Fire ting at holde øje med ved det grønlandske valg

I dag tirsdag går grønlænderne til valg for at vælge 31 medlemmer til landets parlament, Inatsisartut. Når valgstederne fra Qaanaaq i nord til Narsarmijit i syd lukker ved midnat dansk tid, så er der flere ting, der er værd at holde øje med.

Kielsen eller Olsvig
Skal Grønlands landsstyreformand fortsat hedde Kim Kielsen, eller kommer det tidligere folketingsmedlem Sara Olsvig til at kunne sætte sig til rette i formandsstolen på niende sal i landsstyrets administrationsbygning i Nuuk? Kielsens socialdemokratiske Siumut og Olsvigs socialistiske IA er Grønlands to suverænt største partier, der begge har 11 ud af 31 mandater i det nuværende Landsting. Siumut henter traditionelt sin opbakning i de små bygder og byer langs kysten, mens IA mere er et ”storbyparti”, der henter to tredjedele af sine stemmer i Grønlands hovedstad, Nuuk, hvor knap én tredjedel af befolkningen bor.

Partierne har siden 2016 sammen udgjort Grønlands regering, Landsstyret, med Kim Kielsen som formand. Tonen mellem de to samarbejdspartnere har dog været hård i valgkampen. Hvis Sara Olsvig og IA får flere stemmer end Kim Kielsen og Siumut, så bliver det sandsynligvis Sara Olsvig, der kan kalde sig landsstyreformand. Et nyt parti med en tidligere Siumut-profil i spidsen kan risikere at koste Kielsen de stemmer, som skal til for at slå Olsvig.

Bred koalition eller snæver alliance
Når det er afgjort, om det bliver Kim Kielsen eller Sara Olsvig, der får flest stemmer, så er det op til vinderen at forsøge at danne en alliance, der kan mønstre 16 eller flere mandater i det grønlandske parlament, Inatsisartut. Her bliver det interessant at se, om Siumut og IA kan finde sammen om at fortsætte det brede samarbejde fra det nuværende landsstyre. Og om socialdemokratiske Siumut kan leve med at spille andenviolin og ikke indtage landsstyreformandsposten, hvis Sara Olsvig og IA bliver valgets store vinder. Siumut har haft posten som landsstyreformand i 35 ud af 39 år siden landsstyrets indførelse i 1979.

Der vil dog sandsynligvis også være mulighed for at lave mere snævre alliancer med et eller flere af de fem andre partier, som også er på den grønlandske stemmeseddel. Det kunne være med det tredje medlem af den nuværende landsstyrekoalition Partii Naleraq eller med det nye parti Nunatta Qitornai. Begge partier ledes af tidligere Siumut-medlemmer.

Hvis Siumut formår at holde fast i landsstyreformandsposten, så kunne det være med stemmer fra det socialliberale parti Demokraterne og det liberale Atassut i ryggen. Det kan dog heller ikke udelukkes, at Siumut går sammen med afhopperne fra Partii Naleraq og Nunatta Qitornai. Sidstnævnte parti er ledet og stiftet af Vittus Qujaukitsoq, der forlod Siumut efter at have tabt formandsvalget til Kim Kielsen. Vittus Qujaukitsoq var landsstyremedlem for blandt andet udenrigsanliggender, men gik flere gange ud med meget markante udmeldinger mod USA og Danmark, som Kim Kielsen ikke var enige i. Det er derfor ikke sikkert, Kim Kielsen ønsker at have Vittus Qujaukitsoq med i et nyt landsstyre.

Uanset hvad så vil både Kielsen og Olsvig sandsynligvis have flere forskellige alliancemuligheder – inklusiv at fortsætte samarbejdet.

Selvstændighed
Seks ud af syv partier på stemmesedlen går ind for grønlandsk selvstændighed fra Danmark. Der er dog stor uenighed om, hvordan det skal foregå, og hvor lang tid det skal tage at rive sig løs. Derfor er det også værd at holde øje med, hvor stor opbakning de partier, som taler for en hurtig løsrivelse, får.

Mest markant er Partii Naleraq, der mener, at man allerede i morgen onsdag bør indlede forhandlinger med Danmark om Grønlands selvstændighed og partiformand Hans Enoksen har tidligere sagt, at Grønland bør være selvstændig allerede i 2021. Partii Naleraq har i dag tre medlemmer af Inatsisartut.

Nunatta Qitornai er meget hård i sin kritik af Danmark og taler for at igangsætte hjemtagningen af en række centrale områder, som i dag administreres af Danmark. Desuden vil partiet have Inatsisartut til i den kommende valgperiode at vedtage en køreplan for vejen frem mod selvstændighed.

I den anden grøft finder vi Samarbejdspartiet, der som det eneste parti vil bevare rigsfællesskabet og sågar er gået til valg på, at bloktilskuddet fra Danmark på i dag knap fire milliarder kroner skal fordobles.

Resultaterne for Partii Naleraq, Nunatta Qitornai og Samarbejdspartiet kan derfor give en god indikation af, hvor kraftig selvstændighedstrangen er blandt vælgerbefolkningen.

Aleqa Hammond-effekten
Hvor markant bliver den kontroversielle tidligere landsstyreformand Aleqa Hammonds comeback til grønlandsk politik? Er den bedrageridømte Hammond stadig lige så stor stemmesluger, som hun var ved landsstyrevalget i 2014 og ved folketingsvalget i 2015? Her fik hun knap hver sjette af alle stemmer. Det er også værd at holde øje med, når stemmerne begynder at blive talt op. Kort før påske annoncerede Aleqa Hammond, at hun stillede op for det nye parti Nunatta Qitornai, der er stiftet af den ligeledes kontroversielle politiker Vittus Qujaukitsoq. Hammonds navn på stemmesedlen kan være med til at sikre partiet op til flere pladser i parlamentet.

Spørgsmålet bliver så, hvilke partier der kommer til at gå tilbage som følge af Aleqa Hammond og Nunatta Qitornais fremgang? Her vil det være mest oplagt at pege på Hammond og Qujaukitsoqs gamle parti Siumut.

Aleqa Hammond, der sidder i Folketinget, valgte i 2014 at træde tilbage som landsstyreformand, efter at en revisionsrapport afslørede, at Hammond havde brugt landsstyrets penge i privat sammenhæng. I 2015 kom det desuden frem, at Aleqa Hammond også havde brugt Folketingets penge til private formål. Herefter forlod Aleqa Hammond Siumut og blev løsgænger i Folketinget. Det borgerlige flertal i Folketinget gjorde i 2017 Aleqa Hammond til formand for Grønlandsudvalget, mod at hun lovede ikke at stemme imod VLAK-regeringen. I den forbindelse udtalte skatteminister Karsten Lauritzen (V), at regeringen ”havde købt en grønlænder”.