Forhandlinger om nyt børnetilskud: "Der er et bredt ønske om at se på de enlige forsørgere"

BØRNETILSKUD: Regeringen, SF og Enhedslisten er klar til at give en hjælpende hånd til enlige forsørgere, mens Radikale også gerne vil målrette det nye midlertidige børnetilskud til dem på integrationsydelse.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) håber at lande en aftale om tilskud til fattige børnefamilier til august. 
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) håber at lande en aftale om tilskud til fattige børnefamilier til august. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Arp

Hvordan skal regeringens nye midlertidige tilskud til fattige børnefamilier se ud?

Det spørgsmål diskuterede regeringen sammen med støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale for første gang onsdag, hvor der var inviteret til de første politiske forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet.

Og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er fortrøstningsfuld efter det første møde:

”Der er en fælles vilje og enighed om, at vi skal have nogle penge ud at arbejde, sådan at vi kan give et midlertidigt børnetilskud til nogle af de familier, som har været ramt af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet,” siger han til Altinget.

Der er forskellige synspunkter, men jeg kan også mærke, at der er en fælles vilje for at bøje sig mod hinanden, sådan at pengene kan komme ud til de her familier.

Peter Hummelgaard (S)
Beskæftigelsesminister

Små uenigheder
De tre støttepartier er alle imod både kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, men Socialdemokratiet har stået fast på, at de hellere vil have en ydelseskommission til at se på hele ydelsessystemet.

Kompromiset i det fælles forståelsespapir ved regeringsdannelsen blev derfor et midlertidigt tilskud til børnefamilierne, som udløber igen, når et fremtidigt ydelsessystem træder i kraft.

64.500 børn lever i dag under Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse, men den liberale tænketank Cepos har beregnet, at kun op til 7.000 af dem vil blive løftet over grænsen med de 250-300 millioner kroner, som der årligt er afsat til tilskuddet.

Ministeren lægger derfor heller ikke skjul på, at der er små uenigheder om prioriteterne:

”Nu har partierne haft mulighed for at byde ind, og der er nogle forskellige ønsker til i hvilken retning, pengene skal tones. Nogle ønsker, at størstedelen af vægten lægges på dem, der er på integrationsydelsen, mens der også er et bredt ønske om at se på de enlige forsørgere. Der er ikke helt enighed om det, men det skal vi nok finde,” siger Peter Hummelgaard.

Læs også

Radikale: Bør starte med dem, der har mindst
Netop Radikale ser gerne, at pengene målrettes børn med forældre på integrationsydelse.

Ydelsen er lavere end kontanthjælpen, og det er derfor modtagere af integrationsydelsen, der har størst behov for det nye børnetilskud, mener partiet:

”Når det er sådan, at det kun er nogle, vi kan hjælp, så starter vi gerne med dem, der har mindst. Vi er nødt til at hjælpe de fattigste først, og det er dem, der er ramt af integrationsydelsen. Det er dem, vi skal have en aftale om først og hurtigst muligt,” siger beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R), som gerne så, at der havde været flere penge end de 300 millioner kroner til at hjælpe de fattige børn.

Nawa slår dog samtidig fast, at Radikales prioritering ikke samtidig udelukker en hjælpende hånd til dem, der er ramt af kontanthjælpsloftet.

Også Enhedslisten ser gerne, at man målretter pengene til de fattigste:

”Det er vigtigt for os, at vi hjælper de børnefamilier, der har mindst. Vi ser med andre ord gerne en model, hvor man laver det størst mulige løft. Det er vigtigt for os, at pengene kommer til at ligge der, hvor det virkelig kan mærkes,” siger udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund (EL).

Hun nævner både enlige forsørgere, par på kontanthjælp, der er ramt af 225-timersreglen og familier på integrationsydelsen, som dem, der er hårdest ramt.

SF har fokus på enlige forsørgere
For SF har det længe været en mærkesag at få kontanthjælpsloftet afskaffet.

Det lykkedes ikke i regeringsforhandlingerne, omend det er planen, at loftet afskaffes, når ydelseskommissionen kommer med sine anbefalinger.

I forhandlingerne om børnetilskuddet har SF derfor primært fokus på enlige forsørgere og på et skabe et ”ukompliceret og gennemskueligt” system:

”Vi vil gerne have, at pengene både går til dem på kontanthjælp og dem på integrationsydelsen. Derudover ser vi gerne, at de enlige forsørgere får det største beløb, fordi det er dem, der har færrest penge til rådighed,” siger partiformand Pia Olsen Dyhr (SF), der også har lagt en model på bordet, som Beskæftigelsesministeriet nu regner på.

Håber på aftale i august
Regeringen har i først omgang besluttet sig for at lytte til partierne, inden de selv skruer en konkret model sammen, fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

For regeringen er det samtidig vigtigt, at familierne ikke får så højt et tilskud, at de har flere penge, end de havde før kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen blev indført. Og så tilslutter S sig SF’s idé om de enlige forsørgere:

”Det giver god mening, at der er en toning mod enlige forsørgere. Det er dem, der er hårdest ramt, og det er de børn, der lider de største afsavn,” siger Hummelgaard.

Næste møde om børnetilskuddet venter i august, og her håber ministeren på at lande en hurtig aftale:

”På ryggen af det her møde udarbejder vi nu en model, og hvis vi er rigtig heldige, så kan alle se sig selv i den. Så kan vi sætte to streger under til august. Der er forskellige synspunkter, men jeg kan også mærke, at der er en fælles vilje for at bøje sig mod hinanden, sådan at pengene kan komme ud til de her familier,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Også de øvrige partier oplyser, at de håber på en aftale i august.

Dokumentation

Det har regeringen forpligtet sig på

I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:

"En ny regering vil: ...

Bekæmpe børnefattigdom. Uanset børns baggrund og deres forældres situation skal det sikres, at alle børn i Danmark vokser op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. En ny regering vil bekæmpe fattigdom, og vil derfor indføre en fattigdomsgrænse, så udviklingen kan følges. Blandt andet med henblik på at bekæmpe fattigdom nedsættes endvidere en ydelseskommission, som efter senest 12 måneder skal foreslå anbefalinger på ydelsesområdet [...] 

[...] Indtil kommissionen har fremlagt sine anbefalinger ydes en målrettet hjælp til de berørte børnefamilier. Der afsættes 250-300 mio. kr. årligt til et midlertidigt, kontant børnetilskud som indføres hurtigst muligt og målrettes børn fra 0-14 år i familier, der er omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Det midlertidige, kontante tilskud udløber når et fremtidigt ydelsessystem træder i kraft. Såfremt midlerne udmøntes således, at børnetilskuddet udgør omkring 60 pct. af den nuværende børne- og ungeydelse vil det svare til, at en enlig mor med to børn på 2 og 4 år vil modtage et skattefrit beløb på cirka 1.700 kr. om måneden. Tilskuddet skal udbetales på månedlig basis og træde i kraft hurtigst muligt. Finansieringen findes på udisponerede reserver på finansloven for 2019. Den nærmere udmøntning af tilskuddet aftales mellem partierne."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Rosa Lund

MF (EL)
cand.soc. i jura (Københavns Uni.)

0:000:00