Ekspert er optimistisk om genåbning: ”Man kunne starte med nogle af børnene”

INTERVIEW: Det kræver kreativitet og stor grad af fleksibilitet af alle at genåbne landet igen oven på coronanedlukningen. Men det må heller ikke gå for langsomt, lyder det fra professor i folkesundhed Lone Simonsen.

Den seneste måned er Danmark lukket ned med rekordfart, men når påskedagene er overstået, står vi måske et nyt sted.

Hvis antallet af smittede, kritiske syge og døde fortsætter med at være stabile, kan landet begynde at genåbne. Det varslede statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde om coronaudbruddet mandag aften.

Kort inden havde Altinget professor i folkesundhed på Roskilde Universitet Lone Simonsen i røret for at høre hendes vurdering af, hvordan Danmark kan åbne op igen, og hvad der er på spil i denne del af kampen mod coronavirus.

Lone Simonsen er over de seneste uger blevet én af de mest benyttede eksperter i medierne om coronakrisen.

Og det er ikke uden grund: Hun har en enorm viden om pandemier, både fra forskningsophold i USA og hos WHO i Geneve. Og så var hun en af de første herhjemme, der advarede om alvoren i coronakrisen.

Nu er hun en af dem, der advarer om at sprede unødig panik og ser positivt på, at man snart vil begynde at genåbne landet.

”Vi har med tiltagene opnået kontrol og ligger godt i kurven af smittede. Smittetrykket er cirka halveret,” siger Lone Simonsen og tilføjer:

”Man bliver nødt til at åbne noget op efter påske. Det kan ikke bare fortsætte. Bare spørg økonomerne – de synes, det er forfærdeligt.”

Hurtig nedlukning, langsom åbning
Men hvor politikerne viste sig fulde af øjeblikkelig handlekraft, da landet skulle lukkes ned og vidtgående hastelove vedtages, skal man nok forvente en mere træg genåbning, vurderer Lone Simonsen.

Plasteret skal langsomt af såret, så at sige. Hele tiden skal der skeles til tallene for smittede, indlæggelser og antallet af respiratorer og intensivpladser. Danskerne skal blive ved med at ”ligge fornuftigt i kurven” og fortsat passe på hospitalerne.

Men kurven skal heller ikke flade for meget ud. Det vil nemlig også kunne skade os, hvis for få bliver smittet, fortæller Lone Simonsen.

”Hele ideen er at passe på vores sundhedssystem, men samtidig få en høj immunitet. Ikke flokimmunitet på 94 procent, som vi kender det fra vaccinationer mod mæslinger, men måske 50 procent af befolkningen. På den måde vil vi kunne undgå, at coronavirussens anden bølge rammer lige så hårdt,” siger hun og tilføjer:

”Er for få immune eller har fået antistoffer, så kan vi risikere at skulle gøre det hele en gang til. Det med at blive reddet af en ny vaccine inden næste bølge kan vi godt glemme alt om.”

På den måde er der ikke kun et økonomisk argument for, at samfundet skal åbnes op igen. Det er også et sundhedsfagligt ønske.

Så hvordan skal der så åbnes?

En økonom og en sundhedsekspert
I virkeligheden bør økonomer tale med sådan nogle som Lone Simonsen og finde en model for at få flest mulige ud at virke, men med mindst mulig smitterisiko.

”Det er sjældent, jeg sidder sammen med en økonom. Det ville måske være en god idé for at nå frem til, hvad der er klogt at åbne, og hvordan det skal ske. Så vi dermed gør det på en smart måde,” siger hun.

Professoren i folkesundhed har dog allerede gjort sig tanker om det.

”Det gælder om at være kreativ og have en stor grad af fleksibilitet fra befolkningen. For man kan godt ende med at skulle stramme igen, hvis tallene går den forkerte vej,” siger Lone Simonsen og fortæller, at det har været tilfældet i både Singapore og Hong Kong.

”Men man kunne starte med nogle af børnene. For skal vi have folk tilbage på arbejdet igen, vil det hurtigt også kræve, at børnene skal passes.”

Det kan man sagtens, hvis der tages nogle forbehold, fortæller hun.

På arbejdspladserne kræver det for eksempel, at der holdes afstand, sprittes af og holdes god hygiejne.

”Og de små børn skal i starten måske kun være udendørs, så de ikke bare sidder samlet indenfor i et lokale og sutter på de samme legoklodser.”

Start med børnene
Børn spiller normalt en hovedrolle, når det kommer til smitte af virus, men der har været en del mystik om vores mindste, når det gælder coronavirussen.

Det skyldes i høj grad, at der i de første officielle tal over de smittede fra Wuhan i Kina næsten ikke var børn blandt de smittede. Lone Simonsen fortæller, at det dækker over, at børn sjældent får symptomer, og derfor blev de næsten ikke testet i Kina.

Det har fået nogle til at antage, at børn ikke bliver smittet eller måske er immune. Men det er forkert, slår Lone Simonsen fast og fortæller, at den slags fejlslutninger har været med til, at Kina og WHO har undervurderet smitten – og overvurderet dødeligheden af coronavirussen.

Det har et senere studie af smitten af corona i husholdninger og test fra Island slået fast: Børn bliver smittet, og ”mørketallet” af smittede er langt højere end de første meldinger fra Kina, da sygdommen brød ud.

Ifølge Lone Simonsen tyder de islandske test på, at mørketallet – altså det reelle antal smittede, hvor langt de fleste aldrig ser sundhedsvæsenet – er 40 gange højere end det, man ser opgjort.

Derfor er der også nu mere brug for test af immunitet end test af aktiv smitte.

Det vil give bedre viden om det, Lone Simonsen kalder det vigtigste tal at holde øje med lige nu: Hvor mange procent i befolkningen er immune?

En hær af urørlige
Men disse antitests kan også bruges helt konkret.

I både USA og i Spanien har en af de slemme historier fra coronaudbruddet været, hvordan smitten har fået greb om plejehjem med katastrofale følger.

Ved at få testet plejepersonalet herhjemme for antistoffer som nogle af de første kan man opbygge en hær af ”urørlige” til at værne om de mest sårbare over for coronasmitte.

”Dem vil man da gerne have skal tage sig af sin mor eller mormor. De urørlige vil ikke kunne få smitten i i hvert fald to-tre år. Vished er vigtigt,” siger Lone Simonsen og tilføjer, at der derfor også er brug for et mere veludviklet overvågningssystem.

Præcis som vi kender det fra de normale sæson-influenzaer, hvor der allerede findes et veludviklet overvågningsprogram.

”Coronavirussen skal være en del af overvågningsprogrammet, som registrerer udviklingen i symptomer som hoste og feber. På den måde får vi bedre viden om, hvor mange der har corona-symptomer. Vi ved, at man har symptomer i fem-seks dage inden indlæggelse. På den måde kan man vinde næsten en uge, inden indlæggelserne kommer, ved at få data på, om en ny pukkel er på vej. Det kan være afgørende,” siger Lone Simonsen og tilføjer:

”Det eneste systematiske indsamling af data, vi har nu, er, at alle indlagte med symptomer bliver testet på hospitalerne. Men vi ved, at det slet ikke viser hele billedet af antallet af smittede. Det viser kun toppen af isbjerget.”

Forrige artikel Kritik af fremrykning af mediestøtte: Det udskyder bare problemet Kritik af fremrykning af mediestøtte: Det udskyder bare problemet Næste artikel Ungarsk forsker: Man kan ikke længere kalde mit land for et demokrati Ungarsk forsker: Man kan ikke længere kalde mit land for et demokrati