Køb abonnement
Annonce
Om  
Cecilie Rex Selmer

Europaministeren får ny pressechef

Det er ikke første gang, at Marie Bjerre har arbejdet sammen med Cecilie Rex Selmer.
Det er ikke første gang, at Marie Bjerre har arbejdet sammen med Cecilie Rex Selmer.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
8. december 2024 kl. 09.00

Europaminister Marie Bjerre (V) får Cecilie Rex Selmer som ny pressechef.

Det skriver Cecilie Rex Selmer i et opslag på LinkedIn.

"Jeg er glad og stolt over at fortælle, at jeg er tiltrådt som pressechef for europaministeren. Tak for den varme velkomst til alle mine nye kollegaer i Udenrigsministeriet," skriver hun.

Cecilie Rex Selmer har tidligere arbejdet sammen med Marie Bjerre, hvor hun var ministerens presse- og kommunikationsrådgiver i Digitaliserings- og Ligestillingsministeret i knap to år.

Læs også

Den nye pressechef skriver, at den store opgave for hende bliver Danmarks EU-formandskab.

"Danmark skal have EU-formandskabet næste år - en af de største udenrigspolitiske opgaver for Danmark i dette årti. Formandskabet er en unik mulighed for at være med til at skabe resultater, præge dagsordenen i EU og fortælle Europa mere om Danmark. Jeg glæder mig til at være med til løse denne store opgave, og mange andre, sammen med mine nye dygtige kollegaer," skriver Cecilie Rex Selmer.

Siden 2018 har Cecilie Rex Selmer været presse- og kommunikationsrådgiver for en række ministerier. Hun har desuden kortvarigt været pressechef i Digitaliseringsstyrelsen.

Cecilie Rex Selmer er uddannet journalist og har tidligere været livereporter på TV 2 News. 

 

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026