FH slanker topledelsen – og indfører krav om diversitet

Formand Lizette Risgaard samt næstformændene Morten Skov Christiansen og Nanna Højlund udgør det nye formandskab i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Lizette Risgaard blev tirsdag genvalgt som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Lizette Risgaard blev tirsdag genvalgt som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Jakob Krarup Bjerregaard

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) skærer ind til benet i den øverste ledelse.

Hvor lønmodtagerorganisationen hidtil har kunnet have hele fem næstformænd med en årsløn på knap 900.000 kroner plus pension, nøjes FH fremover med to næstformænd. Det vedtog FHs kongres tirsdag.

”Der har været et ønske om at forenkle FHs politiske struktur og tydeliggøre, hvem der tegner FH’s linje udadtil. Og så har forslaget naturligvis også sammenhæng med FHs økonomiske udfordringer,” sagde formand Lizette Risgaard fra talerstolen.

FH består af 65 fagforbund, der tilsammen har cirka 1,3 millioner medlemmer. Mange af medlemsforbundene døjer med faldende medlemstal.

Lizette Risgaard, der har stået i spidsen for FH siden etableringen 1. januar 2019, blev på kongressen genvalgt som formand.

Som næstformand og stedfortrædende formand valgte kongressen Morten Skov Christiansen, der også i de forgangne år har været næstformand. Det samme gælder Nanna Højlund, der også blev genvalgt som næstformand.

Selvom antallet af næstformænd i FH skulle barberes ned fra fem til to, skete det uden kampvalg på kongressen. De tre øvrige næstformænd havde nemlig allerede på forhånd meldt ud, at de ikke ville genopstille.

Allerede før sommerferien fandt daværende næstformand Majbritt Berlau et nyt job udenfor FH, nemlig som ny generalsekretær for organisationen Sex & Samfund.

Også før sommerferien meldte næstformand Bente Sorgenfrey ud, at hun ikke ville genopstille. Sorgenfrey, der tidligere har været formand for BUPL, og som var formand for FTF frem til fusionen med LO, går på pension.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00