DTU udflytter ingeniørstuderende til internettet: "Det er ligemeget om 30 studiepladser rykker til provinsen, hvis den står under vand"

I 2030 vil over 500 bachelorstuderende og over 300 kandidatstuderende på DTU have til huse andre steder end universitetets hovedcampus i Lyngby som følge af regeringens udflytningsplan. Det vil koste et trecifret millionbeløb, men målet er, ikke at skære på antallet af uddannede ingeniører, siger rektor.

Anders Bjarklev, rektor på DTU, forventer et periodevis mere affolket hovedcampus end i dag. i 2030 vil DTU&nbsp; uddanne 500 bachelorstuderende gennem internettet og over 300 kandidatstuderende på decentrale lokationer i blandt andet Hirtshals og Kalundborg.<br>
Anders Bjarklev, rektor på DTU, forventer et periodevis mere affolket hovedcampus end i dag. i 2030 vil DTU  uddanne 500 bachelorstuderende gennem internettet og over 300 kandidatstuderende på decentrale lokationer i blandt andet Hirtshals og Kalundborg.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

DTU-rektor Anders Bjarklev har tænkt længe over, hvordan universitetet kan komme i mål med den udfordring, politikerne har stillet de videregående uddannelsesinstitutioner. Institutionerne skal flytte studiepladser ud af de store byer og sprede dem bredere i landet.

Hans svar udfordrer af regeringen og partiernes opfattelse af, hvad en udflytning overhovedet er.

Regeringen foreslog i sit udspil til udflytning af uddannelser, at der kunne være en dyrelægeuddannelse på forsøgsstationen i Foulum uden for Aarhus, og en tandlægeuddannelse i Hjørring.

De fleste ser nok for sig, at uddannelser skal nedskaleres i byerne for så muligvis at genopstå på nye lokaliteter med en større geografisk spredning.

Bjarklev er kommet på en anden idé. For hvad nu, hvis man udviskede det fysiske tilhørsforhold i en stor del af uddannelsens varighed?

Et af universitetets forslag er at lade op mod 500 nye ingeniørstuderende gennemføre 80 procent af deres bachelorforløb hjemme fra computeren i 2030. 20 procent af uddannelsen foregår lokalt på DTU's campus, når de studerende skal bruge laboratorier og lignende.

Meningen er, at ingeniøruddannelsen skal åbnes for mennesker, der ikke har mulighed for at rykke teltpælene op og bosætte sig nær DTU's campus. Løsningen er et reelt svar på det, regeringen ønsker sig, mener han:

"De her uddannelser er lavet til dem der sidder i Ringsted og Skelskør. Det er rigtige levende mennesker, der sidder fordelt tyndt fordelt ud over hele kongeriget, som man kan drømme om - de kan sågar sidde i Nuuk eller Thorshavn, omend de så får en lang rejse, når de skal ind til laboratorieforløbene, der er en del af uddannelsen," siger Anders Bjarklev.

Bundlinjen er for Anders Bjarklev, at der ikke må uddannes færre ingeniører, end der gør i dag. Han mener, vi står med en altoverskyggende udfordring i den grønne omstilling, hvor ingeniører, ifølge ham, spiller en afgørende rolle:

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00