Køb abonnement
Annonce

For et år siden traf vi en stor beslutning. Her er 10 artikler, I har været særligt glade for

I anledning af vores første fødselsdag vil vi gerne dele ti af de artikler, I har været særligt glade for at læse – og som vi er lidt ekstra stolte af.
 
I anledning af vores første fødselsdag vil vi gerne dele ti af de artikler, I har været særligt glade for at læse – og som vi er lidt ekstra stolte af.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
14. januar 2026 kl. 14.45

For præcis et år siden gjorde vi noget, vi havde taget tilløb til længe her på Altinget.

Vi sagde, at god politisk journalistik koster penge.

Derfor lancerede vi et abonnement for alle jer, der – som os – mener, at politik aldrig har været vigtigere.

Siden da har vi hver dag gjort os umage for at levere netop det: God politisk journalistik.

I anledning af vores første fødselsdag vil vi gerne dele ti af de artikler, I har været særligt glade for at læse – og som vi er lidt ekstra stolte af.

 

Et åbent brev

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det gik ikke, som Esben Schjørring havde satset på, da han skulle interviewe Anders Fogh Rasmussen i maj sidste år.

Der var noget "hårdt, uigennemtrængeligt" over den bogaktuelle forhenværende statsminister og Nato-generalsekretær. Og samtidig "noget næsten flygtigt", skrev han bagefter.

Og hvad gør man så?

De fleste journalister ville med generøse mængder sproglig gaffatape klistre det hele sammen til et klassisk interview og udgive det. 

Men Altingets politiske redaktør valgte en anden vej: Han skrev et slags åbent brev, hvor han frem for at skjule, at det ikke var gået helt efter planen, i stedet lagde det åbent frem. 

Resultatet er en tekst, der har nerve og nuancer.

(Gen)læs den her: 

Kære Anders Fogh: Efter vores samtale må jeg erkende, at jeg stadig ikke helt forstår dig

  

Manden i den arktiske midte

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hver morgen vågner grønlænderne til nye trusler fra USA's præsident, Donald Trump, der bestemt ikke har opgivet tanken om amerikansk kontrol med den arktiske ø.

Midt i det hele står landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen, der overtog magten for et lille år siden.

Men hvem er han?

Oven på hans valgsejr tegnede journalisterne Katrine Falk Lønstrup og Anders Ellekjær Rønne et portræt af den unge politiker, der førte sit parti til et comeback og blev valgets største stemmesluger.

Her bliver I klogere på en "pragmatisk", men også "meget direkte" Jens-Frederik Nielsen.

Find portrættet her: 

Han bliver kaldt direkte, slagkraftig og knapt så diplomatisk. Nu skal han lede Grønland

 

Det politiske termometer

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Noget af det, vi bruger mest tid på at forstå, er, hvorfor politikerne gør, som de gør. Og et af de absolut vigtigste redskaber er vores meningsmålinger fra Epinion.

Ti gange om året får vi friske tal på vælgernes syn på partierne, toppolitikerne og de vigtigste, mest aktuelle emner i dansk politik.

Det har resulteret i snesevis af gode analyser, portrætter og lister i årets løb. Men det, I især vender tilbage til igen og igen, er vores samling af 15 forskellige grafikker, der hver især tager temperaturen på dansk politik – og som har data, der går flere år tilbage i tiden.

Næste måling kommer 30. januar, hvor vi endnu engang opdaterer den. Men det skal ikke afholde dig fra at dykke ned i den allerede nu.

Find artiklen her: 

Sådan står partier, politikere og vælgere: Disse tal fortæller alt om dansk politik lige nu

 

Henrik Sass Larsens forsvarsskrift

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I nyere tid er der få personer i Socialdemokratiet, der har været lige så afgørende som Henrik Sass Larsen.

Han var manden, der var med til at sikre både Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen nøglerne til Statsministeriet og flytte partiet markant på udlændingepolitikken.

Og pludselig var han også en mand, der blev beskyldt for – og siden fundet skyldig i – at besidde store mængder ulovligt billede- og videomateriale med seksuelle overgreb begået mod børn.

Inden dommen blev fældet i byretten i september 2025, udgav Sass Larsen bogen 'Tilbageslag' med sin egen forklaring på, hvorfor politiet havde fundet materialet på hans computer. 

Det er på en og samme tid en selvbiografi og et forsvarsskrift, der er skrevet med "en vrede og en sårbarhed, som er helt uhørt i en bog fra en tidligere toppolitiker og magthaver", mente chefredaktør Jakob Nielsen.

Han gav bogen tre A'er. I kan læse hvorfor lige her:

Henrik Sass Larsens nye bog gør ondt at læse, fordi den har gjort ondt at skrive

 

Troels Lunds opsigtsvækkende melding

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Når vi en dag skal finde skalpellen frem for at foretage en obduktion af SVM-regeringen, kunne dødstidspunktet godt blive fastsat til klokken 19.15, lørdag 6. december 2025.

