Folketinget står fast: Her skal ikke spares

Mens der er krav om, at kommunerne, regionerne og ministerierne skal spare og effektivisere, er Folketinget hidtil gået fri.

Og sådan bliver det ved med at være. 

Det fastslog Folketingets Præsidium på et møde onsdag aften.

”Folketingets økonomi er væsentligt mere overskuelig end statens og kommunernes, og Folketinget har andre, gode værktøjer til at skabe effektiviseringer og omprioriteringer. Folketinget har derfor ikke samme styringsmæssige behov for at bruge omprioriteringsbidrag til at facilitere forandringer i institutionernes virke,” skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), i et skriftlig svar til Altinget og tilføjer:

"På den baggrund har Præsidiet enstemmigt besluttet ikke at indføre et omprioriteringsbidrag."

Hun peger desuden på, at Folketingets Administration på sine driftsbevillinger i perioden 2008-2018 samlet set har gennemført effektiviseringer til en værdi af mere end 10 procent af bevillingsrammen.

Udskældt kommunal omprioritering
Kommunerne, regionerne og staten er alle omfattet af omprioriteringsbidraget. Det betyder, at staten skal spare to procent på deres budgetter. Imens skal regionerne og kommunerne spare en procent af deres budgetter.

Særligt kommunernes omprioritering har været omdiskuteret. Kommunerne står overfor at skulle spare cirka 2,4 milliarder hvert år frem mod 2019. Den besparelse har mange kommuner protesteret mod, da de mener, at de allerede er presset på økonomien.

Enhedslistens Christian Juhl, der er næstformand i Præsidiet, peger på, at det ikke er nødvendigt for Præsidiet med omprioritering på en bestemt procentsats.

”Det er en mærkelig øvelse, hvis nu organisationen i forvejen har den praksis, at man kigger på, om forskellige aktiviteter er fornuftige, og der hver eneste år bliver omprioriteret i Præsidiet,” siger han og tilføjer:

”Omprioriteringsbidraget ødelægger den sunde fornuft, hvor man tager stilling til den reelle drift og siger, hvor har vi brug for at omprioritere. Så er det ligegyldigt, om det er en halv eller fire procent, der er beløbet,” siger han.

Borgmester: Folketinget bør også spare
Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) har tidligere kritiseret, at Folketinget ikke er underlagt et omprioriteringsbidrag, når kommuner og regioner skal være det. Hun mener derfor også, at præsidiet skulle have truffet en anderledes beslutning.

”Det havde været et godt signal, hvis man også havde taget omprioriteringsbidraget på sig i Folketinget og sagt 'Okay, I skal finde en procent af budgettet ude i kommunerne og andre steder, nu gør vi det også',” siger hun.

Folketingets driftsbudget for 2016 er på 684 millioner kroner, så hvis Folketinget skulle omprioritere en procent, ville det svare til knap syv millioner kroner, hvilket er mindre end sparekravet til kommunerne.

Men forskellen på kommunerne og Folketingets budgetter har ingen betydning, mener Benedikte Kiær:

”Regeringen gør det til et spørgsmål om at forvalte skatteborgernes kroner bedst muligt. Og skatteborgerne betaler også Folketinget, så det burde gælde alt, hvad skatteborgernes kroner går til. Ellers er det lidt hult, når man siger, at det er et spørgsmål om at bruge skatteborgernes kroner godt nok,” siger hun.

Hun understreger desuden igen, at kommunerne allerede omprioriterer af sig selv, hvilket mange andre borgmestre også tidligere har pointeret i debatten om omprioriteringsbidraget.

Kommunerne har allerede været nødt til at omprioritere i deres budgetter for at finde midler til stigende udgifter til eksempelvis sundhedsområdet og til flygtningeområdet, lyder det.