Enigt panel på Folkemødet: Der skal gøres mere for bredden i dansk forskning

FORSKNINGSMIDLER: Både eksterne og interne bevillinger i dansk forskning kommer i højere grad de mest erfarne forskere til gode. Og det er et problem, slog en række paneldeltagere fast på Folkemødet torsdag.

Satser vi nok på både eliten og bredden i dansk forskning?

Det spørgsmål var torsdag til debat, da tænketanken DEA, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR), Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi i samarbejde bød velkommen på Grønbechs Hotel på årets Folkemøde.

Og i panelet var der bred enighed om, at det er et problem, når stadig flere forskningsmidler ender i hænderne på den samme gruppe eliteforskere:

”Det er et stort problem for talentudviklingen i dansk forskning, at der ikke er nok plads til at udvikle nye idéer, fordi man ikke kan få støtte til det i det nuværende system. Det er et problem for landet og for forskningen, at vi putter alle vores æg i den samme kurv, og hvis vi skal udvikle nyt og fange de vilde idéer, gør vi det ikke rigtigt i dag,” lød det blandt andet fra Jens Oddershede, der er formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR).

Professor Mogens Høgh Jensen fra Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab kunne supplere:

”Der er sket det med de store bevillinger, at opslagene er blevet utrolig smalle. Der står nærmest navn på, og det er dybt forkert. Vi skal tilbage til brede opslag, så flere kan søge,” sagde han.

Burde ikke være enten-eller
Både universiteterne og de private fonde, der bevilliger henholdsvis eksterne og interne forskningsmidler, var også repræsenteret i paneldebatten.

Og begge parter udviste frustration over, at midlerne generelt er for få:

”Det grundlæggende problem er, at vi skal diskutere enten-eller. Det burde være både-og. Vi burde i det her land både have råd til at pleje vores elite og vores bredde på samme tid. Selvfølgelig skal de bedste forskere have de bedste vilkår, men der skal også være penge til bredden. Men situationen bliver skærpet år for år, selvom det ikke er noget, som nogen af os har ønsket,” sagde rektor på Syddansk Universitet Henrik Dam.

”Staten har reelt neddroslet deres investering i forskning og udvikling i Danmark. Det er paradoksalt, at vi i et land, der skal leve af viden og udvikling, ikke giver nogle ordentlige rammer til de danske universiteter fra statslig side,” supplerede Steffen P. Lüders, der er kommunikationschef i Novo Nordisk Fonden.

Store bevillinger bør spredes ud
Men det kommer ikke til at løse problemet at klage over for få midler. Det pointerede formanden for Det Unge Akademi, Henrik Dimke.

Han savner, at man anerkender den nuværende situation og handler derefter:

”Selvfølgelig vil det være nemmest, hvis der kom en masse midler fra Finansministeriet, men det gør det højst sandsynligt ikke. Der er derfor behov for at se på, om man kan gøre nogle af de større bevillinger til flere små bevillinger, sådan at det kan komme flere forskere til gavn,” sagde Henrik Dimke.

Og han blev blandt andet bakket op af professor ved Københavns Universitet Marie Louise Nosch:

”Bevillingerne bliver større og større, og derfor bliver det sværere at konkurrere for unge forskere, der ikke har samme erfaringer med at drive store projekter. Derfor er det vigtigt med lidt mindre bevillinger, som kan styrke de unge talenter.”

Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond David Dreyer Lassen var også en del af paneldebatten, der blev modereret af Maja Horst, professor og institutleder på Københavns Universitet.

Er du på Folkemødet? Dyk ned i Altingets program på Grønbechs Hotel her.

Forrige artikel #Selfiemødet: En gør-det-selv-guide til Allinge #Selfiemødet: En gør-det-selv-guide til Allinge Næste artikel Hørt og set på Folkemødet: Morten Østergaard har lært af Det Sorte Tårn Hørt og set på Folkemødet: Morten Østergaard har lært af Det Sorte Tårn
Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

ROSSEN: Altinget har de seneste uger taget debatten om embedsværkets tilstand og fremtid i kølvandet på regeringen Mette Frederiksens ansættelse af Martin Rossen som stabschef. Det store spørgsmål er, om de politiske sekretariater i embedsværket har været så længe undervejs, at vi ikke har taget stilling til dem.