Finsk maratonmand vil være chef for EU: "Værdier er vigtige. De er alt, hvad vi har"

INTERVIEW: Europa står ved en historisk korsvej, hvor vi må forsvare det liberale demokrati mod både Trump og interne trusler. Det siger den tidligere finske statsminister, Alexander Stubb. Altinget har mødt jokeren i spillet om, hvem de europæiske konservative i denne uge vælger som deres nye kandidat til at lede EU-kommissionen.

BRUXELLES: "Jeg er en midaldrende mand, der godt kan lide at klæde mig i lycra, når jeg dyrker sport, og som prøver at lade som om, at han er den næste generation," siger Alexander Stubb som noget af det første.

For ligesom at demonstrere, at han også besidder selvironi – denne næsten skræmmende energiske finne, der ofte har krydret sin politiske kometkarriere med sprængfyldte selfies af kraftpræstationer i maratonløb, triatlon og som Iron Man.

"En typisk skandinavisk mandsperson," som han siger.

Den tidligere statsminister, udenrigsminister og finansminister i hjemlandet, Finland, kan sagtens se det lidt paradoksale i, at han som 50-årig nu præsenterer sig selv som det friske og unge bud på, hvem der skal overtage ledelsen af EU næste år. Men sammenlignet med Jean-Claude Juncker og andre "grå, gamle mænd" mener Stubb nu godt, at han kan tillade sig at fremstille det på den måde.

"Generation afhænger også af, hvad man har mellem ørerne. Hvad der er i dit hoved. Hvordan man handler, reagerer, og hvad man gør i sit liv. Jeg vil gerne tage EU et skridt videre og åbne for den næste generation," siger han.

Manden med det fulde navn Cai-Göran Alexander Stubb har kastet sig ud i en kampagne for at blive kandidat for Europas største politiske familie – de konservative kristdemokrater – til jobbet som formand for EU-kommissionen, når der er vagtskifte i toppen af Den Europæiske Union efter Europa-Parlamentsvalget i 2019.

Stubb har taget orlov fra sit nuværende job i ledelsen af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), så han i oktober kunne lancere sit kandidatur med et hipt pressemøde på en bar i Bruxelles. I en tid med Trump, Brexit og voksende nationalisme i Europa drømmer finnen om at ryste støvet af EU-systemet med stærke følelser og klare politiske budskaber.

Den finske maratonløber mener nemlig, at det er selve det liberale demokratis overlevelse, der står på spil i disse år.

"Værdier er vigtige. De er alt, hvad vi har," siger han.

Konservativt kampvalg i Helsinki
Alexander Stubb ved godt, at hans chance for at blive valgt er relativt lille, når delegerede fra kontinentets konservative partier på torsdag 8. november samles til kongres i Helsinki.

På trods af hans europæiske studier og fire år i Europa-Parlamentet fulgt af en imponerende national karriere bliver finnen betragtet som en lidt provokerende udfordrer, når Europas største politiske familie skal vælge deres såkaldte Spitzenkandidat.

Der er kampvalg mellem Stubb og Europa-Parlamentets konservative gruppeleder, Manfred Weber. Den ret farveløse og forsigtige tysker har aldrig været regeringsleder eller bare minister, men Weber har alligevel opbakning fra Tysklands forbundskansler og en række andre nationale ledere.

Faktisk har Alexander Stubb haft svært ved at få den europæiske partiorganisation, EPP, overbevist om overhovedet at lade ham debattere offentligt med tyskeren. Stubb siger selv, at det er "op ad bakke". Men han prøver alligevel.

Når de konservative har valgt deres Spitzenkandidat i denne uge, følger De Grønne trop senere på måneden. I december udpeger Europas socialdemokrater og socialister så deres kandidat, mens det stadig er uklart, hvad de liberale vælger at gøre.

Der har været en del kritik af den Spitzenkandidat-proces, som i 2014 for første gang gav Europa-Parlamentet meget mere magt over udnævnelsen af kommissionsformanden. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ligesom mange andre regeringsledere udtalt skepsis. Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har ligefrem kaldt hele processen for en "fiktion".

