En henkastet bemærkning fra Grete Christensen fik låget til at ryge af fagbevægelsens trykkoger

Fredag var en dårlig dag for den tværgående solidaritet i fagbevægelsen.

Med to usædvanligt grovkornede tweets hamrede FOA-formand Mona Striib en mukkert gennem den facade, som udadtil har været opretholdt mellem de offentlige fagforbund under de offentlige overenskomstforhandlinger. 

1/2 Dybt uklædeligt @GreteGc mener, at løn for nyuddannede sygeplejersker skal være højere end løn for erfarne SOSU-assistenter! Jeg fatter ikke, at man skal træde på andre faggrupper, der også kæmper for højere løn ☹ #dkpol #sundpol @Sygeplejeraadet https://t.co/RmG45UMyHF

— Mona Striib (@StriibMona) June 4, 2021

Anledningen var et interview med SN.dk, hvor formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen forklarer, hvorfor den lønkomite, som er det centrale element i den forligsskitse, som skal forhindre sygeplejerskerne i at strejke, er en god ide.

Her efterlyser hun en anerkendelse af, at forskellen i grundlønnen mellem en SOSU-assistent og en sygeplejerske er meget lille, når man tager i højde for sygeplejerskens videregående uddannelse.

"Det forholder sig faktisk sådan, at når en sosu-assistent uddanner sig til sygeplejerske, må hun i mange tilfælde indlede karrieren med at gå ned i løn, selv om hun står med et meget større ansvar," siger Grete Christensen til SN.dk.

2/2 Troede, vi stod sammen om et lønløft til de typiske kvindefag! Det kan nærmet ikke være mere provokerende! Det den slags krige med hinanden – de egoistiske fagkrige – der er ødelæggende for at komme i mål med den fælles kamp mod ulige løn. ØV ☹ #dkpol #sundpol

— Mona Striib (@StriibMona) June 4, 2021

Måneders indestængt frustration over Dansk Sygeplejeråds ageren både under og forud for overenskomstforhandlingerne fik frit løb i de to tweets.

Mona Striib har ellers indtil nu haft spændt hageremmen godt på sin formandskasket fra Forhandlingsfællesskabet, og nok optrådt mere diplomatisk i forhold til sygeplejerskerne, end hun som FOA-formand kunne føle trang til.

Farligt at føle sig mere værd end andre
Det har nemlig længe provokeret FOA, at Dansk Sygeplejeråd bruger sosu-assistenternes lønniveau som afsæt for deres argumentation for, at sygeplejerskernes løn er for lav i forhold til deres uddannelse og ansvar.

En regionalt ansat sosu-assistent starter med en månedsløn på 24.217 kroner, og er efter 10 år steget til 27.332 kroner. En nyuddannet sygeplejerske starter på 25.114 kroner, og tjener dermed lidt mindre end den erfarne sosu.

SOSU-assistenten er uddannet i to år og ti måneder - eller tre år og 10 måneder, hvis de kommer direkte fra Folkeskolen. Til sammenligning er sygeplejerskernes uddannelse tre et halvt år, men kræver en gymnasial eksamen.

Mona Striib så rødt, da Grete Christensen i så klare vendinger udtrykte, at den nyuddannede sygeplejerske i hendes øjne løfter et meget større ansvar end den erfarne sosu-assistent.

Både SOSU-arbejde og sygeplejerske er kvindedominerede fag, så med FOA-ører klinger det hult, når DSR hævder at kæmpe for ligeløn, men samtidig mener, at deres medlemmer skal tjene mere end sosu-assistenterne.

Blokerede ønske om at udsætte forhandlinger
Den lidt klodsede bemærkning fra Grete Christensen var dråben, der fik bægeret til at flyde over. 

Sygeplejerskerne har i øjnene på mange offentlige forbund ført en usolidarisk kurs igennem OK21.

Det startede allerede sidste sommer, hvor Dansk Sygeplejeråd sammen med BUPL blokerede for det flertal i Forhandlingsfællesskabet, som ønskede at udsætte overenskomstforhandlingerne med et år for at komme i sikker afstand af coronakrisens usikre økonomi.

En anden torn i øjet på de øvrige forbund opstod under forårets forhandlinger, da Grete Christensen som forhandlingsleder for Sundhedskartellet afviste et tilbud fra regionerne om ca. 10 millioner kroner, som skulle smøres ud som lønstigninger til ledende sygeplejersker og som et ekstra løntrin til sosu-assistenter.

Pengene var blevet til overs, da regionernes krav om en sammenskrivning af fem overenskomster på serviceområdet faldt til jorden.

Men hvorfor sige nej til en ekstra pose penge til deres medlemmer? I FOA hersker der ikke tvivl om, at Grete Christensen sagde nej til regionernes tilbud, fordi den almindelige sygeplejerske så ville opleve, at forskellen på hendes egen og sosu-assistentens løn ville blive endnu mindre.

Åbnede politisk spor før aftalt
Opfattelsen af, at Dansk Sygeplejeråd aktivt har begrænset andre faggrupper i forhandlingerne, har gjort det vanskeligt for sygeplejerskerne at mønstre opbakning til deres ligelønskamp.

Det samme gælder for kampagnen rettet mod en politisk løsning på ligelønsproblemet, som blev lanceret af Dansk Sygeplejeråd direkte efter det centrale overenskomstforlig på regionernes område.

De øvrige forbund i Forhandlingsfællesskabet havde givet grønt lys til, at offensiven rettet mod tjenestemandsreformen fra 1969 skulle åbnes efter overenskomstforhandlingerne. I stedet valgte Dansk Sygeplejeråd på egen hånd at skyde kampagnen af, før urafstemningerne og forhandlingerne var afsluttet.

Da medlemmerne efterfølgende stemte nej til det aftalte forlig, blev ønsket om trepartsforhandlinger om ligeløn trukket ind som et hovedkrav i Forligsinstitutionen.

Sammenkædningen af trepartsforhandlinger og overenskomstforhandlinger udløste stærk modstand og offentlig kritik fra sværvægtere i FH som HK og Dansk Metal.

Læs også: Sygeplejerskernes vigtigste kamp foregår i FH - ikke i Forligsinstitutionen

Sygeplejerskerne har kort sagt kørt alt for meget solo i mange af de øvrige forbunds øjne.

Alligevel har man valgt at holde det indenbords, indtil Mona Striib fløj til tasterne i fredags.

Det kan synes som en farlig dans at indlede så tæt op ad 14. juni, hvor sygeplejerskernes urafstemning om forligsmandens mæglingsskitse afsluttes.