EL: Vi styrker EU-modstanden

Af Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører

På Enhedslistens årsmøde i den forgangne weekend blev det med 241 stemmer mod 85 og 17 blanke besluttet, at partiet for første gang i sin historie vil opstille til det kommende EU-parlamentsvalg.

Beslutningen blev truffet efter en vejledende urafstemning blandt partiets medlemmer, hvor et flertal på 57 procent stemte for opstilling.

Beslutningen indvarslede som sagt noget nyt.

Siden Enhedslistens dannelse i 1989 har Enhedslisten ikke stået på stemmesedlen til valg til EU-parlamentet, men har opstillet kandidater og opfordret til at stemme på Folkebevægelsen mod EU (og JuniBevægelsen så længe denne eksisterede).

I visse medier er denne beslutning blevet udlagt som et brud med Folkebevægelsen. Det er hverken politisk eller organisatorisk korrekt.

Med en omskrivning af Mark Twains ord er rygterne om Folkebevægelsens død altså stærkt overdrevne. Til gengæld står EU-modstanden stærkere end nogensinde – med eller uden Enhedslistens selvstændige opstilling.

Søren Søndergaard
EU-ordfører, Enhedslisten

Fastholdt støtte til Folkebevægelsen
På det politiske plan bekræftede årsmødet Enhedslistens fundamentale EU-kritik, som har vist sig mere og mere berettiget, siden den finansielle krise for alvor slog igennem i 2007. I det EU-program, som blev enstemmigt vedtaget af de delegerede, slås det f.eks. fast: ”Enhedslisten er grundlæggende modstander af EU og ønsker en dansk udmeldelse”.

På det mere organisatoriske plan bekræftede årsmødet også sin støtte til Folkebevægelsen. Dels ved at fastholde sit kollektive medlemskab af bevægelsen. Dels ved at foreslå Folkebevægelsen et valgforbund til det kommende EU-valg. Og dels ved at pålægge Enhedslistens ledelse og afdelinger at afsætte flere af partiets ressourcer til at styrke Folkebevægelsen.

Beslutningen om den selvstændige opstilling handlede altså ikke om en ”løsrivelse” fra Folkebevægelsen, som f.eks. Politiken skrev.  I stedet handlede det om et forsøg på at styrke den samlede EU-modstand.

”Man bliver lidt træt”
Tilhængerne af selvstændig Ø-opstilling håber f.eks. på, at det dermed bliver lettere at mobilisere de mange Ø-vælgere, som ved sidste EU-valg ikke fulgte partiets opfordring til at stemme på Folkebevægelsen, men i stedet valgte at blive hjemme eller stemme på et andet parti.

En del medier har brugt Enhedslistens beslutning til at forudse, at Folkebevægelsen vil miste sit mandat i EU-parlamentet. Dagbladet BT forudså ovenikøbet, at beslutningen kunne ”lægge Folkebevægelsen i graven”.

Jeg håber, at læserne vil have mig undskyldt, at jeg bliver lidt træt i ansigtet. Det er den sædvanlige forudsigelse af Folkebevægelsens snarlige undergang. Det skete op til valget i 2009, hvor bl.a. den højt profilerede EU-ekspert, Marlene Wind, på forhånd slog fast, at Folkebevægelsen ikke havde en chance for at passere spærregrænsen. Alligevel blev resultatet, at Folkebevægelsen gik frem til over 7 procent af stemmerne og genvandt mandatet.

Da jeg så i 2014 overlod mandatet til Rina Ronja Kari, lød dommedagsbasunerne igen. Nu var Folkebevægelsen i hvert fald færdig. Men Rina leverede et brag af en indsats og sikrede Folkebevægelsen yderligere fremgang til over 8 procent af stemmerne.

Stærkt overdrevne dødsrygter
Kendsgerningen er, at Folkebevægelsen i dag er en bevægelse i fremgang – både medlemsmæssigt, aktivitetsmæssigt og altså også stemmemæssigt. Samtidig har Folkebevægelsens synspunkter medvind i stadig større dele af befolkningen. Ifølge undersøgelser fra sidste folkeafstemning stemte f.eks. 2/3 af Alternativets og SF’s vælgere NEJ til mere magt til EU og dermed imod deres EU-begejstrede partiledere.

Med en omskrivning af Mark Twains ord er rygterne om Folkebevægelsens død altså stærkt overdrevne. Til gengæld står EU-modstanden stærkere end nogensinde – med eller uden Enhedslistens selvstændige opstilling.