Den kritik afviser Alexander Stubb.

"Så vil jeg da håbe, hun ikke selv er del af en "fiktiv" kommission! For det var jo på den her måde, at hendes chef, Jean-Claude Juncker, blev valgt … Nej, jeg synes ikke, det er fiktion," siger han.

Det liberale demokrati er i fare
Uanset hans reelle chancer for at blive Unionens topchef efter Brexit og Europa-Parlamentsvalget næste forår, så har den finske udfordrer tænkt sig at råbe højt. Han mener, at det europæiske samarbejde står ved en historisk korsvej, hvor der er behov for et meget klart forsvar for demokratiet.

"Vores grundlæggende værdier er under angreb både udefra og indefra. Jeg vil op på barrikaderne for at forsvare de værdier. For hvis vi smider dem væk, så har vi intet tilbage," siger Alexander Stubb.

"I det seneste århundrede har vi set tre ideologier i Europa: Fascismen blev dræbt i 1945, kommunismen blev dræbt i 1989 – og nu er det vigtigt, at det liberale demokrati ikke begynder en langsom død fra 2016, året for Donald Trump og Brexit," siger han.

"I den forstand mener jeg, at vi lever i en vigtig tidsalder. Jeg er selv et barn af revolutionen i 1989. Jeg har levet et liv, hvor jeg har kunnet tro på og arbejde med liberalt demokrati, social markedsøkonomi og globalisering. Jeg ønsker ikke at se de ting forsvinde."

Du taler meget om værdier i Europa. Hvad er det præcis for nogle værdier?

"For mig handler det på mange måder om menneskelig værdighed. Hvem vi er som mennesker. Det handler om frihed, om tolerance, om lighed og om liberalt demokrati. Og i sidste ende er det om retssikkerhed, om at beskytte minoriteter."

"Vi har skabt et godt samfund – ikke alene i de nordiske lande, men også andre steder i Europa – og det ønsker jeg ikke at smide væk. Der er mange illiberale kræfter i Europa lige nu, som opfordrer til hadefuld tale, frygt og så videre. Jeg vil gerne være håbets kandidat, om man vil."

Hvorfor er de værdier vigtige for EU?

"Uden dem har vi overhovedet ingenting. Især når vi føler os lidt usikre, når vi bekymrer os om, hvad der sker med vores valuta, euroen, hvad der sker med migration, eller hvad vi gør med fremtidens teknologi. Så har vi brug for et anker, vi kan holde fast i. For mig er det anker vores værdier."

Når Trump truer den internationale orden
Du siger, at de værdier er truet i øjeblikket, både udefra og indefra i EU. Kan du uddybe det?

"Lad os tage udefra først. Jeg er en stærk transatlantiker, jeg har studeret i USA, jeg har boet der i over fem år, jeg har altid troet på den amerikanske opfattelse af livet og friheden til at stræbe efter lykken. Men nu ser jeg på den amerikanske præsident og den måde, han handler, reagerer og opfører sig på. Og jeg deler bare ikke hans værdier, hvis han ellers har nogen."

"For ham handler det hele om forretningsaftaler, om at vinde eller tabe. Jeg bryder mig ikke op den måde at se livet på, på trods af at jeg holder meget af USA. Så det er én retning, som truslen mod multilateralisme og den internationale orden kommer fra."

"Kina er en anden. Den kinesiske model er forvirring. Den måde, de behandler data på, er fuldstændig anderledes end vores. For os handler det om at beskytte individet, for dem handler det om at hente information ud af individet. Og så selvfølgelig Rusland, som er et illiberalt land. Det afviser friheden, afviser det liberale demokrati. Alt det er angreb udefra."

"Indefra har vi de klassiske eksempler med Polens regeringsparti, "Lov og Retfærdighed" (PiS), vi har Salvini i Italien, vi har Orban i Ungarn, vi ser mord på journalister i Malta og Slovakiet, vi har andre problemer i Rumænien. Nogle lande opfører sig grundlæggende illiberalt. De handler i modstrid med EU's grundværdier. Det er den trussel mod værdierne, jeg taler om."

