Debat

Flere skal drømme om læreruddannelsen

DEBAT: Det er positivt, at ni procent flere nye studerende vil være lærere. Men læreruddannelsen skal tiltrække flere i fremtiden, skriver Københavns børne- og ungdomsborgmester, Pia Allerslev (V), rektor på Metropol, Stefan Hermann og Laust Joen Jakobsen, rektor på UCC.

Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pia Allerslev (V), Stefan Hermann og Laust Joen Jakobsen
Hhv. børne- og ungdomsborgmester i København, rektor på Metropol, rektor på UCC

Vi er nogle, som er glade for, at flere har lyst til at være lærere. Samlet set har ni procent flere end sidste år valgt læreruddannelsen som deres førsteprioritet i deres ansøgning om en plads på en videregående uddannelse. På lørdag får de besked, om deres ønske bliver opfyldt. 

Prognoser viser, at der i fremtiden vil være mangel på lærere, og i det lys er det dejligt med en øget tilstrømning - men vi vil mere end det. Vi vil have endnu flere dygtige studerende til lærerprofessionen. Det er en ambition, vi er fælles om. Det har København og hele det danske samfund brug for. Og hvordan vil vi så gøre det?

Pengene til udvikling er på plads
I Københavns Kommune har vi foreløbig afsat 70 millioner kroner i budgettet for 2016 og 2017 til at forbedre nogle af de forhold, som lærerne selv peger på er udfordrende ved jobbet. Vi har øremærket penge til at få nye lærere godt i gang på skolerne, vi styrker teamsamarbejdet og udvikler fælles undervisningsforløb. 

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]     test

Vi har penge til at få kvalificerede vikarer, som kan tage over, når lærerne bliver opkvalificeret i deres undervisningsfag. Københavns Kommune er landets største lærerarbejdsplads, og det giver volumen til at skabe udviklings- og karrieremuligheder på vores skoler.

Samarbejder om at forbedre
Og så samarbejder vi. De to professionshøjskoler – Metropol og UCC – og kommunen arbejder sammen om at målrette læreruddannelsens praktikforløb og om at skabe endnu bedre rammer for faglig fordybelse og til at udvikle nye pædagogiske ideer gennem stærke faglige fællesskaber. 

Vi kan ikke med et snuptag gøre læreruddannelsen til den uddannelse, som alle de dygtigste unge går og drømmer om. Men vi arbejder på det.

Pia Allerslev, Stefan Hermann og Laust Joen Jakobsen
Hhv. børne- og ungdomsborgmester i København, rektor på Metropol, rektor på UCC

For at få det hele til at spille skal der god ledelse til ude på skolerne. Derfor etablerer vi stærke ledernetværk og stiller skarpt på ledelse via vores skoleledelsesprofiler.

Vi kan ikke med et snuptag gøre læreruddannelsen til den uddannelse, som alle de dygtigste unge går og drømmer om. Men vi arbejder på det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laust Joen Jakobsen

Fhv. programleder, Københavns Professionshøjskole , fhv. rektor, Professionshøjskolen UCC
lærer (Emdrupborg Statsseminarium. 1974), MPA (Handelshøjskolen i København. 1996)

Pia Allerslev

Selvstændig rådgiver, formand for CP Danmark og Fonden Cph Stage, bestyrelsesmedlem, DGI, medejer, SimpleDK
lærer (Frederiksberg Seminarium 1999)

Stefan Hermann

Direktør, Life Fonden, fhv. rektor, Københavns Professionshøjskole
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1999)









0:000:00