Efter otte uger starter de reelle forhandlinger om klimaloven
PROCES: Tirsdag er Folketingets partier inviteret til de første reelle forhandlinger om indholdet i regeringens ambitiøse klimalov. Tiden indtil nu er gået med oplæg fra organisationer, lande og ekspertorganer.
Andreas Arp
Journalist og redaktørTirsdag er det præcis otte uger siden, at klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) indbød til de første forhandlinger om regeringens kommende klimalov.
Men først i dag begynder forhandlingerne reelt. De første par måneder er gået med møder, hvor organisationer og eksperter har holdt oplæg for politikerne.
”Jeg er brændhamrende utålmodig,” siger klimaordfører, Mai Villadsen (EL).
Regeringens ambition er at lande en aftale om klimaloven før jul.
Siden det første sættemøde om klimaloven 3. september har Folketingets partier modtaget inspiration fra en række organisationer, ekspertorganer og repræsentanter for forskellige lande.
Følgende har holdt oplæg:
- Klimarådet (to gange)
- Dansk Industri
- Dansk Energi
- Landbrug & Fødevarer
- 92-gruppen
- Concito
- En række lande, heriblandt Holland, Tyskland, England, Sverige og Irland (over to gange).
Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen, mener ikke, at der er kommet mange nye oplysninger frem i de seneste uger. Med Klimarådets anbefalinger som undtagelsen.
”De overrasker nok særligt regeringen, fordi de gik til valg på en klimalov med sektormål og bindende delmål. Og nu siger Klimarådet så, at vi hverken skal have sektormål eller bindende delmål,” siger han.
Partierne går individuelt til forhandlinger i løbet af ugen, og fredag er der fælles forhandlingsmøde.
Læs hele artiklen på Altinget Energi og Klima.
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'.