EL til udenrigsministeren: Salgstalen for Mercosur-aftalen holder ikke vand

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) svarede 17. juni på det åbne brev om EU/Mercosur-aftalen, som jeg selv var medforfatter på sammen med Rasmus Nordqvist (SF) og Torsten Gejl (ALT).

Udenrigsministeren skal have tak for at engagere sig i en åben debat. Ministerens salgstale indeholder to centrale argumenter. Jeg mener dog ikke, at ministerens argumenter holder vand, når de konfronteres med virkeligheden.

Ministerens første argument er, at der er forpligtelser i forhold til Parisaftalen og ILO-konventioner, ergo er aftalen bedre end ingenting. Men det er ikke korrekt. Stort set alle undersøgelser peger på, at skovrydningen i Mercosur-landene vil forøges markant med aftalen. Forøget eksport af soja, oksekød og andre produkter fra Mercosur, der har direkte indflydelse på afskovningen, er hovedårsagen.

Her indvender ministeren, at der skulle være belæg for, at man kan øge landbrugsproduktionen i Mercosur-landene uden at øge afskovningen. Det har han fra EU-Kommissionens konsekvensanalyse af aftalen, som er udarbejdet af London School of Economics.

Konsekvensanalysen er dog stærkt kritiseret, senest af forskere fra Boston University. Kritikerne af rapporten påpeger blandt andet, at LSE-rapporten bygger på tal fra, før Jair Bolsonaro blev præsident i Brasilien. Dermed tages der ikke højde for den politik, som især Brasilien faktisk fører.

Forskerne fra Boston University konkluderer derimod, at aftalen højst sandsynligt vil føre til større ulighed, lønstagnering og højere afhængighed af ekstern efterspørgsel.

Udenrigsministeren har dog ret i, at den afskovning, der allerede sker i dag, ikke skyldes en handelsaftale, som ikke er trådt i kraft endnu. Men EU spiller allerede i dag en stor rolle i skovrydningen i Mercosur-landende. EU er storimportør af soja og oksekød fra Mercosur, hvilket er en del af grunden til, at EU forårsager ti procent af skovrydningen på verdensplan.

Set i det lys må vi spørge os selv, om EU/Mercosur-aftalen er et skridt i den rigtige retning. Om vi midt i en klimakrise skal forøge skovrydningen, der allerede er massiv? Mit svar er klart: Nej. EU/Mercosur-aftalen er et aktivt skridt i den forkerte retning for klima og miljø.

Mercosur vil ikke vende sig entydigt mod Kina

Ministerens andet argument er, at Mercosur vil vende sig mod især Kina, hvis vi ikke indgår den her handelsaftale.

Ministeren skriver, at Kina har overhalet EU som Mercosurs største handelspartner. Ifølge EU-Kommissionen er EU dog stadig Mercosurs største partner, når vi ser på både handel og investeringer. EU stod for 17,1 procent af Mercosur-blokkens handel i 2019.

Det viser, at der allerede i dag er omfattende handel mellem EU og Mercosur – uden en handelsaftale. Den enorme mængde økonomiske aktivitet kommer Mercosur ikke til at kunne undvære, hvis den nuværende klimaødelæggende aftale falder til jorden. Tilmed skal det nævnes, at Mercosurs handel med Kina er aftagende. Det påpeger Greenpeace.

Vi er også nødt til at se på, hvilke varer der handles mellem EU og Mercosur. Hvis Mercosur skal vende sig mod Kina, kræver det, at kineserne kan producere de varer, som produceres i EU, af lignende kvalitet.

EU's eksport til de fire Mercosur-lande består langt overvejende af varer i kategorierne kemikalier samt maskiner og transportmidler. Sidstnævnte er det svært at se Kina overhælde EU-lande indenfor – eksempelvis ved bilproduktion er Europa historisk foran Kina. Kemikalier udgør en mindre del af den kinesiske eksport.

Det er fint, at vi har opmærksomhed på den kinesiske indflydelse på det globale marked. Men automatisk at ty til, at vi skal forringe standarder med baggrund i, hvad Kina måske kan finde på, er ikke en farbar vej frem

Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører

Det er ikke nok at være bedre end Kina

Det er svært at spå om fremtiden, men der er ingen tegn på, at handlen mellem EU og Mercosur vil ophøre foreløbigt.

Sandheden er formentlig, at Mercosur fortsat vil handle med både EU og Kina i fremtiden. Al handel vil ikke ophøre brat af, at vi kræver en ny handelsaftale, der gør en ende på afskovningen.

Det er fint, at vi har opmærksomhed på den kinesiske indflydelse på det globale marked. Men automatisk at ty til, at vi skal forringe standarder med baggrund i, hvad Kina måske kan finde på, er ikke en farbar vej frem.

Overlæggeren for basale rettigheder hos diktaturstater som Kina er sat for lavt til, at vi skal måle os selv med dem. Det er ikke nødvendigvis godt nok, at vi er bedre end Kina.

Vi skal i stedet understøtte de kampe, der er i eksempelvis latinamerikanske lande og internationalt mod klimaforandringer og for bedre rettigheder. Her bør handelspolitikken være et værktøj.

450 internationale og nationale miljø- og menneskerettighedsorganisationer, fagforeninger og civilsamfundet har fundet sammen i modstand mod aftalen. Stater som Frankrig og Østrig er skeptiske. De står alle på den rigtige side. På samme side som klima, miljø og mennesker.

Danmark har masser af allierede, hvis ministeren skifter mening. Det håber jeg, at han gør.