Europarådet kræver opgør med "stigmatiserende" dele af parallelsamfundslovgivningen

Danmark bør stoppe med at indrette indsatsen mod parallelsamfund efter beboeres etnicitet, lyder det i ny rapport fra Europarådet, hvor lovgivningen kaldes både "diskriminerende" og "stigmatiserende". Nødvendigt, hvis vi vil tage et reelt opgør med problemet, lyder det fra S-ordfører. 

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Den danske parallelsamfundslovgivning er både “diskriminerende” og “stigmatiserende” og bør derfor laves om.

Det mener Europarådet, der i en ny rapport anbefaler regeringen at skrive det kontroversielle etnicitetsparameter ud af parallelsamfundslovgivningen.

I rapporten skriver Europarådet, at man har forståelse for, at Danmark ønsker en “mere afbalanceret sammensætning” af beboere i de udsatte boligområder, men at løsningen er problematisk.

"Vi er kritiske over for metoderne og især tvangsudsættelserne," siger det islandske medlem af udvalget Ögmundur Jonasson. 

IMR: Bør give genklang

I rapporten, der er skrevet af et udvalg under Europarådet med særligt fokus på racisme og intolerance, lyder det, at den danske parallelsamfundslovgivning risikerer at have en stigmatiserende effekt på beboere i de omfattede boligområder.

Det er en kritik, der bør føre til grundige overvejelser i regeringen, mener Nikolaj Nielsen, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.

“Det her viser bare, at det virkelig er noget, der vækker international furore, at vi har lovgivning i Danmark, som er baseret på nogle kriterier, hvor man forskelsbehandler indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande,” siger han.

Hvorfor er det værd at notere, når de internationale organisationer løfter pegefingeren?

“Fordi de har det bedste bud på, hvad det vil sige at leve op til de internationale menneskerettigheder, som vi har accepteret, da vi tiltrådte de forskellige konventioner. Hvis vi vil tage menneskerettighederne alvorligt, bliver vi også nødt til at forholde os til den kritik, der kommer fra de internationale ekspertorganer,” siger Nikolaj Nielsen.

S køber den ikke

Det er imidlertid ikke første gang, at en international organisation kritiserer netop den del af den danske parallelsamfundsindsats.

Tidligere har FN eksempelvis henvendt sig til regeringen med en klar opfordring om at stoppe forskelsbehandlingen af ikke-vestlige og vestlige indvandrere og efterkommere.

Men kritikken går ikke rent ind hos Socialdemokratiet, hvor udlændingeordfører Kasper Sand Kjær er lodret uenig i, at det er problematisk at basere lovgivningen på etnicitet.

“Jeg køber den ikke. Hvis man skal løse problemerne, er man nødt til både at kunne tale om dem og handle på dem. Det handler ikke om at stigmatisere nogen, men vi har brug for at kunne erkende, at der er særlige udfordringer forbundet med indvandrere fra ikke-vestlige lande, som har vist sig at være sværere at integrere i det danske samfund. Det kræver, at vi kan lave en målrettet indsats,” siger han.

Gør det indtryk, når internationale organisationer løfter pegefingeren overfor den lovgivning, I står på mål for?

“Det gør egentlig ikke. Når man kigger rundt i den vestlige verden, er der meget få steder, hvor man er lykkedes med det, som vi har sat os for. Tværtimod har man fået skabt kæmpe ghettoer og parallelsamfund i de store byer, hvor folk lever fuldstændigt adskilte liv. Det er det, vi vil gøre, alt hvad vi kan, for at undgå.”

Læs også

Anbefaler positive incitamenter

Mens rapporten fra Europarådet er tydelig i sin kritik af den danske løsningsmodel, er der ikke anvist bud på, hvordan en alternativ løsning kunne se ud.

Der opfordres til, at man anvender "positive incitamenter", men Ögmundur Jonasson vil ikke svare på, hvilke tiltag der kan være tale om. 

”Vi siger først og fremmest, at problemet ikke løses ved at tvinge nogen til at forlade deres hjem. Vi siger, at man skal lede efter andre måder at gøre det på, men det er ikke op til os at komme med en løsning. Vi siger helt simpelt til myndighederne, at de skal finde en løsning og gøre det her på en anden måde,” siger han. 

Er det ikke nemt at sige, at I ikke kan lide den danske løsning, hvis I ikke er villige til at foreslå en anden?

"Vi siger bare, at menneskerettighederne for disse mennesker, der er tvunget ud af deres hjem, skal respekteres. Selvom vi ikke kommer med en præcis praktisk løsning, betyder det ikke, at den ikke kan findes. Vi opfordrer myndighederne til at finde på andre måder end tvangsudsættelser at integrere mennesker. Jeg er helt sikker på, at det kan lade sig gøre."

IMR: Boligmarkedet begrænser

Mens Europarådets talsperson ikke vil anvise, hvordan man kan tage et opgør med etnisk opdeling af samfundet uden det "diskriminerende" fokus på etnicitet i lovgivningen, står Nikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder klar med mere konkrete forslag.

Han mener, at det blandt andet er et spørgsmål om at sikre, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere får bedre adgang til den del af boligmarkedet, der ligger uden for den almene sektor.

“Der er ikke noget, der tyder på, at etniske minoriteter ønsker at bo i bestemte boliger. Tværtimod afspejler deres ønsker nogenlunde majoritetsbaggrunden. Så måske skulle man vende det om og se på, hvordan vi kan nedbryde de barrierer, der er, for at folk kommer ud på boligmarkedet i det hele taget,” siger han.

Hvilke barrierer tænker du på?

“Den private udlejningssektor er for eksempel meget segregeret, fordi der ingen regulering er af, hvem der kommer ind. Vi ved, at det er meget sværere at få en privat udlejningsbolig, hvis man har et udenlandsk klingende navn, end hvis man hedder Jens Larsen. Der er en klar forskelsbehandling, som man måske skulle kigge på.”

Det har ikke torsdag været muligt for Altinget at få interview med indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen om rapporten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Nielsen

Advokat, Kontraadvokater, fhv. ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder
jurist, ph.d. i socialret og boligrettigheder

Kasper Sand Kjær

Selvstændig rådgiver, fhv. MF (S), formand, Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD)
bachelor i uddannelsesvidenskab (DPU, Aarhus Uni.)

0:000:00