Eksperter: Usikkerheder gør det svært at lægge klimaafgift på lavbundsjorder
Der er behov for mere sikre målinger, hvis den kommende CO2e-afgift på landbruget skal omfatte udledningerne fra lavbundsjorder, vurderer eksperter. Kan det lade sig gøre, vil en afgift dog kunne få positiv effekt på udtagningsindsatsen og dermed også klimaet, lyder det.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDer skal mere solide og kontinuerlige målinger af landbrugets lavbundsjorder til, hvis det skal give mening at lægge en klimaafgift på jordernes udledninger.
Sådan lyder vurderingen fra to eksperter i samfundsøkonomi og miljøforhold.
Forudsætningen for at kunne tage lavbundsjorder ind i afgiftsgrundlaget er, at man kan lave konkrete, løbende og middelrette målinger ude ved den enkelte landmand.
Lars Gårn Hansen
Miljøøkonomisk vismand
”Forudsætningen for at kunne tage lavbundsjorder ind i afgiftsgrundlaget er, at man kan lave konkrete, løbende og middelrette målinger ude ved den enkelte landmand med en rimelig sikkerhed,” siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, der også er professor på Københavns Universitet.
Professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsen er på samme linje.
”Der er ingen tvivl om, at der er et behov for en øget og mere systematisk monitorering af de her jorder, hvis de skal spille en rolle i klimapolitikken. Af hensyn til både landmanden og de nationale klimaregnskaber er der behov for en måde at håndtere de nuværende usikkerheder på,” siger Jette Bredahl Jacobsen, der også er næstformand i EU’s klimaråd.
Vurderingen fra eksperterne kommer efter, at Aarhus Universitet i december nedjusterede antallet af de klimabelastende lavbundsjorder markant.
Tidligere på måneden fik det regeringen til at sænke forventningerne til udledningerne fra jorderne markant frem mod 2030. Samtidig har Aarhus Universitet varslet, at der snart er mere viden på vej om udledningerne fra jorderne.
Fødevarer
Christiansborg
