsmødet hos Folkebevægelsen mod EU.
Licensfinansierede DR glemte at dække landsmødet hos Folkebevægelsen mod EU.Foto: Colourbox
21. april 2016 kl. 11.51

Deltagerne ved landsmødet hos Folkebevægelsen mod EU måtte kigge forgæves efter journalister og kamerafolk fra Danmarks Radio, da Folkebevægelsen holdt sit landsmøde den 12. og 13. marts.

Og dermed fik landets tv-seere ikke mulighed for at sætte sig ind i budskaberne og holdningerne hos Folkebevægelsen, selv om DR ellers normalt dækker alle opstillingsberettigede partiers landsmøder.

En ”meget beklagelig fejl” i planlægningen hos den store public service-station medførte nemlig, at DR fuldstændig glemte landsmødet og dermed ikke dækkede begivenheden, fremgår det af et svar fra kulturminister Bertel Haarder (V) til Enhedslistens Søren Søndergaard.

Journalistiske kriterier?
Fraværet af DR fik nemlig Søren Søndergaard til at spørge ministeren, om han ville indhente Danmarks Radios egen vurdering af, om de leverer en alsidig og nuanceret dækning af den løbende EU-debat – herunder også en forklaring på, om fraværet på landsmødet i Folkebevægelsen mod EU ”skete ud fra normale journalistiske kriterier.”

”For så vidt angår dækningen af det konkrete landsmøde hos Folkebevægelsen mod EU den 12.-13. marts 2016, skete der desværre en meget beklagelig fejl i DR's interne planlægning, der betød, at DR ikke udkom fra landsmødet. DR har efterfølgende været i kontakt med Folkebevægelsen mod EU og har beklaget denne fejl,” skriver kulturministeren i svaret efter at have indhentet en forklaring hos DR.

Ifølge Bertel Haarder har DR's politiske redaktion efterfølgende været i kontakt med Folkebevægelsen mod EU for at drøfte, ”hvordan det fremover kan undgås, at en lignende fejl opstår.”

Desuden er DR's praksis i forbindelse med politiske landsmøder blevet indskærpet internt i DR, oplyser kulturministeren.

 

 

 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026