Debat

EL: De borgerliges politiske projekt spøger stadig i Hummelgaards ministerium

Selvom vælgerne smed de borgerlige ud af Beskæftigelsesministeriet ved sidste folketingsvalg, tyder regeringens seneste meldinger på, at Finansministeriets absurde regneprincipper fortsat dikterer de politiske visioner i ministeriets kontorer, skriver beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez. 

For kort tid siden tordnede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mod Finansministeriets absurde regneprincipper, men nu bruger han dem til at skære i de unges dagpenge, skriver Victoria Velásquez (EL).
For kort tid siden tordnede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mod Finansministeriets absurde regneprincipper, men nu bruger han dem til at skære i de unges dagpenge, skriver Victoria Velásquez (EL).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Peter Hummelgaard (S) overtog nøglerne til Beskæftigelsesministeriet for to år siden fra Venstres Troels Lund Poulsen. Som med resten af regeringen har tiden i ministeriet været præget af coronapandemien, men hvor håndteringen af coronakrisen på flere måder var udtryk for et systemskifte fra den tidligere regering, så spøger de borgerlige fortsat på gangene på andre måder.

Regeringen greb ind i sygeplejerskernes strejke, men har ikke afsat midler til opfølgning på lønstrukturkomiteens arbejde.

For mens både beskæftigelsesministeren og finansminister Nicolai Wammen (S) for kort tid siden revsede Finansministeriets absurde regneprincipper, så ser vi nu Peter Hummelgaard advokere for fornuften i at bruge det teoretiske arbejdsudbud, der opstår i regnemodellerne ved at skære i dagpengene og dagpengeperioden for de nyuddannede og nyudlærte til finansiering.

Temadebat

Hvad skal på Hummelgaards beskæftigelsespolitiske dagsorden de næste to år?

Selvom Peter Hummelgaard (S) ved sit midtvejsjubilæum kan prale af at have driblet regeringens helt store prestigeprojekt om en ret til tidlig pension i mål, er listen over hængepartier og beskæftigelsespolitiske slagsmål fortsat lang og omfattende.

Altinget Arbejdsmarked kaster derfor bolden op til centrale fagfolk, aktører og partier, som i en ny temadebat vil give deres bud på, hvilke fokuspunkter beskæftigelsesministeren skal have på sin ministerdagsorden i valgperiodens sidste halvleg.

Panelet består af: 

  • Martin Ågerup, direktør i Cepos
  • Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejdernes Erhvervsråd
  • Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører
  • Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
  • Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv
  • Victoria Velàsquez (EL), beskæftigelsesordfører
  • Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne
  • Samira Nawa (R), beskæftigelsesordfører
  • Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i Dansk Industri
  • Berit Toft Fihl, public affaris-chef i Ledernes Hovedorganisation
  • Jan Steenhard, formand for Arbejdsmiljørådgiverne
  • Kent Damsgaard, administerende direktør i Forsikring & Pension

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

Og mens vi på den ene side lavede aftalen om ret til tidligere pension, så udhuler regeringen selv samme aftale ved at lægge stemmer til, at pensionsalderen skal blive ved med at stige. Både den stigende pensionsalder og de unges dagpenge kunne tyde på, at Peter Hummelgaard ikke længere mener, at ungdommen og fremtiden hører til i den røde fanes folder.

Trygge rammer frem for piskesmæld

De unge er desværre ikke ene om at blive efterladt på perronen. Det gør også syge og arbejdsløse, selvom regeringen havde stillet befolkningen noget andet i udsigt.

Den kritiske gennemgang af fleksjob- og førtidspensionsreformen er blevet til meget små forbedringer, der på ingen måde løser det kæmpestore problem, som Socialdemokratiet skabte sidst, de havde nøglerne til Beskæftigelsesministeriet.