Du bruger udtrykket 'illiberal'. Hvad betyder det egentlig for dig?

"Det er faktisk et udtryk, som er blevet bragt på bane af Viktor Orban og hans parti, Fidesz. Det handler om at være antidemokratisk. Det kan også være antiretssikkerhed at være imod ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og akademisk frihed. For mig er illiberal i familie med intolerance. Og jeg har meget lav tolerance for intolerance."

Hvad kan du gøre ved det, hvis du bliver formand for EU-kommissionen?

"Man kan tale om værdierne. De er ikke kun praktiske, de er også en følelse. Man er nødt til at sige, at vi har disse værdier, og vi står fast på dem. Lidt som Barack Obama gjorde, da han var præsident. Det andet, man kan gøre, er at være konkret, når det handler om love og regler. Hvis et medlemsland handler i modstrid med de værdier, så må man starte procedurer imod dem. Det har vi jo også allerede gjort med Polen og Ungarn."

Viktor Orban og den politiske familie
Du nævnte Ungarns leder, Viktor Orban. Hans parti, Fidesz, er jo en del af den politiske familie, EPP, som du prøver at blive kandidat for. Kan du acceptere en person som Orban i din politiske familie?

"Jeg tror, vi har brug for en procedure til at håndtere det. Jeg er jo åbenlyst ikke enig med ham om mange ting. Samtidig er vi en meget bred politisk familie, så der er tolerance for forskellige synspunkter. Men, som jeg sagde, så har jeg meget lav tolerance for illiberale holdninger."

Men Orban er jo stolt af at kalde sig illiberal?

"Ja, det er sandt. Og derfor har vi brug for procedurer. Vi har brug for et nyt sæt værdier. Dem vil vi skrive ned og godkende under partikonferencen i Helsinki 8. november. Hvis Orban så ikke overholder de regler, er situationen jo meget tydelig: Enten er man med os, eller også er man ikke. Han kan melde sig ud, hvis han ikke bryder sig om vores værdier."

Er der partier, som du anser for ikke at høre til i din politiske familie? Hvad med for eksempel et nationalkonservativt parti som Dansk Folkeparti?

"Jeg forholder mig ikke til bestemte partier. Partier må følge reglerne. Hvis de ikke gør det, så er de ude. Hvis de gør, så er de inde. Men jeg kan sige så meget, at når det gælder PiS i Polen eller Salvinis Lega i Italien, så ville jeg ikke acceptere dem."

Det konservative parti i Danmark har én europaparlamentariker i øjeblikket. Det er den eneste dansker i EPP, som jo er den største politiske gruppe i parlamentet. Ville det være et tab for et land, hvis vi ikke får en ny konservativ valgt og dermed ikke har nogen i EPP?

"Selvfølgelig. Det er den største politiske kraft i Europa-Parlamentet. Det er den største partisammenslutning i Europa. Så det ville helt klart være et tab. Lad os håbe, at det ikke sker."

Kritik af tanken om Spitzenkandidater
Lad os tale lidt om den såkaldte Spitzenkandidat-proces, som du prøver at blive en del af. Du håber at blive kandidat for EPP. Hvorfor synes du, at den her måde at gøre det på er den rigtige?

"Det giver valget en demokratisk legitimitet. Det er indlysende, at det ikke er noget perfekt system, for europæisk demokrati er jo ikke perfekt. Men tanken er at have en offentlig diskussion og debat og en fremstilling af de europæiske kandidater, som ønsker at blive formand for kommissionen."

Men er det virkelig så demokratisk? Kritikerne siger, at de fleste mennesker i Europa ikke engang opdagede, at det her foregik for første gang i 2014?

"Man kan vende det om og sige, at kommissionsformanden indtil da blev udpeget af Det Europæiske Råd, altså stats- og regeringslederne, bag lukkede døre. Så det her er efter min mening en forbedring. Demokratiet udvikler sig skridt for skridt."

Man siger, at folk kan stemme på den næste formand for kommissionen, men det kan de jo i virkeligheden ikke … Det er jo nogle andre politikere, de går ud og stemmer på?

"Hvis den person stiller op til Europa-Parlamentet også, så vil han eller hun være kommet ind fra en 'valgkreds'. Hvis jeg vinder, så kommer jeg ind fra valgkredsen Finland. Okay, det stemte Danmark så ikke om. Men hvis man ved et nationalt valg er i Herning, så er man i en bestemt valgkreds, og hvis man er i København, så er man i en anden. I København kan man ikke stemme på kandidaten i Herning, så enkelt er det."

Det virker også, som om mange af stats- og regeringslederne ikke er så vilde med den her proces. Du har selv været regeringsleder. Hvorfor tror du, de er kritiske?

"De mister lidt magt, og det kan de godt se. Det er Det Europæiske Råd (medlemslandenes ledere samlet til topmøde, red.), der stiller kandidaten op. Men de er klar over, at det bliver svært for dem at opstille en person, som ikke har været en Spitzenkandidat eller har vundet ved det europæiske valg, for ellers bliver vedkommende ikke godkendt af Europa-Parlamentet. Så de mister noget magt, og det er derfor, nogle af dem ikke bryder sig om det her."

Op ad bakke … Men Danmark vandt jo i 92
"Et andet aspekt er selvfølgelig, at hvis man er en siddende regeringsleder, så kan man ikke føre kampagne for at blive formand for EU-kommissionen. Det kunne jeg for eksempel ikke, og Helle Thorning-Schmidt kunne ikke gøre det sidste gang. Det ville være blevet opfattet som illoyalt over for vælgerne derhjemme."

Er det ikke et problem?

"Jo, til en vis grad er det. Men så skaber det jo muligheder for andre, som nu mig. Jeg forlod det daglige politiske liv for to år siden, og da muligheden bankede på, så er det en vidunderlig chance. Jeg har forhåbentlig alle de nødvendige kvaliteter og den nødvendige baggrund til at kunne gøre det."

Er det tid til en nordisk formand for kommissionen?

"Det synes jeg, at det er. På mange måder finder jeg det trist, at Kommissionens formand aldrig er kommet fra et nordisk land, fra de baltiske lande eller fra Central- og Østeuropa."

Har du en reel chance? Den anden kandidat i EPP, tyskeren Manfred Weber, får åbenbart støtte fra kansler Merkel og fra andre ledere?

"Måske er det her 1992 en gang til! Jeg kan huske, at jeg stod i Hofbräuhaus i München og heppede på Danmark, da de vandt europamesterskabet i fodbold over Tyskland … Selvfølgelig er det her en kamp op ad bakke. Manfred er systemets kandidat. Men hør her: Det her er en hemmelig afstemning. Lad os se, hvordan det går i Helsinki."

"Jeg tager det rimelig afslappet. Jeg er ganske tilfreds med at være en del af kapløbet. Jeg er opstemt over muligheden for at tale om Europa og vores værdier. Jeg vil ikke sige, at det er ligegyldigt, om jeg vinder eller taber, men det er ikke hovedpointen her."

Forrige artikel Her er status på forhandlingerne om finansloven ifølge Dansk Folkeparti Her er status på forhandlingerne om finansloven ifølge Dansk Folkeparti Næste artikel KL modsatte sig undersøgelse af milliardbesparelse på digital post KL modsatte sig undersøgelse af milliardbesparelse på digital post
Regeringen fjerner beskyttelse af 1.000 kilometer vandløb

Regeringen fjerner beskyttelse af 1.000 kilometer vandløb

VANDLØB: Knap 1.000 kilometer vandløb har ikke noget naturpotentiale og bliver nu pillet ud af vandplanerne, lyder det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Beslutningen får massiv kritik fra grønne organisationer. Landbruget havde ønsket sig mere.