Forslag om konvent udløser ny debat om EU’s mål, netop som danskerne stemmer

Præsident Macron ønsker et europæisk konvent

Ikke desto mindre har Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen grebet rapporten fra borgerkonferencen som en anledning til at foreslå nye reformer af unionen, også hvis det kræver en genforhandling af EU’s ’grundlov’ – traktaterne.

Når den franske præsident jubler om en ”dristig og fri debat om institutionel reform,” så ser statsministeren noget andet for sig: flere års potentielt frugtesløse og splittende forhandlinger.

En ting er, at EU’s egne institutioner drømmer om en mere ambitiøs udvikling af samarbejdet. Noget andet er, når Frankrigs præsident går fuldtonet ind og støtter deres ambitioner.

Det gjorde Macron på Europadagen mandag – med henvisning til, at finanskrisen, pandemien og Ruslands krig mod Ukraine efter hans opfattelse har skabt en erkendelse af, at Europa skal blive stærkere og mere uafhængig.

Præsidenten blev også straks meget konkret ved at foreslå en første diskussion blandt stats- og regeringslederne på et topmøde 23.-24. juni med henblik på at planlægge et såkaldt konvent.

Ordet 'konvent' dækker over en form for demokratisk forberedende forsamling, hvor repræsentanter for regeringer, nationale parlamenter og EU-institutioner mødes for at forberede mulige reformer af traktaterne.

Konventet kan med konsensus fremlægge forslag, som stats- og regeringslederne sidenhen kan vedtage eller forkaste under en afgørende regeringskonference.

Minder om forfatningstraktatens fiasko

Det lyder alt sammen ret støvet og teknisk. Men det er netop denne form for selvforstærkende politiske proces, der kan blive svær at bremse på et senere tidspunkt.

Det var tilfældet med det konvent ledet af Frankrigs tidligere (nu afdøde) præsident, Valéry Giscard d’Estaing, som i årene 2002-2003 affødte et forslag til en europæisk forfatningstraktat. Året efter blev EU-forfatningens planer vedtaget af de europæiske regeringsledere, men blot for at blive skudt ned ved folkeafstemninger i både Holland og Frankrig i 2005.

Fiaskoen skabte flere års pause i samarbejdets udvikling, inden en mindre ambitiøst formuleret traktatreform kunne vedtages under et topmøde i Lissabon ved udgangen af 2007.

Siden denne Lissabontraktat trådte i kraft i 2009, har det været tabu for de fleste europæiske regeringer at tale om andet end meget små og målrettede tilpasninger af traktatgrundlaget.

Ikke mindst for et land som Danmark, der også under den nuværende regering har meget lidt lyst til at kaste sig ud i ambitiøse nyudviklinger.

Mette Frederiksen frygter vilde idéer om EU

Så sent som i en kronik i Politiken søndag skrev statsministeren, at hun gerne vil ”advare imod, at vi i en kritisk tid for Europa bruger kræfter på at diskutere traktatændringer og beslutningsprocedurer i samarbejdet.”

Mette Frederiksens akutte problem er ikke selve de reformer af Den Europæiske Union, som et nyt konvent og en efterfølgende regeringskonference eventuelt kunne føre til. De beslutninger vil hun selv eller en efterfølger få rig lejlighed til at bremse eller blokere senere i den årelange proces, der i givet fald nok bliver tale om.

Men det er netop selve den lange proces fyldt med vilde idéer og ambitioner, som Emmanuel Macron drømmer om, der er et mareridtsscenarie for Frederiksen.

Mange danskere har det sådan set svært nok med det samarbejde, der allerede eksisterer nu – hvad man kan se af debatten op til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni.

Når den franske præsident jubler om en ”dristig og fri debat om institutionel reform,” så ser statsministeren noget andet for sig: flere års potentielt frugtesløse og splittende forhandlinger, som skræmmer borgerne væk fra EU.

Den bekymring står Mette Frederiksen ikke alene med, og det demonstrerede hun tydeligt mandag.

Advarsel fra nordiske og østlige medlemslande

Næppe var Macron færdig med at holde tale i Strasbourg, før Danmark sammen med regeringerne fra 12 andre medlemslande offentliggjorde et fælles papir med advarsler mod de franske ambitioner.

Selv om vi ikke udelukker noget på det nuværende stadie, så kan vi ikke støtte uovervejede og forhastede forsøg på at udløse en proces i retning af traktatændringer.

Uformelt udspil fra regeringerne i Danmark og 12 andre medlemslande

”Traktatreform har aldrig været formålet” med borgerhøringerne om Europas fremtid, skriver regeringerne i Danmark, Sverige og Finland sammen med de tre baltiske lande, Polen og andre medlemslande i Central- og Østeuropa:

”Selv om vi ikke udelukker noget på det nuværende stadie, så kan vi ikke støtte uovervejede og forhastede forsøg på at udløse en proces i retning af traktatændringer,” står der i papiret.

Hermed får statsministeren og hendes kreds af meningsfæller blandt nordiske og østlige medlemslande trukket en streg i sandet.

Men det er langt fra sikkert, at de får held til at forhindre skabelsen af et nyt konvent, hvis det lykkes Frankrigs præsident at overbevise Tysklands forbundskansler om projektet.

Når traktattoget kører, er det svært at bremse

Allerede mandag aften var Emmanuel Macron på besøg hos Olaf Scholz i Berlin for at afstemme tanker om krigen i Ukraine, forholdet til Rusland og planerne for Den Europæiske Unions fremtidige energi- og sikkerhedspolitik.

Macron foreslog også mandag et helt nyt koncept for et ”europæisk politisk fællesskab”, der kunne omfatte lande uden for EU som for eksempel Ukraine, uden at de nødvendigvis en dag behøver at blive medlem af Den Europæiske Union.

I et EU uden Storbritannien afhænger det meste af, hvad Frankrig og Tyskland bliver enige om, specielt hvis Benelux-landene og sydeuropæerne er enige med Paris og Berlin.

Det kræver enstemmighed blandt alle medlemslandene at ændre EU’s traktater. Men der skal ikke mere end et simpelt flertal til at sætte gang i et demokratisk konvent, som indkalder parlamentarikere fra hele kontinentet for at diskutere mulige reformer.

Hvis det lykkes den energiske franske præsident at skubbe traktattoget i gang igen, så kan det blive svært for Danmark og andre skeptikere at bremse det.