Analyse af 
Thomas Lauritzen

EU’s topchef føler sig styrket af kriserne, men bliver hun overmodig?

Ursula von der Leyen beskrev i sin årstale en succesrig EU-ledelse gennem pandemi og krig, som i kommissionsformandens egne øjne bør være afsæt for nye store ambitioner om udvidelse og reformer. Men det er ikke alle, der er enige med hende.

Ursula von der Leyen holdt onsdag sin årlige State of the European Union tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Ursula von der Leyen holdt onsdag sin årlige State of the European Union tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: ”Hun talte ikke kun til hjertet af sin nation, men til verdens sjæl.” Sådan sagde Ursula von der Leyen onsdag om Storbritanniens dronning Elizabeth, der gik bort i sidste uge.

Dermed greb EU-Kommissionens formand en chance for at tale lidt hen over hovedet på den gnavne Brexit-regering i London og vise storsind over for det britiske folk. Men ordene om monarkens aftryk på sit århundrede kunne også høres som et ekko af noget andet: Ursula von der Leyens drøm om, hvordan hun selv vil høres. Hun vil gerne tale til Europas sjæl.

Den tyske politiker og hendes EU-Kommission føler, at de har leveret i stort format: Fra en fælles vaccinestrategi til en økonomisk genopretningsplan, og fra Ukraine-støtte til sanktioner mod Rusland.

Det var den historiske tone, som EU-chefen i denne uge gik efter at ramme i sin årlige tale om Unionens tilstand. For i hendes øjne er det ikke kun Ukraine, der er under angreb af Rusland. Hele Europa er i en vis forstand i krig.

”Det er en krig om vores energi, en krig om vores økonomi, en krig om vores værdier og en krig om vores fremtid,” sagde von der Leyen. Hun erklærede sig overbevist om, at det vil ende med ”Putins fald og Europas sejr.”

Von der Leyen havde inviteret den ukrainske præsidentfrue, Olena Zelenska, til at høre talen i Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg. Kommissionens formand anslog en stridslysten, selvsikker og ambitiøs tone i sin timelange gennemgang, som næppe kun er retorik.

Hun føler selv, at hun har opnået meget under enestående svære forhold.

Realistisk analyse eller politisk ønsketænkning?

”De seneste år har vist, hvor meget vi i Europa kan opnå i fællesskab. Efter en hidtil uset pandemi har vores økonomi på rekordtid nået niveauet fra før krisen,” sagde hun i sin tale:

”Vi befandt os i den værste recession siden Anden Verdenskrig. Vi sørgede for den hurtigste genopretning siden efterkrigstidens boom.”

Den tidligere borgerlige forsvarsminister i Tyskland er af den opfattelse, at hun nu efter snart tre år som EU’s daglige leder har bragt samarbejdet helskindet gennem flere alvorlige kriser.

Ursula von der Leyen mener selv, at håndteringen af covid-pandemien, Ukraine-krigen og nu den voksende energikrise bekræfter både Unionens overlevelseskraft og hendes egen evne til at lede den videre.

Spørgsmålet er, om det er en hundrede procent realistisk analyse. Eller om det også er politisk ønsketænkning fra en leder, der meget gerne vil have fem år mere i toppen af EU, når hendes nuværende mandat udløber i 2024.

En ny horisont for Den Europæiske Union

Både blandt regeringer og borgere forskellige steder på kontinentet kan man sagtens finde folk, der er langt mindre imponerede over Den Europæiske Unions tilstand og Ursula von der Leyens ambitioner, end hun selv er.  

Mette Frederiksen (S) hører til de stats- og regeringsledere, der finder det helt tosset at ville åbne navlepillende traktatforhandlinger, når verden omkring os brænder.

Den tyske politiker og hendes EU-Kommission føler ellers, at de har leveret i stort format: Fra en fælles vaccinestrategi til en økonomisk genopretningsplan, og fra Ukraine-støtte til sanktioner mod Rusland mener de, at et nyt EU er ved at træde i karakter.

”Gennem disse tiders modgang er vi begyndt at opdage, hvordan vores nye horisont kunne se ud. En modigere og mere dristig Union (…) Og det er kun begyndelsen,” sagde hun.

Men begyndelsen på hvad? Og hvor mange af Europas regeringer deler egentlig Ursula von der Leyens ambitioner, når det kommer til stykket?

Bare de seneste ugers forsøg på at samle momentum for at lægge loft over gaspriserne i Europa måtte opgives af en Kommission, der endte med i stedet at foreslå indgreb over for andre producenter af elektricitet – primært atomkraft og vedvarende energi.

Skepsis overfor vidtrækkende ambitioner

Det er ikke noget populært forslag hos de danske vindkraftproducenter, der ellers også fik så meget ros i kommissionsformandens tale. I den kommende tid kan det vise sig meget svært at skabe enighed om, hvordan EU kan eller må gribe ind på det kriseramte europæiske energimarked.

Eller hvad med Ursula von der Leyens tanker om at lave fælles regler for beskatning af små og mellemstore virksomheder? Den tanke fik allerede onsdag de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet til at advare om et ”vildt” og ”vidtrækkende” forslag.

Hendes mange ord om at forsvare demokratiet og retsstatsprincipperne på tværs af kloden klinger også noget hult, når to af EU’s egne medlemslande er blandt de nationer i verden, der lige nu skrider hurtigst fra demokrati til autokrati. Von der Leyen havde ingen konkrete, nye advarsler til Polen og Ungarn i den anledning.

Det er nok heller ikke alle medlemslande, politikere og deres vælgere på kontinentet, der opfatter EU’s håndtering af pandemien, krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland som en fuldstændig gennemført succes.

Nationalister vinder frem fra nord til syd

Der er kritikere, både i Bruxelles og i andre hovedstæder, som finder Ursula von der Leyens ledelsesstil enevældig og magtfuldkommen. Hvis hun fortsætter med at ville presse nye og kreative initiativer igennem på en facon, der minder om en form for politisk undtagelsestilstand, så kan det vende sig mod hende.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at nationalistiske kræfter igen vinder frem i lande så forskellige som Sverige og Italien lige nu. Især det italienske valg på næste søndag kan skabe nye hovedpiner for Kommissionen.

Netop den erkendelse kunne være en af grundene til, at Ursula von der Leyen i sin tale også kom med et løfte om at foreslå reformer af EU’s budgetpagt allerede i næste måned. Italienerne vil ikke finde sig i at fortsætte sparepolitikken, og kommissionsformandens ord om mere ”fleksibilitet” i reglerne om offentlig gæld og underskud vil derfor være velkomne i Rom.

Men også disse reformplaner kan udløse svære forhandlinger i efteråret. Der er mildest talt nok at tage fat på, uden at Ursula von der Leyen havde behøvet at efterlyse en ny traktatforhandling.

Det gjorde hun så alligevel.

Tid til at åbne traktaterne igen?

”Det er på tide at forny det europæiske løfte. Vi er nødt til at forbedre den måde, vi handler og træffer beslutninger på,” sagde hun hen mod slutningen af sin lange tale.

Von der Leyen henviste til forsommerens beslutning om at gøre Ukraine til kandidatland som et af argumenterne for, at der nu igen er behov for et såkaldt ”konvent” med forhandlinger om EU’s grundregler. Det er ellers 20 år siden sidst, og dengang førte det til store vanskeligheder og tabte folkeafstemninger i så vigtige lande som Holland og Frankrig.

”Nogle vil nok mene, at det ikke er det rette tidspunkt,” tilføjede kommissionsformanden selv. Det har hun helt sikkert ret i. Vi kan for eksempel straks nævne den danske statsminister.

Mette Frederiksen (S) hører til de stats- og regeringsledere, der finder det helt tosset at ville åbne navlepillende traktatforhandlinger, når verden omkring os brænder.

Den holdning står statsministeren langt fra alene med i kredsen af europæiske ledere. Derfor er det højt spil, som Ursula von der Leyen er i gang med lige nu.

Hun tror på Historien med stort H. Og hun regner med, at den historiske krisetid, som vi gennemlever, vil give Den Europæiske Union kraft til nye kvantespring under hendes ledelse.

Det kommende par år vil vise, om hun har ret – eller om EU’s chef ud over at være ramt af kriser også er blevet ramt af overmod.

Ursula von der Leyen vil gerne tale til Europas sjæl. Men hvor bor den?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)