Et år siden valget: Sådan er det gået for partierne i målingerne

For præcis et år siden – på grundlovsdag – var danskerne i stemmeboksen for at sætte deres kryds ved folketingsvalget, og magten skiftede i Danmark. 

En ny etpartiregering er kommet til, oppositionens største parti har fået en ny formand, og dansk politik har været lammet af en virus. 

Kan det begivenhedsrige år spores i målingerne? Har tilslutningen til partierne ændret sig, siden vælgerne sidst havde mulighed for at bestemme?  

Få overblik over, hvordan hvert eneste af Folketingets partiers opbakning er skiftet fra valgresultatet i juni sidste år til nu med udgangspunkt i det nye snit af målinger fra maj, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget. (Se alle tal i grafikken nederst i artiklen)

Socialdemokratiet: Coronakrisen har givet voldsom medvind 
Vi kan passende lægge ud med at kigge på Folketingets største parti – og regeringspartiet. For Socialdemokratiet må siges at være det parti, der har oplevet den mest sensationelle udvikling i løbet af det ene år. 

Efter coronavirussen nåede til Danmark, ramte Socialdemokratiet nye højder i meningsmålingerne. Lige nu vil hver tredje dansker stemme på statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes partifæller. 

Partiet fik 25,9 procent af stemmerne 5. juni 2019, og et år efter står det til at få 33,8 procent. 

Radikale: Begrænset bevægelse trods kritisk røst
Det er ikke nemt at stå i skyggen af regeringen under coronakrisen. Radikale er gået en anelse tilbage ifølge det seneste snit af målinger i forhold til valgresultatet. Men taget den statistiske usikkerhed i betragtning, tyder det mest på, at partiet står i stampe.

Det sker på trods af, at Radikale i løbet af året har markeret sig som en stærk kritiker af regeringens kurs på flere områder og senest af den begrænsede genåbning af grænserne under coronakrisen.

Radikale fik 8,6 procent af stemmerne ved folketingsvalget og står nu til at få 7,8 procent. 

Konservative: Valgfremgangen udbygges 
Der var store smil og flotte skåltaler, da Konservative for et år siden fejrede, at partiet var blevet fordoblet. Siden dengang har partiet lukreret på den uro, der har været omkring Venstre efter formandsopgøret, og det er gået frem i samtlige snit af målinger, der er lavet siden valget. 

Ved valget sidste år fik Konservative 6,6 procent af vælgerne. Nu står partiet til at få 7,4 procent. 

Nye Borgerlige: Vermund har undgået glemsel som lille oppositionsparti
Det er ikke nogen nem opgave at skabe opmærksomhed, når man havner som et lille parti ude til højre i oppositionen. Men ikke desto mindre er det lykkes for Nye Borgerlige, som ser ud til at bygge videre på den opbakning, der sendte partiet i Folketinget ved dets allerførste folketingsvalg. 

Det skete med 2,4 procent af stemmerne, og nu står partiet til at få 3,6 procent. 

SF: Status quo i skyggen af regeringen
Som støtteparti har SF indtaget en anderledes rolle end Radikale. Partiet har i stedet lagt sig mere op af regeringens linje og ageret reelt støttende. Men den modsatte tilgang har heller ikke haft nogen mærkbar effekt i målingerne. SF ligger også på nogenlunde samme niveau som for et år siden, omend partiet i øjeblikket er en anelse mærket af, at Socialdemokratiet henter mange stemmer hos alle Folketingets partier.

SF er dog sammen med både Radikale og Enhedslisten med til at vise tænder og kræve mere handling, når det kommer til klimahandling. Spørgsmålet om det kan rykke på noget i målingerne, når det igen er tid til at diskutere klima i dansk politik. Derudover har SF fået et ekstra folketingsmedlem i form af det tidligere medlem af Alternativet Rasmus Nordqvist, der måske kan fange nogle grønne vælgere.

SF fik 7,7 procent af stemmerne i 2019, og nu står partiet til at få 7,0 procent.

Liberal Alliance: Balanceakt på spærregrænsen 
Det var på et hængende hår, at Liberal Alliance opnåede genvalg ved valget for et år siden. Siden dengang har Liberal Alliance fået ny politisk leder i form af Alex Vanopslagh. Men indtil videre har partiet ikke formået at få spærregrænsen på behørig afstand. 

Liberal Alliance fik 2,3 procent af stemmerne for et år siden, og nu står det til at få 1,9 procent. 

Dansk Folkeparti: Den store nedtur fortsætter 
Det var en vælgerlussing af dimensioner, som Dansk Folkeparti fik for et år siden. Men det skulle ikke stoppe der. Siden valget er det ikke lykkes for partiet at sætte en prop i nedturen, og partiet fortsætter med at miste vælgere ifølge meningsmålingerne. 

I juni 2019 fik Dansk Folkeparti 8,7 procent af stemmerne. Nu står partiet til at få 7,4 procent. 

Venstre: Det svære formandsskifte 
I valgkampens slutspurt lykkedes det for Venstre og daværende formand Lars Løkke Rasmussen at sikre partiet en fremgang, selvom det mistede Statsministeriet. Den fremgang er dog nu svundet igen, og partiet ligger omtrent på samme niveau som folketingsvalget i 2015. 

Partiet har siden valget først været igennem et dramafyldt formandsskifte, hvor baglandet pressede Lars Løkke Rasmussen – og næstformanden, Kristian Jensen, til at forlade deres poster. Jakob Ellemann-Jensen overtog formandsposten ved et fredsvalg, mens Inger Støjberg vandt kampen om titlen som næstformand. 

Uroen omkring om formandsskiftet er nu skiftet ud med en kritik af Jakob Ellemann-Jensens manglende evne til at slå igennem. 

Venstre fik 23,4 procent af stemmerne ved valget sidste år, og nu står partiet til at få 19,9 procent. 

Enhedslisten: Tæt på valgresultatet
Det lykkes ikke for Enhedslisten at bibeholde den popularitet, som partiet oplevede med Johanne Schmidt-Nielsen i spidsen. Pernille Skippers første folketingsvalg som partiets frontperson bød nemlig på en tilbagegang. Selvom Enhedslisten har oplevet fremgang i løbet af det seneste år, er det under coronakrisen endt nede på et niveau, der er tæt på valgresultatet i 2019.

Det interessante frem mod næste valg bliver, hvem der skal overtage rollen som partileder, da Pernille Skipper falder for Enhedslistens rotationsprincip, og derfor ikke kan genopstille.

Ved folketingsvalget fik Enhedslisten 6,9 procent af stemmerne, og det står nu til at få 7,3 procent.

Alternativet: Vejen til den forkerte side af spærregrænsen 
Folketingsvalget var den sværere toer for Alternativet, der var en af de store overraskelser ved valget i 2015. Men det lykkes partiet at komme et stykke over spærregrænsen og blive folketingets tredjemindste parti. 

Men i begyndelsen af dette kollapserede næsten hele den opbakning, som partiet havde tilbage. Uffe Elbæk annoncerede i december, at han ville trække sig som formand. Herefter gik jagten ind på en ny formand, og ved en afstemning blandt partiets medlemmer blev Josephine Fock valgt. 

Hun fik dog ikke længe til at fejre den sejr, før flere medlemmer begyndte at melde sig ud i protest mod hende. Information bragte en artikel med en række anonyme og navngivende kilder, der sagde, at hun under sin periode i Folketinget fra 2015 til 2018 skulle have haft en aggressiv og fysisk ledelsesstil. 

På nuværende tidspunkt er Alternativet meget langt fra spærregrænsen - på den forkerte side. 

I juni 2019 fik partiet 3,0 procent af stemmerne. Nu står det til at få 0,9 procent.