Suzanne Brøgger
Marianne StidsenFire medlemmer forlader Det Danske Akademi i protest
Fire ud af 18 medlemmer har valgt at forlade Det Danske Akademi. Det skriver Weekendavisen.
"Akademiet har alt for længe skullet stå model til Marianne Stidsens i mine øjne helt uhyrlige, offentliggjorte påstande." Sådan skriver Suzanne Brøgger i sit udmeldelsesbrev, som Weekendavisen er kommet i besiddelse af.
Desuden har fire andre medlemmer underskrevet en erklæring, hvori de opfordrer Marianne Stidsen til at forlade akademiet.
Medlemmerne tager afstand fra den måde, som Marianne Stidsen har deltaget i den offentlige debat om identitetspolitik, voldtægtslovgivning og MeToo-bevægelsen. Hun har blandt i Berlingske sammenlignet MeToo-bevægelsen med en terrorbevægelse.
Som begrundelse for sit farvel til akademiet udtaler Ida Jessen til Information:
”Det er ikke nogen katastrofe i verdenshistorien, at Det Danske Akademi er ude i sit livs største krise, men omstændighederne er, at Det Danske Akademi bliver forbundet med Stidsen på grund af hendes store aktivitet med hendes indlæg og kronikker – og dermed bliver akademiet også forbundet med de holdninger, hun har. Det vil jeg ikke."
Det Danske Akademi er en selvstændig institution, hvis formål er at "virke for det danske sprog og ånd, især inden for litteraturen." Akademiet uddeler årligt en række prestigefulde litteraturpriser.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa










