Her udgav Berlingske et interview med Venstre-formand Troels Lund Poulsen, der meldte sig klar til at trække Danmark ud af statsborgerskabskonventionen efter næste valg – hvis det ikke lykkes at ændre den "indefra" inden da.

Den besked, skrev politisk redaktør Esben Schjørring, viser, at midterregeringen "er gået i opløsning med raketfart".

Hop ombord i analysen lige her:

Med ét interview har Troels Lund Poulsen revet tæppet væk under Mette Frederiksen

 

Et af de sidste tabuer

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er få tabuer tilbage. Et af dem er vores løn. For det er en privat sag, vil mange nok indvende. 

Alligevel tog vi i foråret emnet op her på Altinget og fremlagde listen over de 20 bedst lønnede embedsfolk på Slotsholmen.

Formålet var ikke at sætte nogen i en gabestok eller udskamme dem. Det var at skabe åbenhed og debat. Og det, synes jeg, lykkedes vi også med:

Vi undersøgte, om de nuværende lønninger overhovedet er tilstrækkelige til at tiltrække de bedste ledere. Og om der er forskel på, hvad mænd og kvinder tjener i toppen af det danske embedsværk – det er der i dén grad.

Hvis I vil se, hvad der står på lønsedlen hos nogle af de mest magtfulde embedsfolk i landet, kan I læse med her: 

Her er de 20 bedst lønnede embedsfolk på Slotsholmen

  

Den røde tråd

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Når et politisk portræt lykkes, kan man som læser klart fornemme den røde tråd mellem den personlige historie og det politiske projekt.

I vores portræt af Mona Juul, som journalist Katrine Falk Lønstrup besøgte i barndomshjemmet i Torsted i udkanten af Horsens, er den røde tråd helt tydelig.

Her fortæller den relativt nyslåede formand for Konservative om opvæksten i 1970'er-parcelhuset, hvor moren var alvorligt syg, og pengene var små. Hun husker blandt andet, hvordan hendes fastre fra tid til anden hjalp til med det økonomiske.

"Den ene faster var sygeplejerske. Hun var en høj, rank kvinde med store bryster. Og jeg bildte mig ind, at hun var en helt. En rigtig stærk kvinde med en fasthed i stemmen. Det kunne jeg virkelig godt lide. Hun kunne klare sig selv, og sådan ville jeg også være."

Sådan har Mona Juul det stadig, fortsætter hun:

"Og hvis man så selv formår at have så brede skuldre, at man kan klare sig selv, mener jeg også, man har en forpligtelse til at hjælpe andre en gang imellem."

Læs portrættet her:

Mona Juul fortalte aldrig, når det var hårdt derhjemme: Jeg ville beskytte min mor. Jeg er meget stolt af hende

 

Vi fulgte pengene

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Det er ikke sådan, at Moderaterne går og skilter med deres økonomiske støtter. Faktisk har Løkkes parti nægtet at løfte sløret for, hvem der postede penge i partiet i valgåret 2022.

Måske var det derfor, det vakte så meget opsigt blandt læserne her på Altinget, da erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen kunne fremlægge partiets endnu ikke offentliggjorte regnskab for året efter – 2023 – og kaste lys over, hvilke virksomheder og organisationer der støttede partiet med mere end 22.800 kroner.

Artiklen var en del af en hel serie, hvor vi gennemgik partistøtten for samtlige partier.

Hvis I ikke fik læst artiklen i marts sidste år, kan I finde den her:

Her er mændene, der skyder flest penge i Moderaterne 

 

Virkelighedens verden

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Politik er ikke kun nye lovforslag, lækkede aftaletekster og magtkampe. Det er også noget, vi møder i vores hverdag – som for eksempel i vuggestuen eller børnehaven.

Derfor gik datajournalisterne Laura Bejder Jensen og Freja Wedenborg på digital jagt efter tilsynsrapporterne fra samtlige 357 kommunale og selvejende vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner i København.

Indholdet blev analyseret og inddelt i fire kategorier – fra godt til alvorlige problemer.

Gennemgangen viste blandt andet, at der er store geografiske forskelle i kvaliteten. Især i nordvestbydelen, hvor langt de fleste københavnske daginstitutioner med alvorlige problemer ligger.

Hvis du selv vil dykke ned i kortet – igen, måske – får du linket herunder.

Find din daginstitution her: Altinget har kortlagt kvaliteten af Københavns vuggestuer og børnehaver

 

Socialdemokratiets spejl

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

For Socialdemokratiet var kommunalvalget – med ganske få undtagelser – et regulært blodbad.

Også på Vestegnen.

Her satte SF sig på magten i flere kommuner. Og det fortjente sin egen analyse, skrev politisk redaktør Esben Schjørring, for Vestegnen er en socialdemokratisk opfindelse, der i årtier har været som et spejl for partiet.

Hvad kunne Socialdemokratiet så se, da stemmerne var talt op?

Hans bud kan du læse her:

Den perfekte storm har ramt Socialdemokratiet på Vestegnen. Og signalet til Mette Frederiksen er klart

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026