For første gang er der skabt et kunstigt foster. Og hvad har det med etik at gøre?
Som formand for Det Etiske Råd blev jeg altid spurgt, om jeg var bekymret, hver gang vi så et bioteknisk nybrud. Men etik handler om besindelse og ikke om bekymringer, skriver Jacob Birkler.
Jacob Birkler
Lektor, filosof og forfatter, fhv. formand for Det Etiske Råd 2011-16Lyset fra mikroskopet fanger den banebrydende nyhed. Et lille foster er skabt uden sædceller, ægceller eller livmoder.
Gennem mikroskopet kan man øjne det lille foster, hvor livet er begyndt. Alle de vitale organer skimtes, hvor hjertet skaber den første blodcirkulation, og man kan tilmed se en hjerne. Det kunstige foster er udviklet i en bioreaktor, hvilket har fundet sted via stamceller kultiveret i petriskåle.
Det er første gang mennesket har skabt et syntetisk embryo, hvor man tilmed kan iagttage livets første udvikling på nært hold. Samtidig er det opsigtsvækkende, at det biokemisk er lykkes, at lade gener kode for udvikling af en moderkage, som er vital for fostrets overlevelse.
Nogle vil måske ånde lettet op, når jeg nævner, at der alene er tale om et musefoster. Alligevel gik nyheden verden rundt, da et forskerhold fra Weizmann Institute of Science i august publicerede deres vidtgående resultater i 'Cell', som er et internationalt anerkendt videnskabeligt tidsskrift.
Det er endnu for tidligt at skabe kunstige menneskefostre. Men de nye videnskabelige landvindinger rejser alligevel en række spørgsmål. Hvad er forskellen på et kunstigt foster og andre manipulerbare objekter? Er vi nået til en grænse, som mennesket ikke bør overskride? Hvad har sagen overhovedet med etik at gøre?
Vi glemmer let, at teknologier slet ikke kan være etiske eller uetiske. Den etiske vurdering handler alene om menneskets brug af teknologier
Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd
Som altid, når det gælder nye bioteknologier, så handler det om forholdet mellem 'kan' og 'bør'. Ét er de ting, vi kan gøre, noget andet er at gøre de rigtige ting. Her vil etik spille sin bedste rolle, som besindelsens kunst. Grundige overvejelser, hvor fornuft og erfaring skal hjælpe os undervejs.
Almindeligvis vil mange ty til hurtige holdninger, hvilket alle kan levere. Det er altid let at være enten for eller imod. Men ingen har gavn af, at vi taler højlydt til hinanden om det, vi umiddelbart mener og synes. I det hele taget handler etik slet ikke om at være for eller imod nye teknologier. Etik handler om at øjne kompleksiteten, de mange hensyn, de tilgrundliggende værdier og orientere sig herudfra.
Arbejdet med etik handler om at gøre hinanden klogere på blinde vinkler og kontrære hensyn, som vi måske har overset. Vi glemmer let, at teknologier slet ikke kan være etiske eller uetiske. Den etiske vurdering handler alene om menneskets brug af teknologier.
En spontan vurdering af muligheden for at skabe kunstige fostre klæber sig til argumentet om det unaturlige. Præmissen synes at være, at alt, hvad der er naturligt, er godt, hvor det unaturlige kobles til det onde. Men argumentet er som sæbe at holde på.
Noget af det mest modbydelige i denne verden skabes af naturen, hvor kræftsvulster og naturkatastrofer er oplagte eksempler. Modsat skal vi prise os lykkelige for det unaturlige, som har skabt en kulturel verden, hvor vi kan leve bedre og længere.
På den måde bliver argumentet om det naturlige let til et luderargument, som kan misbruges til selv de værste formål. Samtidig glemmer vi hurtigt, hvordan det mest unaturlige som regel bliver ganske naturligt med tiden.
For årtier siden var mange danskere eksempelvis særdeles kritiske, når det gælder kunstig befrugtning, hvilket er blevet ganske almindeligt i dag, uden at flertallet rynker på næsen af den grund. Derfor har hjælpen til de ufrivilligt barnløse også skiftet navn til assisteret reproduktion. Det er således blevet ganske naturligt.
Mine egne erfaringer fra arbejdet med etik, fortæller mig, at det er meget lettere at forsvare en ny teknologi, hvis det handler om at redde liv til forskel fra at skabe liv.
Nytteetikken har for længst fejet de gamle principper af debatscenen, som tidligere handlede om det forkerte i at manipulere med menneskeliv
Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd
Derfor bliver de nye forskningsresultater heller ikke forsvaret som et forsøg på snart at kunne skabe syntetiske menneskefostre. Tværtimod bliver teknologien forsvaret som et skridt i retning af at kunne skabe syntetiske menneskeorganer, der kan redde liv. Her vil de fleste kunne være med.
Det, som fremover skal gro i en bioreaktor, er derfor et organ udviklet via celler fra den person, som skal bruge organet. Vi ved, at mennesker dør på ventelisten til et nyt organ. Kan vi redde deres liv, vil målet derfor hellige midlet. Og netop tanken om et værdifuldt mål gør det meget lettere for de fleste at acceptere et teknologisk nybrud.
Nytteetikken har for længst fejet de gamle principper af debatscenen, som tidligere handlede om det forkerte i at manipulere med menneskeliv og "lege Gud". I dag har nytteetikken sejret, uden at flertallet nødvendigvis kender principperne bag.
Personligt ser jeg heller ingen røde advarselslamper. Som formand for Det Etiske Råd blev jeg altid spurgt, om jeg var bekymret, hver gang vi så et bioteknisk nybrud. Tanken synes at være, at arbejder man i etikkens verden, er man ansat i bekymringsindustrien. Men nej, i mine øjne handler det slet ikke om bekymringer.
I det hele taget handler det videnskabelige arbejde altid om små skridt, hvor man hele tiden øjner nyt land. Her vil etikken se det som havis, hvor det kan være nødvendigt at gå langsomt, for på den måde at se om isen holder.
Således vil arbejdet med etik handle om en vis tøven og besindelse undervejs. Man skal ikke fare afsted i en bestemt retning. Modsat vil det også være forkert slet ikke at gå nogen steder.
Med etik skal vi orientere os. Har vi eksempelvis mistet nogen eller noget undervejs? Hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen? På den måde giver det mening at tale om etik og moral som et kompas.