Debat

Forsker: Derfor er det vigtigt at justere skolereformen

DEBAT: En lang række panikreaktioner på tvivlsomme undersøgelser af danske børns dygtighed har ført til en folkeskole, der drives som industriproduktion af arbejdstagere til et fremtidens arbejdsmarked, som endnu ikke findes, skriver Brian Degn Mårtensson.

Selv om især Socialdemokratiet har modsat sig forandringer, er det lykkedes at få neddroslet den kontrafaktiske målstyring, skriver Brian Degn Mårtensson.
Selv om især Socialdemokratiet har modsat sig forandringer, er det lykkedes at få neddroslet den kontrafaktiske målstyring, skriver Brian Degn Mårtensson.Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Brian Degn Mårtensson
Forfatter og ph.d.-studerende, Aarhus Universitet

I år 2013 vedtog Folketinget en stor reform af folkeskolen. Her blev det definitivt statens og kommunernes opgave at skabe sig nogle egnede borgere, der kunne klare sig i konkurrencen på fremtidens arbejdsmarked.

Beslutningen, som blev fulgt op af en række andre tiltag på børne- og ungeområdet, var dog ikke udtryk for nogen folkelig vilje, da flere af de partier, der stemte for, slet ikke havde forstået beslutningens implikationer.

Som de fleste sikkert også kan regne ud, var beslutningen heller ikke udtryk for en overbevisende logik, da fremtidens arbejdsmarked har den uheldige egenskab, at det endnu ikke eksisterer. Men som med andre af tidens reformer og tiltag afstedkom kombinationen af panik og uvidenhed, at det hele gik igennem.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

I eksempelvis Skanderborg og Aarhus Kommune målstyres og digitaliseres der i en grad, at det er svært at forestille sig, hvordan i alverden det skulle have noget som helst med frie menneskers tilblivelse at gøre.

Brian Degn Mårtensson
Forfatter og ph.d.-studerende, Aarhus Universitet

Panikreaktioner på PISA-undersøgelser
Baggrunden herfor findes i en debat, der startede i 1990'erne, hvor de såkaldte Nordlæs-undersøgelser pegede på, at danske skolebørn slet ikke var så dygtige, som man troede.

Senere PISA-undersøgelser bekræftede tilsyneladende dette billede, og derpå bredte der sig en næsten panisk stemning på Christiansborg og i den danske offentlighed: Hvordan skal vi konkurrere med kineserne, hvis vi ikke læser hurtigere end dem?

Idiotien bag de seneste mange års reformer er skræmmende, og derfor er det velgørende, at regeringen har forsøgt at få udviklingen vendt.

Brian Degn Mårtensson
Forfatter og ph.d.-studerende, Aarhus Universitet

I nullerne iværksatte man derfor de første statslige kontrolindsatser i form af nationale test, og i 2010'erne blev et væld af tiltag som nævnt iværksat, der alle havde til formål at strømline dansk uddannelsespolitik fra fødsel til arbejdsmarked.

Først i de senere år er det blevet gjort klart, at de internationale undersøgelser, der afstedkom panikken i første omgang, slet ikke var så pålidelige som antaget. Nu må vi forholde os til konsekvensen.

Folkeskolen bærer præg af industriproduktion
Kort fortalt er vuggestuer og børnehaver blevet til såkaldte ”læringsarenaer”, der skal følge læringsmål og læreplaner, og i de mest revolutionære kommuner arbejdes der med fine engelsksprogede koncepter, der skal dataficere og opmåle slagets gang.

Folkeskolen er blevet reformeret efter samme mønster, og i eksempelvis Skanderborg og Aarhus Kommune målstyres og digitaliseres der i en grad, at det er svært at forestille sig, hvordan i alverden det skulle have noget som helst med frie menneskers tilblivelse at gøre.

Tanken falder snarere på industriproduktion, når man læser de såkaldte visionspapirer og strategiplaner. Også læreruddannelse, universiteter og gymnasier er i de forgangne år blevet rykket i retning af denne form for styret tilpasning til produktive målsætninger.

Målstyring efter fremtidens arbejdsmarked
Det var forhenværende undervisningsminister Christine Antorini, der i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen 6. januar 2014 lancerede revolutionsbetegnelsen om de tiltag, hun stod bag. Ideen var, at vi som samfund skulle gøre op med gamle vaner, og i stedet gå en lys og lovende fremtid i møde under statslæringens faner.

Alle vegne var der glæde og begejstring blandt projektmagere og kontraktansatte offentlige ledere, og medierne skrev kontinuerligt og ukritisk om den nye, varierede og spændende skoledag, børnene skulle have.

Det hele lød så smukt: I stedet for at blive undervist på traditionel vis med kundskaber og frihed for øje, skulle opvoksende borgere nu motiveres til at lære lige netop det, udvalgte politikeres og eksperters forestilling om fremtidens arbejdsmarked krævede af dem.

Kan det virkelig passe? tænker du sikkert. Ja, selvfølgelig kan det det! Hvad skulle man ellers målstyre efter, når det handler om fremtiden? Tarotkort? Varsler, afledt af dyreknogler?

Gør op med grundlæggende idioti
Idiotien bag de seneste mange års reformer er skræmmende, og derfor er det velgørende, at regeringen har forsøgt at få udviklingen vendt.

Selv om især Socialdemokratiet har modsat sig forandringer, er det lykkedes at få neddroslet den kontrafaktiske målstyring, og regeringen taler i et aktuelt udspil om en række omfattende justeringer af skolereformen, herunder oprettelsen af frie folkeskoler.

Der skal mere til, hvis dansk skole- og uddannelsespolitik skal tilbage på sporet, men det er helt afgørende, at vi så hurtigt som muligt får gjort op med den grundlæggende idioti, som har præget området i lang tid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Degn Mårtensson

Filosof, forfatter
cand.pæd., pædagogisk filosofi

0:000:00