Hvidovre-borgmester: Snuptagspolitik løser ikke ghetto-problemer

DEBAT: Hvidovre er lykkedes med at løfte Avedøre Stationsby, men det har krævet et langt, sejt træk og en bred vifte af tiltag. Hvorfor lytter Christiansborg ikke til kommunale erfaringer i stedet for at fare frem med snuptagsløsninger, skriver Helle Adelborg (S).

Af Helle Adelborg (S)
Borgmester i Hvidovre Kommune

Bulldozere, gravemaskiner og flyttekasser. Billeder, der signalerer handlekraft og løfter om at udfordringerne i udsatte boligområder kan klares med et snuptag.

Sådan er regeringens plan mod parallelsamfund og ghettoer illustreret – den plan, som er fundamentet for det lovforslag om almene boliger, der er undervejs i Folketinget.

Når boligblokkene er revet ned, ekstra politi er sat ind på gaderne, småbørnene er tvunget i daginstitution, og beboere på kontanthjælp bliver økonomisk straffet, så bliver livet – ifølge regeringen - bedre i Vollsmose, Mjølnerparken, Agervang, Gellerupparken og flere andre steder.

Snuptagsløsninger kan ikke fjerne ghettoer
Men er det nu også rigtigt? Og er regeringens meget håndfaste bud på en hurtig afskaffelse af ghettoer i Danmark overhovedet en realistisk og bæredygtig løsning?

Som borgmester i en kommune, som frem til 2005 havde et boligområde på den såkaldte ghettoliste, undrer jeg mig over, at regeringen ikke har efterspurgt kommunernes erfaringer med at vende udviklingen i udsatte boligområder.

For det KAN lade sig gøre. Ikke med et snuptag, men med et langt sejt træk, hvor udgangspunktet er de menneskelige ressourcer og muligheder - inddragelse, medindflydelse og dialog. Hvor det handler om at skabe et robust og trygt lokalsamfund gennem forbindelser på tværs - både mellem de mennesker, der bor i et bestemt boligområde, mellem de forskellige bydele og mellem de forskellige aktører, der har en opgave i området – kommunen, boligorganisationerne, foreninger, borgergrupper og politi.

Løft af Avedøre Stationsby
Siden 1994 har vi i Hvidovre Kommune blandt andet prioriteret at bruge mange kommunale kroner på at løfte Avedøre Stationsby.

I 1998-2002 under Kvarterløft var staten var med til at finansiere initiativer i området, og rigtig mange gode tiltag blev sat i gang: Nye kultur- og fritidstilbud, tilbud om lektiehjælp, ekstra normering i daginstitutionerne, skoleprojekter og tiltag for udsatte børn og unge, kvindekulturhus, fædregrupper, kunstprojekter og meget mere.

Mange af tiltagene eksisterer stadig, og flere af dem er bredt ud til hele Hvidovre. I 2009 lukkede vi en skole i Stationsbyen og flyttede eleverne til to andre nærliggende skoler.

Den nedlagte skole blev omdannet til kulturhus, ungdomsskole og hjemsted for en række kommunale tilbud, og alt sammen har betydet, at forbindelsen mellem bydelen og resten af kommunen er blevet styrket. Og det har betydet, at flere børn, unge og voksne dagligt bevæger sig ind og ud af området og er blevet en del af noget større.

Ghetto-udspil ekskluderer og stigmatiserer
Hvidovre Kommune har også i en årrække haft 100 procent anvisningsret til samtlige boliger i Stationsbyen. Ikke for at holde nogle bestemte grupper ude, men for få flere forskellige ind. Nu bor sygeplejersken, skolelederen, førtidspensionisten, teaterchefen og kontanthjælpsmodtageren i samme blok, og de fleste er glade for det.

Den brede beboersammensætning giver liv og mangfoldighed. Den styrker livskvaliteten for os alle – og livskraften for de børn, der vokser op. Børn og unge, der er sammen på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel, bliver mere robuste, fleksible og tolerante, og det er en styrke i en globalt orienteret tidsalder.

Regeringens ghetto-udspil stigmatiserer, ekskluderer og taler ned til de mennesker, som bor i de udsatte boligområder. Dét skaber ikke tryghed og sammenhængskraft. Samtidig virker det både uværdigt og direkte uholdbart at begynde at rive boligblokke ned. For hvor skal disse mennesker så bo?

Når det gælder hovedstadskommunerne, så er der i forvejen stort pres på de almene boliger; at købe en ejerbolig er ikke muligt for mange af disse familier, og ”eksport” af borgere til for eksempel  Lolland er ikke en metode, vi i Hvidovre Kommune opererer med.  

Så drop nu snuptagspolitikken. Vælg i stedet den værdige og pragmatiske vej, og lyt til vores erfaringer i kommunerne.

Forrige artikel Digitale Långivere: Tarek Hussein udstil­ler sin manglende viden om kviklån Digitale Långivere: Tarek Hussein udstil­ler sin manglende viden om kviklån Næste artikel Teaterdirektør: Vi fodres med kulturel fastfood, men går glip af intellektuel næring Teaterdirektør: Vi fodres med kulturel fastfood, men går glip af intellektuel næring