EU’s grønne lys til Ukraine giver andre EU-aspiranter en bitter smag i munden

Den historiske beslutning om at give et krigshærget Ukraine kandidatstatus i EU fik kastet spotlyset på alle de lande, der har hængt i unionens venteværelse i årtier. Og de er ikke tilfredse.

Placeholder image
Det blev først tydeligt, at Ukraines kandidatstatus var inde for rækkevidde, da den franske præsident og den tyske kansler i sidste uge tog til Kyiv. Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix

BRUXELLES: EU-flagene vajede over Majdan-pladsen i Ukraine torsdag aften, efter de europæiske ledere som ventet leverede beskeden om, at det krigshærgede land nu får officiel status som kandidat til Den Europæiske Union.

For ni år siden førte blodige demonstrationer på samme plads til en afsættelse af det russiskvenlige styre. De satte den kædereaktion i gang, der er endt i en grusom russisk invasion, som har sendt rystelser gennem verdenssamfundet, men som nu har åbnet en dør på klem til EU-klubben, som de fleste indtil for ganske kort tid siden ville have svoret på ville forblive lukket mange år endnu.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tunede ind på videokonference fra Kyiv for at takke hver enkelt af de 27 forsamlede EU-chefer for den vigtige opbakning.

”Det er det største skridt mod en styrkelse af Europa, som kan tages lige nu i vor tid og lige præcis i kontekst af Ruslands krig, som sætter vores mulighed for at bevare frihed og enhed på prøve,” sagde Zelenskyj til de forsamlede EU-chefer.

Til statsminister Mette Frederiksen specifikt sendte han denne besked:

”Danmark står op for os. Tak, fru statsminister. Du kan være sikker på, at beskyttelsen af europæiske værdier kun vil øges med Ukraine”.

Læs også

Det rigtige signal

Også Ukraines lille nabo, Moldova, fik kandidatstatus. Georgien, som også indsendte sin optagelsesansøgning i krigens første dage ligesom de to andre, fik som forventet besked på et udføre en række reformer, før de kan smykke sig med den titel.

Det er det rigtige signal at sende til de mænd og kvinder, som ofrer deres liv ikke alene for Ukraines friheds, men også for vores andres frihed.

Mette Frederiksen, Statsminister (S)

”Det er et definerende øjeblik og en meget god dag for Europa,” sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

”Det giver alle tre et perspektiv om medlemskab og udlægger vejen derhen,” sagde hun.

Statsminister Mette Frederiksen kaldte det allerede inden mødet en rigtig beslutning.

”Det er det rigtige signal at sende til de mænd og kvinder, som ofrer deres liv ikke alene for Ukraines friheds, men også for vores andres frihed,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

En skændsel

De symbolsk vigtige skridt for de tre lande i Putins skygge kom dog også til at stå i skærende kontrast til den manglende udvikling for de seks lande på Balkan, der alle i varierende grad allerede har påbegyndt deres rejse mod EU-medlemskab, men som oplever en svigtende interesse og vilje fra EU-landene, der ikke har indlemmet noget land, siden Kroatien kom med i 2013.

Lederne fra Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo måtte alle drage tomhændede hjem fra et møde med EU-lederne tidligere på dagen. Særligt frustrerede var den nordmakedonske premierminister, efter Bulgarien på andet år blokerer for, at landet kan åbne optagelsesforhandlinger.

”Det, der sker nu, er et alvorligt problem og et stort knæk i EU’s troværdighed,” sagde han ved et ophedet pressemøde, hvor heller ikke den albanske premierminister, Edi Rama lagde fingrene imellem.

”Det er en skændsel, at ét Nato-land, Bulgarien, tager to andre Nato-lande, Albanien og Nordmakedonien, som gidsel midt i en varm krig i Europas baghave, mens 26 andre lande sidder stiller i en uhyggelig opvisning i magtesløshed,” sagde Edi Rama efter mødet.

På Twitter lagde han et billede op med sin nordmakedonske kollega med en henvisning til Samuel Becketts ”Mens vi venter på Godot” – der jo som bekendt aldrig dukker op.

Det er henholdsvis 17 og 8 år siden, at de to lande blev tildelt kandidatstatus, men ingen af dem kan starte egentlige forhandlinger, før Bulgarien ændrer holdning.

Et nyt europæisk fællesskab?

De voldsomme reaktioner fra landene på Balkan satte sit præg på topmødets diskussioner, da de 27 EU-ledere efterfølgende befandt sig i enrum.

Den italienske premierminister, Mario Draghi, talte for at adskille de to landes EU-aspirationer, så Albanien ikke også skal holdes tilbage af det bulgarske veto. Andre talte for visumliberalisering for Kosovo.

Det største stridspunkt var dog, at særligt Østrig, flankeret af et par andre lande, længe holdt fast på, at også Bosnien-Hercegovina skulle modtage fuld kandidatstatus på linje med Georgien, på trods af at landet har haft mere end svært ved at skabe fremskridt på de i alt 14 områder, som EU har pålagt dem at forbedre, før de kan tage nye skridt mod medlemskab.

Aftenen blev afsluttet af en diskussion om, hvorvidt landene i EU’s nærhed skal stilles en anden form for samarbejde i udsigt, der er mindre forpligtende og lettere at komme med i, end det europæiske samarbejde er.

Ifølge en EU-kilde er målet at skabe politisk dialog og samarbejde på tværs af kontinentet med de lande, som EU har tætte relationer med - uanset om de har lyst eller mulighed for at blive optaget.

Udvidelsestræthed inden- og uden for unionen

Dette såkaldte europæiske politiske fællesskab er særligt den franske præsident, Emmanuel Macron, stor fortaler for.

Han har længe været en af de mest fodslæbende ledere i unionen, når det kommer til udvidelse, og har også tidligere kritiseret, at refleksen i EU-samarbejdet har været at invitere stadig flere lande med i klubben.

Selv på den historiske dag for Ukraine gjorde han klart, at det stadig er hans holdning, at det er forkert kun at tænke i medlemskabsperspektiver for landene i Europas baghave, som kan være år eller årtier fra at leve op til optagelseskriterierne i unionen.

”Om jeg på sigt mener, at det er det rigtige geopolitiske perspektiv? For at sige det helt ærligt, ligesom jeg gjorde for tre år siden, så nej – fordi det tager lang tid, og fordi man også ser et fænomen, som er en slags udvidelsestræthed hos de lande,” siger han og peger på, at kandidatlandene klager over, at det går for langsomt, og at det er for hårdt at skulle gennemføre reformer.

Alligevel talte han varmt for, at det er det rigtige at gøre, når EU nu rækker hånden ud til Ukraine.

”Det skylder vi det ukrainske folk, som kæmper for at forsvare vores værdier, suverænitet og territoriale integritet,” understregede Emmanuel Macron.

Læs også

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Volodymyr Zelenskyj

Præsident, Ukraine

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser