Fanø-borgmester: Vi har svært ved at få borgerne med på samskabelse

Af Sofie Valbjørn (ALT)
Borgmester i Fanø Kommune

På Fanø er vi, som mange andre kommuner, optaget af at styrke samarbejdet med borgerne.

Vi udarbejder en strategi for borgerinvolvering og sætter fokus på at klæde både politikere og forvaltningsmedarbejdere på til nye måder at samarbejde.

Borgerne skal involveres mere i egne sager, i løsning af konkrete udfordringer i kommunen og i udvikling af strategier og politikker, og de skal involveres tidligt i processerne. For også at sikre involvering af de borgere, der ikke kommer på banen af sig selv, skal der udvikles nye metoder, så borgerinvolveringen ikke bliver ulighedsskabende og et privilegie for de ressourcestærke.

Parterne skal tage ansvar
Fanøs borgere er generelt engagerede i lokalsamfundet. Vi har landets højeste stemmeprocent, og de politiske processer følges tæt.

Borgernes reaktioner er derfor ikke overraskende umiddelbart positive. De efterspørger mere gennemsigtighed i de politiske processer, giver gerne deres input til udvikling og løsningsmodeller på Fanø, og de vil gerne have indflydelse og medbestemmelse.

Ansvaret er den svære del ved borgerinvolvering, for det er langt mere forpligtende og kræver prioriteringer og svære beslutninger.

Sofie Valbjørn (ALT)
Borgmester, Fanø

Potentialet for frugtbare fælles processer er enormt, og jeg er sikker på, at det kan komme til at styrke vores lille ø-kommune.

Forskningen siger, at samskabelse er særligt velegnet til at løse wicked problems – altså komplekse udfordringer, som kræver komplekse løsninger med flere spillere og utraditionelle tilgange.

Men det er også her, det for alvor bliver svært, for det fordrer, at parterne tager et fælles ansvar. Og netop ansvaret er den svære del ved borgerinvolvering, for det er langt mere forpligtende og kræver prioriteringer og svære beslutninger.

Hvordan får man borgerne med?
Eksempelvis har vi på Fanø, i lighed med mange andre mindre samfund, en udfordring med taxakørsel.

Det er ikke længere rentabelt at drive taxa på Fanø, så den lokale vognmand er stoppet, og vi er nødt til at finde en anden løsning – en løsning for ældre og gangbesværede, der ikke kan gå til bussen, for restaurationslivet, hvis kunder forventer at kunne blive kørt til døren, og for gæster på øen, der kommer uden bil og skal med bagage til et sommerhus.

Borgerne har engageret sig stærkt i denne sag, men mest med krav om, at der findes en politisk løsning uanset omkostninger.

Som ansvarlig for kommunens samlede økonomi står det klart, at det ikke er realistisk, at kommunen kan finansiere en taxa i traditionel forstand, som stadigt færre borgere benytter, men det ansvar har ikke mange borgere lyst til at tage del i.

Når jeg appellerer til, at vi sammen – politikere, forvaltning og borgere – sætter os til bordet og skaber nye innovative løsninger, så borgerne kan blive transporteret rundt på øen, daler interessen for involvering, og borgerne kræver, at vi politikere finder en løsning, hellere i dag end i morgen.

Jeg er sikker på, at vi på Fanø kan skabe en løsning på kørselsbehovet, men det kræver, at vi skaber den sammen, og dermed også, at vi tager ansvaret sammen. Hvordan får man borgerne med på den?