Debat

Forsker: Det svækker venstrefløjen i Folketinget, når regeringen afliver de smalle forlig

SVM-regeringen mener, at de smalle forlig, som S-regeringen indgik med sit parlamentariske grundlag, er faldet bort. Men der findes flere fortilfælde, hvor forlig har fungeret videre med færre end 90 mandater, skriver Flemming Juul Christiansen.

Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen overholde eksisterende forlig. Det omfatter utvivlsomt de brede over midten, men regeringen mener imidlertid, at de ’smalle forlig’, som S-regeringen indgik med de røde partier, er faldet bort, skriver Flemming Juul Christiansen.
Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen overholde eksisterende forlig. Det omfatter utvivlsomt de brede over midten, men regeringen mener imidlertid, at de ’smalle forlig’, som S-regeringen indgik med de røde partier, er faldet bort, skriver Flemming Juul Christiansen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flemming Juul Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske politiske forlig binder forligspartierne til den aftalte politik, mens forliget gælder, også ud udover folketingsvalg eller regeringsskifte. Forlig er på den måde en musketered, hvori forligspartier forventes at stå sammen og forsvare det indgåede kompromis frem til udløbsdato eller længst muligt.

Politiske forlig er ikke juridisk bindende, men bygger på normer og skikke. Uden forlig ville det være svært for især mindretalsregeringer at regere. De skaber forudsigelighed på Slotsholmen samt for borgere, virksomheder og andre interessenter.

Ifølge regeringsgrundlaget agter den nye flertalsregering at overholde eksisterende forlig. Det omfatter utvivlsomt de brede forlig hen over midten. Socialdemokratiet og regeringen mener imidlertid, at de ’smalle forlig’ er faldet bort, som Mette Frederiksens (S) første regering indgik med sit parlamentariske grundlag.

Hvis de smalle forlig faldt væk ved 2022-folketingsvalget, så kunne S indgå nye aftaler i regeringsgrundlaget med V og M. Nye regeringspartier skulle ellers efter forligsskikken være indtrådt i forligene, hvis der fortsat var flertal bag dem.

Flemming Juul Christiansen
Lektor, Roskilde Universitet

Flertallet er væk, hedder det. Finansministeriet henviser til et notat fra 2016, som Folketingets Præsidium har udarbejdet, hvoraf det fremgår, at et forlig falder bort, når det mister sit flertal. 

Betyder notatets ordlyd, at ethvert forlig falder væk, hvor forligspartierne ikke længere har 90 mandater? Efter min vurdering er en sådan fortolkning noget bastant. Der findes flere fortilfælde, hvor et forlig har fungeret videre med færre end 90 mandater. Det kunne være med støtte af partier udefra eller af nordatlantiske mandater.

Det ville derfor svare bedre til hidtidig skik først at konstatere, om der er opstået flertal uden om forligspartierne, som agter at ændre forliget. Eller hvis der er lovgivning, som følger af forliget, som ikke er nået at blive vedtaget, og som det må forventes, at der ikke vil kunne opnås flertal for. 

Forlig er fortsat trods mistede flertal

Partier uden for et forlig er selvsagt ikke bundet af selvsamme og kan bruge et flertal til at ændre dem. Ved folketingsvalgene i 2015 og 2019 skiftede flertallene fra rød til blå tilbage til rød. En række smalle forlig ansås derpå som bortfaldne. Vi så dog også i den seneste regeringsperiode, at så mange af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer skiftede parti eller blev løsgængere, at nogle forlig mistede flertallet. 

Når et eksisterende forlig på den måde og helt uproblematisk falder væk på grund af et klart nyt flertal, står de tidligere forligspartier frit til at forhandle nye aftaler. Så hvis de smalle forlig faldt væk ved 2022-folketingsvalget, så kunne Socialdemokratiet efterfølgende indgå nye aftaler i regeringsgrundlaget med Venstre og Moderaterne uden at tage hensyn til disse forlig. Nye regeringspartier skulle ellers efter forligsskikken være indtrådt i forligene, hvis der fortsat var flertal bag dem. Så hvornår er flertallet væk?

Læs også

Andre flertalsbortfald har således været mindre entydige. Der findes fortilfælde, hvor forlig har fungeret videre, selvom de mistede deres flertal. Det fremgår af Aage Frandsens bog fra 2008 'Lovgivningsprocessen i praksis'.

Som mangeårigt folketingsmedlem for SF, herunder som gruppeformand, opnåede Aage Frandsen stor indsigt i forligspraksis. Netop den bog henviser Finansministeriets notat specifikt til om bortfald af forlig på grund af mistet flertal, selvom notatet ikke anfører de nuanceringer og undtagelser, som han også tager med. 

