Muhammed-tegningerne var nemme at forholde sig til. Men det er helt anderledes med de aktuelle koranafbrændinger.

Sådan lyder det fra den færøske lektor Heini í Skorini, der forsker i religion og ytringsfrihed ved Færøernes Universitet.

For mens Jyllands-Postens tegninger var en mere klassisk form for religionssatire, er bogafbrændinger en helt anden form for ytring, forklarer han.

"Det er vanskeligere at forsvare retten til at afbrænde bøger end at publicere satiretegninger. Det bliver ganske enkelt opfattet som et andet fænomen," siger han og fortsætter: 

"Derfor er det simpelthen en dårligere sag den her gang, end det var for 15-20 år siden."

Den aktuelle debat er udtryk for en ældgammel diskussion i international politik: I hvilken grad skal religion kunne udsættes for hån, spot og latterliggørelse?

På den ene side forsøger toneangivende muslimske stater at overbevise verdenssamfundet om, at blasfemi skal kriminaliseres. På den anden side står flere vestlige stater, der vil værne om ytringsfriheden for en høj pris.

Debatten kører nu for fuld udrykning i Danmark og Sverige, fordi muslimske lande har opdaget de koranafbrændinger, der har fundet sted i begge lande de seneste år.