Fremtidsforsker: Kogende blod og nødvendigheden af vores opfindsomhed

Af Louise Opprud Jakobsen
Foredragsholder, forfatter, ejer af New Ways of Working 

Min ven Jonathan Trent er senior scientist på Nasa og har brugt mere end 20 år af sin karriere på at studere rummet, blandt andet Mars og vores muligheder for at leve på den røde planet. Trods Elon Musks vilde visioner om at blive pensioneret på Mars synes Jonathan, det er federe at blive på Jorden.

Og hvorfor nu dét, når det nu tyder på, at vi godt kan komme hele vejen derud, hvor vi kan bebo en helt ny plant? Mjo, det er der faktisk et par gode argumenter imod.

På Mars er gennemsnitstemperaturen minus 60 grader. Altså, gennemsnits-temperaturen. Når Nasa sender sine rovers ud for at undersøge territoriet, bliver de nødt til at køre op på skrå bjergsider og holde ryggen (deres solpaneler) direkte mod solen for blot at få lidt varme i elektronikken, så robotten kan fungere og køre rundt. Menneskets "elektronik" er en del mere fintfølende, så, needless to say, vil udfordringen med at holde sig varm være lidt større for os.

Det smukke røde støv på Mars indeholder perklorat, og selvom navnet måske ikke siger dig meget, så kan det også bare oversættes til gift. Gift for mennesker, dyr og planter. Indånder du marsstøv, så er du færdig – og planter kan ikke vokse i støvet, så træer, grøntsager og urter, som vi kender dem fra Jorden, vil det være noget småt med. Dem må du så plante og høste indendørs i den atmosfæriske bioboble, du bor i.

Omvendt har Jonathan fundet ud af, at støvet til gengæld vil være hamrende godt at lave raketbrændstof af – det skal blot tilsættes noget ammoniak – og det findes jo i vores urin. Så tisser både du og Fido på jorden, mens I er ude og gå en tur på Mars, så er I faktisk med til at lave raketbrændstof.

Vi skal hylde de mennesker, som kan skabe værdi på usete måder med de digitale redskaber og nye teknologier, vi står med i hænderne i dag.

Louise Opprud Jakobsen

Ja, hvis ikke det da lige var, fordi dit tis vil fryse (minus 60 grader, remember), og åbner du dragten, bør du også lige tage højde for, at det samme atmosfæriske tryk, der får vand til at koge ved 4 grader, vil få dit blod til at koge med det samme. Ups. En hyggelig aftengåtur, det er altså forbeholdt jordboerne.  

Mars er en særlig størrelse – og det udtømmer ovenstående linjer selvsagt langtfra. Vores nysgerrighed og forståelse af Mars kan vi bruge som et spejl til at se "Spaceship Earth", som Jonathan med en reference til den amerikanske futurist Buckminster Fuller kalder Jorden: som det ufatteligt smukke sted, det vil være langt lettere for os at passe på i stedet for at skulle gennemgå meget unaturlige krumspring for at leve i en 3D-printet tindåse på en planet, det tager syv måneder at komme til.

En syv måneders rejse, der i øvrigt sender din krop i totalt alarmberedskab på grund af den stress, alle de anderledes faktorer i rummet giver den. "Det er et under, at astronauterne overhovedet kan smile, når man ser deres fysiologiske målinger," fortalte Jonathan.

Vi hører til på Jorden, og det vil være langt bedre, at vi bruger vores ypperste opfindsomhed og evne til innovation til at skabe løsninger, der gør det muligt for os at blive boende her.

Vi skal søge de nul-til-et-løsninger, som er Peter Thiels navn for banebrydende innovation, der giver os helt nye ting, vi ikke har set før og ændrer vores referenceramme. Vi skal hylde de mennesker, som kan skabe værdi på usete måder med de digitale redskaber og nye teknologier, vi står med i hænderne i dag. Og sådan en er Jonathan. Han stopper hos Nasa til sommer for at fortsætte sit legacy-projekt Upcycle Systems, der er en sværm af teknologier, som omdanner CO₂ og affaldsprodukter til ressourcer for Jorden.

Hvis ikke du har lyst til at flytte til Mars sammen med Elon Musk, så er Jonathan og Sir David Attenborough enige om, hvordan du til hverdag kan gøre én lille kæmpe forskel for Spaceship Earth og vores klima: Spis den mad, du køber!