LÆS OGSÅ: SMVdanmark: Hummelgaard skal han løfte arven fra Fogh og Thorning

Til trods for dette så lægger regeringen nu op til endnu flere undergravende problemer. For blækket var knap tørt fra første delaftale om en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, der skal skabe gode rammer for arbejdsløse og syge, før at regeringen indledte sin turné med budskabet om, at flere tusinde nu skal i nytteløse (ud)nyttejobs og udføre arbejde med skrald, vedligehold og rengøring til ned til 37 kroner i timen.

Så kan vi muligvis klappe os selv på skulderen over en historisk høj indsats mod social dumping, men vi er samtidig vidne til, hvordan en af de største trusler mod social dumping er Socialdemokratiet selv.

Vi er samtidig vidne til, hvordan en af de største trusler mod social dumping er Socialdemokratiet selv.

Victoria Velásquez (EL)
Beskæftigelsesordfører

Hummelgaards kovending øger utrygheden

For Enhedslisten er opgaverne mange, men målet står skarpt. Vi bør handle akut for at sikre rammer for et trygt og godt arbejdsliv. Peter Hummelgaard var selv imod at skære i dagpengene for bare et halvt år siden. Siden har han skiftet mening, og hans nye beslutning kommer til at øge utrygheden og presset på arbejdspladserne.

Dagpengesystemet skal gribe dig, når du falder. Det er et socialt sikkerhedsnet, som hvert år bliver mindre værd. Og det er desværre ikke kun regeringens planlagte nedskæringer, der ødelægger sikkerhedsnettet. Det skyldes også, at dagpengesatsen ikke følger med reallønnen.

Dagpengesatsen skal forhøjes med 4000 kroner hver eneste måned, før den lægger sig op af samme niveau som i 1990. Vi er altså langt fra et dagpengesystem, der leverer en stabil ydelse.

Sammen med fagbevægelsen Enhedslisten fortsætte presset på regeringen for et dagpengesystem, der skaber tryghed for almindelige arbejdere. Det kommer nemlig alle til gode, at det sociale sikkerhedsnet er stærkt nok til at gribe én.

LÆS OGSÅ: Radikale: Hummelgaards forhandlingsnøl skaber hængepartier i Beskæftigelsesministeriet

Arne-pension udhules af evighedsarbejde

Hummelgaards store prestigeprojekt i denne regeringsperioden var Arne-pensionen. Men selvom aftalen kom i hus med opbakning fra Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti, står den til at blive udhulet år for år, fordi Socialdemokratiet nægter at tage et opgør med den stigende pensionsalder.

Hvert år skal ældre mennesker presses til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det skal vi have stoppet. Det er noget, vi i Enhedslisten kæmper for hver eneste dag.

Der er meget, der kan vindes med tryghed og tillid på arbejdsmarkedet – og meget mere, der kan tabes, hvis ikke vi handler.

Victoria Velásquez (EL)
Beskæftigelsesordfører

Vi ønsker ikke et samfund, hvor man skal arbejde, indtil man er for syg til at kunne løfte sine børnebørn op på skødet. En værdig pension og tilbagetrækning skal være alle forundt. Ellers bliver det først Arnes tur, når han ligger på sengelejet.

I Enhedslisten vil vi sikre et arbejdsmarked for alle. Vi har i årtier kæmpet for en 30 timers arbejdsuge, og vores demokratiske erhvervsudspil skal sikre medejerskab på arbejdspladserne og styrke de små iværksættere. Og så drømmer vi om en grøn jobgaranti, så der er arbejde til alle på fremtidens arbejdsmarked.

Desværre drømmer Peter Hummelgaard og de andre partier ikke altid i samme baner. Men vi håber alligevel, at de vil lytte lidt. At de vil tage et opgør med udhulingen af dagpengesatsen og stoppe pensionsalderræset mod bunden. Og at de vil styrke indsatsen mod social dumping.

Der er meget, der kan vindes med tryghed og tillid på arbejdsmarkedet – og meget mere, der kan tabes, hvis ikke vi handler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Victoria Velásquez

Kandidat til Europa-Parlamentet (EL), MF (EL)
cand.soc. i arbejdslivsstudier og socialvidenskab

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00