Den nye regering anlægger en praksis, som må forventes at danne præcedens, hvorefter et forlig kan anses som bortfaldet, når der findes usikkerhed.

Flemming Juul Christiansen
Lektor, Roskilde Universitet

Aage Frandsens ene eksempel er et licensforlig fra 1993, som ikke længere havde flertal efter folketingsvalget i 1994. Venstre forsøgte forgæves at aktivere flertallet uden om forligskredsen, idet Det Konservative Folkeparti ikke ville medvirke. Forliget fortsatte dermed, uanset at det nu var i mindretal.

I 2008 var der på et tidspunkt, efter et partiafhop, opstået flertal for at ændre en aftale om børn i asylcentre indgået mellem VK-Regeringen og Dansk Folkeparti. Ny Alliance sprang dog i målet og medvirkede ikke til at vælte forliget, da statsministeren gjorde sagen til et kabinetsspørgsmål og truede med valg. Forliget kunne så fungere videre, selvom partierne bag det nu var i mindretal. De to eksempler peger på, at forligspartier forsøger at forsvare et forlig længst muligt, hvilket også svarer bedst til idealet om en musketered.

I Information 10. februar anfører jeg et eksempel efter folketingsvalget i 1998, hvor et forlig kun opnåede flertal, hvis to ’røde’ nordatlantiske mandater regnedes med. Vi må derfor se på disse mandaters betydning for, hvornår der findes et flertal bag de smalle forlig.

De nordatlantiske mandaters betydning

Ved folketingsvalget 1. november 2022 opnåede regeringspartiet Socialdemokratiet og dets tre støttepartier tilsammen 87 mandater. De blå og lilla partier til højre for regeringen opnåede 88 mandater. Dertil kom så de fire nordatlantiske mandater, hvoraf de tre blev ’røde’, så Mette Frederiksens blok kom op på 90 mandater. Socialdemokratiet jublede på valgnatten, fordi dets parti og leder ville kunne fastholde statsministerposten. 

De nordatlantiske mandater ville gerne påvirke regeringsdannelsen. Regeringen er da også regering for hele Rigsfællesskabet. Det grønlandske folketingsmedlem, Aki-Matilda Høegh-Dam angiver imidlertid til tv2.dk 13. november 2022, ”at det nok vil være sådan”, at hun stemmer blankt i danske indenrigsanliggender.

Læs også

Hvis alle fire nordatlantiske MF’er følger hende, kommer de smalle forlig i mindretal: 87-88. I samme artikel ønsker de to øvrige ’røde’ nordatlantiske MF’er: Aaja Chemnitz og Sjúrður Skaale, omvendt fortsat at blive omfattet af clearingaftalen, som de også var det før valget. Det fjerde medlem, Anna Falkenberg, er associeret til Venstres folketingsgruppe, og udtalte til Ritzau på valgnatten, at hun ønsker clearing.

Clearingaftalen sikrer, at de nordatlantiske mandater regnes med til deres blok i en afstemning, uanset at de ofte ikke møder frem og stemmer. Dermed indgik de reelt i danske indenrigspolitiske beslutninger. I det mindste før valget, hvor de ikke var afgørende for at opnå et flertal. 

Det må anerkendes, at der findes en vis usikkerhed om de nuværende nordatlantiske mandaters status, hvad angår de smalle forlig. I de anførte fortilfælde har forligspartierne først forsøgt at afklare eventuel usikkerhed om flertallet. SVM-Regeringen anlægger i stedet en praksis, som må forventes at danne forligspræcedens, hvorefter et forlig kan anses som bortfaldet, hvis der er usikkerhed om flertallet. Det står dog endnu uklart, om den usikkerhed gælder for enhver situation med færre end 90 mandater uden de nordatlantiske MF’er eller kun, når det står 87-88 uden dem. 

Det var formentlig lettere for Socialdemokratiet at danne regering med Venstre og Moderaterne uden de smalle forlig i rygsækken, men mon ikke statsministerpartiet havde fastholdt de smalle forlig, hvis alle de røde mandater skulle bruges for at danne regering? Uden de smalle forlig står venstrefløjen endnu mere svækket.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Juul Christiansen

Lektor, Roskilde Universitet, næstformand, ECPRs Standing Group on Parliaments
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2008)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Aage Frandsen

Fhv. MF, gruppeformand og præsidiemedlem (SF), forfatter
cand.mag. i samfundsfag og historie (Aarhus Uni. 1971)









0:000:00